Blodlus kan ofte træffes i forbindelse med beskæringssår. (Eriosoma
lanigerum).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Woolly apple aphid (English)
Blutlaus (German)
Puceron lanigère du pommier (French)
Pulgon lanigero del manzano (Espana)
Afide lanigero o pidocchio sanguigno del melo (Italy)
Blodlus
Blodlus er kendetegnet ved deres evne til at voksuld. Små eller større
områder af træerne dækkes af disse vattotter. Umiddelbart ser man ikke
så maget til de små lus, men stryger man med en finger på grenene
kommer de til syne. Fingrene bliver fedtede af en rød klistret
substans, heraf navnet blodlus. Blodlus er almmindeligt udbredte både i
frugtplantager og i private haver. De angriber især æbletræer, men kan
også træffes på Kvæde (Cydonia), Pærer (Pyrus), Japansk kvæde
(Chaenomeles), Dværgmispel (Cotoneaster) og Røn (Sorbus).
Senere på sæsonen træffes angreb på de yngre grene.(Eriosoma
lanigerum).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses blodlusene hvor ulden er fjernet. De mørkfarvede individer er
parasiteret af snyltehvepsen Aphelinus mali. (Eriosoma lanigerum ).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Symptomer
Lusekolonierne findes på rødder, grene og stammer, ofte i forbindelse
med beskæringssår. Rodskud er ligeledes ofte et hjemsted for blodlus.
Angreb skader normalt ikke træet i væsentligt omfang, men udskillelse
af sukkerstoffer og den kraftige voksdannelse, er ofte med til at give
frugterne en uæstetisk klistret overflade. Ved kraftige angreb kan der
dog forekomme kræftlignende galledannelser på skudene som i nogen grad
kan give forkrøblet vækst. Værre er det at når disse galler revner og
der åbnet op for direkte andgang til træets indre. Angreb af
Gloeosporium og kræft kan herefter forekomme og give anledning til
større skader på træerne
Nærbillede af blodlus med de parasiterede mørkere individer. På disse
kan anes et lile hul hvor den voksne snyltehveps har forladt sit offer.
(Eriosoma lanigerum).
Foto: Magnuds Gammelgaard Nielsen
.
Udseende og Livscyklus
Når man fjerne uldlaget kommer lusene til syne. De vokse blodlus er
parthegonetiske hunner (føder levende unger uden forudgående
befrugtninger) De er 1,2 - 2,6 mm lange, purpurfarvede rødlige eller
brunlige. Oversiden af kroppen er dækket af meget små vokskirtelplader.
Antanerne er normalt seksleddede, men 2 eller flere led kan være
smeltet sammen. Kønnede hanner og hunner er noget mindre. Kun ca 1 mm
er kropslængden hos hunnerne og ca ½ mm hos hannerne.
Blodlusene overvintrer på æbletræer som nøgne (ikke voksbeklædte)
nymfer i barksår eller gemt under løst bark. I slutningen af marts til
først i april, begynder disse nymfer at blive aktive og i slutningen af
maj, ses de første aktive kolonier. Koloniere opstår især på grene hvor
barken af en eller anden grund ikke er intakt.
I løbet af sommeren udvikles flere generationer og på et tidspunkt
flytter lusene sig ud på nydannede grene. I juli måned udvikles enkelte
vingede individer som kan flyve til andre æbletræer, men den mest
almindelige og udbredte spredning forgår ved hjælp af nymfer der
kravler til nye grene, eller føres omkring med vinden. Populationen
falder ofte i august måned, men stiger igen i september, hvor der
udvikles uvingede æglæggende hunner. Selvom disse hunner efter parring
kan lægge enkelte æg, sker der ikke nogen videre udvikling af denne
vej. Artens overvintring sker derfor i Europa som parthegonetiske
hunner.
Blodlus angreb på pradisæbler er ret almindeligt. Her er det på en af
de sorter man bruger som bestøversort i erhvervsfrugtavlen. (Eriosoma
lanigerum).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.
Her ses voksne vingede hunner i oktober måned. (Eriosoma lanigerum).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.
Nyttedyr
Heldigvis findes der naturlige fjender for dette skadedyr. Ud over de
almindelig svirrefluer, mariehøns mm. har en lille snyltehveps
(Aphelinus mali)specialiseret sig i at lægge æg i blodlusene.
Resultatet af dette bliver at der istedet udvikles en ny snyltehveps i
blodlusen krop. Parasitering af blodlusene med denne snyltehveps er et
meget væsentlig bidrag i bekæmpelsen og kan ofte ses i danske
frugtplantager og i private haver.
Modforanstaltninger
- Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i
haven der giver nyttedyr mulighed for at trives. Netop hos denne art er
det vigtig at kæle for snyltehvepsen Aphelinus mali.
Ørentviste som vi ved spiser mange pærebladlopper og bladlus, har vist
sig at være særdeles nyttige også mod blodlus. For at give dem bedre
vilkår kan man ophænge poser med indhold af halm så de har steer at
gemme sig om dagen. Se oerentviste.htm
- Modstandsdygtige sorter: Der er stor forskel på de
forskellige æblesorters modtagelighed over for blodlus. Det er dog
svært at finde tilgængelige oplysninger om de enkelte sorter. Visse
småfrugtede paradisæblesorter er ret modtagelige over for blodlus.
Bekæmpelse
Spuling med koldt vand og vaske med børste kan ofte helt fjerne angreb
på enkelte træer i private haver. Et gammelt råd går ud på at man i
vintertiden kan anvende er blæserlampe/gasbrænder. Her skal dog passes
meget på ikke at skade barken
I erhvervet anvendes også
se evt:
Middeldatabasen