Hvem laver deforme topskud i kålplantefamilien..?
Her ses den voksne kåltæge.
Pletterne kan også være rødlige. (Eurydema
oleracea)
Foto: By Hectonichus - Own work, CC BY-SA 3.0,
https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=21219738
Navne (Almindelig Kåltæge)
Rape bug (English)
Crucifer shield bug (English)
Cabbage bug (English)
Brassica bug (English)
Almindelig Kåltæge
Denne tæge, smuk som den er, hører til familien af de såkaldte
bredtæger (
Pentatomoidea). Det
er i denne gruppe vi finder nogle af de allerflotteste tæger i Danmark.
Skaden af disse insekter er ret minimal og fortrinsvis afgrænset til de
korsblomstrede afgrøder.
Forveksling
I følge naturbasen kan den forveksles med Blå bredtæge (Zicrona
caerulea) der dog er mere kraftig blå og uden de tydelige lyse
tegninger.
Udseende og levevis
Den voksne kåltæge er 6-7 mm lang, blåsort, skinnende, med gullige til
røde pletter på oversiden. Nymferne har 5 udviklingstrin,
er grågullige med mørke pletter. I de sidste 2 stadier ses vingeanlæg.
Overvintringen sker som voksen ofte i forbindelse med tæt krat/hække. i
foråret flyver de voksne tæger til forskellige kålafgrøder herunder
raps hvor de lægger æg på bladenes underside i hobe.
Sidst på sommeren fremkommer de voksne tæger som senere flyver til
vinterkvarteret.
Skaderne er oftest begrænsede til blege indskrumpne pletter på bladene.
Hos forskellige typer af kål kan de give anledning til flerstammethed
hvilket er den værste skade.
Værtplanter
Urteagtige planter der tilhører korsblomstfamilen, herunder raps,
turnips, radise og kål. I litteraturen nævnes også levkøj,
tallerkensmækker og arter af Reseda. Ofte ses skader på kimplantestadiet.
Den unge kåltæge (nymfen) er
også flot marmoreret (Eurydema oleracea.).
Foto:: By Hectonichus - Own work, CC BY-SA 3.0,
https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=12725373
Modforanstaltninger
- Tidlig netdækning med insektnet mod andre skadedyr i kål
kan forhindre indflyvning af kåltægen
- Dyrk haven med mange forskellige blomstrende afgrøder året
igennem. Det gviver plads til nytteinsekter.
Biologisk bekæmpelse
Bekæmpelse
Finder man de voksne kan de evt. fanges med en ketcher eller bankes af
planterne ud på et stykke hvidt papir og herefter fjernes.
Kemisk Bekæmpelse
Der findes ikke effektive bekæmpelsesmidler til rådighed for private
haveejere
Opdateret d. 23-01-2024