Brombærmider/brombærgalmider (Acalitus essigi)

Hvorfor modner brombærrene ikke..?

Brombærmider

Vildtvoksende brombær og brombær dyrket i haverne er populære sidst på sommeren. Især efter at man har fået muligheden for at dyrke sorter uden torne, har mange følt sig fristet.
Se evt.: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/408.html hvor sorter og det dyrkningsmæssige er beskrevet.
I nogle tilfælde kan der imidlertid komme "en torn" i glæden, nemlig når bærrene ikke vil modne ordentligt. I nogle tilfælde kan det skyldes fysiologiske årsager, men ofte er det et resultat af en mikroskopisk galmide kaldet brombærmiden (Acalitus essigi).

Mider er i relation til den zoologiske klassificering ikke insekter, men hører til en underklasse af leddyrene kaldet spindlere (Arachnida). Til denne klasse hører også edderkopperne.
Brombærgalmiden hører til samme familie (Eriophyidae) som  solbaerknopgalmiden,  Pærebladgalmiden og Pilegalmiden

Symptomer

Symptomer på angreb af brombærgalmider ses tydeligst i forbindelse med modningen. Selv om man venter, vil en del af de små frugter ikke modnes ensartet. Specielt de delfrugter der er tættest på stilken, vil ofte forblive at være røde.

Angrebet er ofte ret ødelæggende og udbyttet af buskene reduceres kraftigt. Umiddelbart ser det ud som om at alle, både vilde og dyrkede sorter, kan angribes.
Hindbær angribes tilsyneladende ikke, eller ikke i en grad der giver problemer.

Biologi

De små mider overvintrer i forbindelse med indtørrede frugter og bag knopskæl, hvor de kan klare betydelige frostgrader. Når foråret kommer og det begynder at blive varmt i marts april måned, kravler de ud på ydersiden af grene og knopper. Herfra kan de fortsætte til nye knopper eller med vinden, ligesom det er tilfældet hos solbærknopgalmiden, føres over større afstande til nye buske.

Brombær der står beskyttet op ad husmure vil antagelig give større overvintringsmuligheder for miderne. De små galmider gemmer sig i forbindelse med knopperne og inficerer herefter blomsterne.
Under bær udviklingen udskiller de et stof der forhindrer de små delfrugter i at modnes.
Denne geniale fremgangsmåde sikrer at bærrene ikke går til grunde på kort tid, men til stadighed er et godt gemmested og spisekammer for miderne.
Miderne er mest skadelige for de sent modnende sorter.

Udseende

Miderne er meget små, kun mellem 0,15 og 0,18 mm lange. De er hvidlige eller næsten gennemsigtige. Størrelsen og udseendet gør dem vanskelige at erkende, men i mikroskop eller gennem en lup (helst op til 20 x forstørrelse), kan det lade sig gøre.
Ved gennemskæring af et angrebet bær, kan antallet være op til flere hundrede mider.

Modforholdsregler

Der er ikke mange erfaringer med bekæmpelse af denne mide.

• Sundt plantemateriale: Et godt udgangspunkt er vigtigt. I planteskolen kan efterhånden købes flere gode sorter som ikke burde indeholde galmider
• Varmtvandsbehandling: som nævnt under  solbærknopgalmiden vil varmtvandsbehandling af stiklinge sikkert også være en mulighed for denne art.
• Fjern smittekilder: Er der angrebne buske i nærheden bør disse fjernes inden der plantes nye. (også hos naboen). Angrebne bær bør plukkes af og destrueres når symptomerne kan konstateres
• Biologisk bekæmpelse: I litteraturen nævnes at rovmider af arten Amblyseius cucumeris vil kunne reducere et angreb.

Biologisk bekæmpelse

Tripsrovmider (Amblyseius cucumeris) eller (Neoseiulus cucumeris) kunne måske være en mulighed.Vi ved at disse rovmider har en effekt på jordbærdværgmider der også er mikroskopiske i størrelse.
Tripsrovmider kan købes eller bestilles hos https://shop.nyttedyr.dk/  eller  https://bioproduction.dk/ samt bestilles hos førende planteskoler.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke kemiske midler som er godkendt til bekæmpelse af dette skadedyr. Fra udlandet anbefaler man at anvende flere sprøjtninger med såkaldt sprøjtesvovl. I Danmark findes produktet svampefri, der indeholder svovl.
Sprøjtningerne indledes ved løvspring og der sprøjtes med 3 ugers interval indtil 14 dage før høst.

Forskellige mineralolier anføres også at have en vis effekt.
se evt: Middeldatabasen Andre galmider:

• Blommepunggalmider
• Hasselknopgalmiden
  
• Pærebladgalmiden
• Pilegalmiden
• Solbærknopgalmiden

Opdateret d. 11.04.2023