Til forsiden

Skadedyr

Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Buksbomhalvmøl (Cydalima perspectalis )

Hvad er det, der æder mine buksbom..?

De tigerstribede larver minder om larverne af stor kålsommerfugl (Cydalima perspectalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Blade der er ædt af larverne. Bemærk de runde kugler der er afføring fra larverne (Cydalima perspectalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Puppedannelse hos buksbomhalvmøllet
(Cydalima perspectalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Her ses det voksne halvmøl
(Cydalima perspectalis).
Foto: Magnus Gammelgaard

Denne buksbomhæk er på det nærmeste afløvet af buksbomhalvmøllet
(Cydalima perspectalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Buksbomhalvmøl

Se evt. video på: https://youtu.be/lsJBRbV-KS4

Nu er den gal igen med de kære buksbom som i de senere år har været truet. Især svampesygdomme som buksbom kvistdød og buksbom grentørre har besværliggjort dyrkningen af denne planteslægt. Man kan forsøge at plante noget andet, men buksbom med alle dens kvaliteter, skyggetålende, langsomvoksende og suveræn når det gælder klipning til stramme former er svær at erstatte.

Invasiv art

Et nyt skadedyr har gjort sit indtog i Danmark. Buksbom halvmøllet Cydalima perspectalis der betragtes som en invasiv art, hører oprindelig hjemme i fugtige subtropiske områder i Østasien. Senere har den bredt sig til det meste af Europa hvor den larverne har gjort stor skade på buksbom. I 2012 blev arten introduceret fra Italien til Sochi, Rusland i forbindelse med forberedelserne til vinter-OL 2014. Hér spredte den sig til Buxus colchica, som i stort omfang blev afløvet og dræbt. Og i Georgien er de lokale arter af slægten Buxus betydningsfulde og vokser sig store – nærmest træer, der betragtes som hellige. I 2011 blev der omkring London observeret larver og i 2014 og har nu bredt sig til Wales og i enkelte tilfælde til Irland (2018) I 2013 er den fundet i planteskoler i Danmark omkring København. Det er efter al sandsynlighed handel og transport med planter, der er den vigtigste årsag til udbredelsen. Lokalt sker spredningen også ved halvmøllets flyvning. I 2019 er den fundet flere steder i Danmark. Især i Københavnsområdet i haver og i planteskoler, men den er også registreret i Ringsted, på Stevs og på Fyn. Haveselskabet har fået flere henvendelser fra bekymrede haveejere om dette skadedyr.

I foråret 2022 blev der i maj måned set meget kraftige angreb omkring Odense, hvor planterne døde som følge af larveangreb fra overvintrede larver. Også i Københavnsområdet blev der rapporteret om kraftige angreb dette forår.
Beregninger og klimamodellereing udført af forskere i Schweiz 1) forudsiger at Danmark, Sydsverige og det sydlige Finland antagelig er nordgrænsen for udbredelsen af buksbomhalvmøl

Navne

Box-tree pyralid (English)
Pyrale du buis (French)
Buxusmot (German)
Polilla del boj (Spanish)

Symptomer

Det er især hos den meget udbredte art Buxus sempervirens at skaderne har været voldsomme, men larverne vil sikkert synes om de fleste arter og sorter af buksbom. De grådige larver kan helt afløve buskene og i visse tilfælde går de heller ikke af vejen for at gnave i barken på grene og stammer. Ved kraftige angreb kan buskene afgå ved døden.
Især i de sydligere dele af Europa hvor arten kan have 4-5 generationer kan skaderne være ganske voldsomme.

Udseende

De voksne halvmøl har et vingefang på ca. 40 mm og flyver fortrinsvis om natten. Vingerne er lyse med en et svagt lilla skær og med en bred bronze-brun kant. Kroppen er som regel lys. Hoved, forkrop og spidsen af bagkroppen en brunlig. Ind imellem findes eksemplarer der har helt brune vinger.
Larven er op til 38 mm lang. Kroppen er hovedsagelig grøn med hvide og gule striber med rækker af sorte hvidkantede prikker. Hovedet er sort og skinnende. Den minder lidt om larven af stor kålsommerfugl.
Puppen er 15 - 20 mm lang. I begyndelsen grønlig mørkere markeringer. Senere bliver den brunlig. Æggene er ca. 1mm store og svagt lysegrønne, lægges på bladundersiderne.

Biologi

I det nordlige Schweitz og i Tyskland har buksbomhalmmøllet 2 generationer med voksne der flyver i juni og i august september. Det kan sandsynligvis også lade sig gøre i Danmark da der er fanget voksne halvmøl 29/6 og 10/9.
Efter parring i april maj, lægges æggene på bagsiden af bladene, 10-20 æg sammen. Efter en uges tid klækkes de. Larverne æder af bladene og beskytter sig selv ved at spinde nogle tynde hvide tråde omkring sig. I forbindelse med larverne kan man finde store mængder af deres afføring. Larverne er fuldt udviklede efter ca. 3 uger, hvorefter de forpupper sig i en silkekokon på værtplanten. Få uger senere kommer de voksne halvmøl frem.
Unge larver (2-3. larvestadie) overvintrer i en spunden kokon mellem bladene. Forpupningen sker det følgende forår.
Undersøgelser har vist at larverne går i en slags diapause når daglængden når 13,5 timer 1). I Danmark sker dette allerede i begyndelsen af september. Det viser sig også at denne vinterpause er helt nødvendig for larvernes videre i foråret.
Overvintrende larver betyder at larverne er klar til at konsumere blade og stængler af buksbom alllerede i det tidlige forår, allerede i april måned.

Hans Peter Ravn har fortalt mig at de voksne halvmøl som flyver i august september måske når at lægge æg, men disse æg går sandsynligvis til spilde da de på vore breddegrader ikke når at udvikle sig til larver der kan overvintre.

Modforholdsregler og bekæmpelse

Der findes ikke specielle tilknyttede nyttedyr I Danmark som kan gøre det af med denne nye trussel for buksbom. Da den vigtigste form for spredning sandsynligvis er med inficerede planter, bør man have øjnene åbne når man køber buksbom. Snyltehvepse der parasiterer andre sommerfuglelarver, angriber også denne her og det gør såkaldte generelle æg-parasitter også. Fugle kan gøre et indhug i larverne, men er ikke specielt interesserede, fordi de indeholder nogle svagt giftige alkaloider. Blåmejser er de set æde larver af buksbomhalvmøl. Bekæmpelse med nematoder er afprøvet og virker godt i laboratorie, men ikke i praksis. Indsamling af larver er den vigtigste indsatsats og en mulighed ved mindre populationer. En hård vandstråle, evt. fra en højtryksrenser kan spule laverne ned fra buske og hække. Fremgangsmåden er dog betænkelig idet våde eller fugtige planter har større mulighed for at blive angrebet af svampesygdommen buksbomkvistdød

Undersøg planter ved anskaffelse:: Den vigtigste spredning er med planter.
Fugle: Opsæt mejsekasser.
Spuling med vand: Spuling af hække med hård vamdstråle evt. højtryksrenser men der er risiko for efterfølgende svampesygdomme.
Kraftigt angrebne buske afleveres til forbrænding og ikke som almindelig haveaffald

Kemisk bekæmpelse

Aktivt stof	Handelsnavn	Mere information
Pyrethrin I+II + rapsolie 1)	Insektfri og andre produkter)	Ecostyle m. flere

1) Effekten af sprøjtning med pyrethrin mod larverne er næppe i top

Kemisk bekæmpelse i erhvervet

Se evt. middeldatabasen

Biologisk bekæmpelse

Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu købes hos bl.a shop.nyttedyr.dk

Firmaet Ecostyle har lanceret en feromonfælde (Larvefri) som kan fange de voksne hanner. Dette kan være en fin måde at registrere halvmøllet og måske komme et evt. angreb i forkøbet, men er altså ikke en bekæmpelse i sig selv

Alternativ bekæmpelse

Se evt. altrecept2.htm

Gåde råd til bekæmpelse af buksbomhalvmøl modtages gerne !

Læs også
Buksbomkvistdød: cylindrocladium%20buskbom.htm
Buksbomgrentørre: buksbomgrentoerre.html
Buksbombladloppe: buksbombladloppe.htm
Buksbomgalmyg: buksbomgalmyg.htm

1) Journal of applied entomology 138 (2014) 14-26):Development characteristics of the box-tree moth Cydalima perspectalis and its potential distribution in Europe. S.Nacambo et. al

Opdateret d. 29.11.2023