Hvorfor ruller bladkanterne på mine laurbærblade..?
Sådanne kantrullede blade er
typiske symptomer på angreb af laurbærbladloppen (Lauritrioza alacris)
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne (Laurbærbladloppe) efter Eppo
Bay sucker (English)
Bay flea louse (English)
Bay psyllid (English)
Laurel psyllid (English)
Lorbeerblattfloh (German)
Lorbeerblattsauger (German)
Psilla del lauro (Italien)
Laurbærbladloppe
Orangerier
og glastilbygninger til vores huse er populære og her er der stor
interesse for at dyrke planter der stammer fra middelhavslandene. Ægte
laurbær (
Laurus nobilis) er
en af disse. Ofte sker der det at blinde pasagerer flytter med og hos
denne plante er det især forskellige arter af skjoldlus og uldlus som
er problemet.
Et relativt nyt skadedyr under Danske forhold er imidlertid
laurbærbladloppen. Symptomerne er oftest ret typiske nemlig
bladrulninger. Nyudviklede blade ruller fra kanten og parallel med
længderetningen nedad. Disse bladrulninger (galler) skyldes sugninger
frembragt af nymfer fra laurbærbladloppen.
Planten skades ikke særligt i vækstkraft ved disse bladloppeangreb.
Laurbærbladloppen er ret udbredt i det sydlige England hvor ægte
laurbær kan trives ude hele året. I Danmark er laurbær ikke
vinterhårdføre og må overvintres i drivhus
Udseende
De voksne, vingede bladlopper
er 3-4 mm lange, gulligbrune og med transparente vinger. Nymferne er
gullige og udskiller masser af hvidt, vatagtig voks hvorfor de ofte
forveksles med uldlus eller skjoldlus. Ligesom disse udskiller de også
en del sukkeragtigt sekret (honningdug), der medfører at bladene
underneden for en glinsende overflade.
Typiske skader efter angreb
af laurbærbladlopper (Lauritrioza alacris).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses nymferne som gemmer
sig i de sammenrullede blade (Lauritrioza alacris).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Nymferne af
laurbærbladlopper udskiller store mængder af voksagtig hvide plamager (Lauritrioza alacris).
Foto: Magnus Gammelgaard.
<
Biologi
Laurbærbladloppen
overvintrer som voksen i løvet af laurbær eller andre planter i
nærheden. I april maj måned når plantevæksten går i gang, begynder
hunnerne efter parring at lægge æg på undersiden af bladene og langs
med bladkanten. Hver hun kan lægge ca. 100 æg. I forbindelse med
æglægningen punkterer hunnerne plantevævet, hvilket medfører at bladet
ruller sammen omkring æggene. Efter ca. 10 dage klækker æggene og
nymferne starter straks deres sugninger på bladet. Samtidig udskiller
de en masse voks og er herved godt beskyttet. I sidste nymfestadie
forlader de de sammenrullede "galler" og vandre ud på bladundersiden
hvor de skifter til voksenstadiet. Der fremkommer flere generationer i
løbet af en sæson.
Skade
Det er sjældent at angreb fra laurbærbladloppen
influerer på planternes væksthastighed. De kantrullede blade bliver dog
med tiden gullige og brunlige for til sidst at falde af.
Modforanstaltninger
- Undersøg planterne for forekomst af laurbærbladlopper
inden du køber.
- Biodiversitet.
En have med varieret beplantning og mange skjulesteder for insekter,
heriblandt forskellige snyltehvepse, giver gode muligheder også for
nyttedyr der kan bekæmpe
skadedyrene.
Naturlig bekæmpelse
Iæs om næbtæger på
nyttedyr.htm
er meget effektive til at bekæmpe laurbærbladlopper. Derfor er det en
god idé at give planterne et udendørs ophold sommerophold på terrassen
så næbtægerne kan få adgang. Også mariehøns kan bekæmpe
laurbærbladlopper
Bekæmpelse
Aktiv stof |
Handelsnavn |
Mere information |
pyrethrin I ogII + rapsolie
|
Insektfri
|
ECOstyle
A/S
|
Insektmidler er oftest bredspektret og skader nyttedyrene
Gåde råd til bekæmpelse af laurbærbladlopper modtages gerne !
Andre bladlopper:
Opdateret d. 03-12-2023