![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Bladlopper (Psylloidea)Henvisning til bladlopperGenerelt om bladlopperBladloppefamilien Psylloidea inddeles i underfamilierneCalophyidae Homotomidae Aphalaridae Psyllidae Triozidae Bladlopperne hører ligesom bladlus, mellus, skjoldlus, cikader , tæger til insektordenen kaldet de næbmundede (Hemiptera). Nej de har ikke et næb som hos fugle............! Deres munddele er udformet som et sammensat rør med en "syl" i midten. Man kalder det for stikkende og sugende munddele. Herved kan de punktere planteceller og ledningsvæv og tilegne sig den flydende kost. Som hos andre næbmundede for de ved sugningen et overskud af sukker som udskilles (honningdug) og lander på blade og grene og som giver grobund for såkaldte braddugsvampe (sodskimmel). Dette fænomen er særligt slemt netop hos bladlopperne. Lopper kan hoppe og det kan bladlopper også, men oftest kun det voksne individ som er forsynet med vinger. Det påstås at færdes man i en pæreplantage med kraftige angreb af pære bladlopper skulle man kunne høre de små smæld nor insekterne sætter af fra bladene. Bladlopperne overvintrer som æg der klækker i løbet af foråret. Herefter følger 5 uvingede nymfestadier inden den voksne bladloppe fremkommer. Der udvikles oftest flere generationer pr år hvilket kan give anledning til kraftige skader (tilgrisning) på planterne. Heldigvis findes der en række forskellige nyttedyr der kan kontrollere populationen, hvor de såkaldte næbtæger og ørentvister er vigtige. |