Navne

Box blight (English)

Buksbomkvistdød

Cylindrocladium-svampen kendes især af folk der arbejder med Rhododendron og Azalea, men angriber også andre træagtige planter. Her er der dog tale om arten Cylindrocladium scoparium. Denne art er et kendt patogen også i forbindelse med forskellige potteplanter, hvor den både angriber blade, stæængler og rødder.


Buksbom anvendes i dag til utallige formål i de danske haver og parker. Den er elsket for sine mange kvaliteter. Stedsegrøn plante til hæk, solitær eller klippet i utallige former er den helt uundværlig. Planterne i denne slægt er langsomt voksende, hvilket gør dem specielt egnede til små haver. Buksbom er nøjsom og kan vokse både i sol og skygge.

De mange kvaliteter gør den sålede uundværlige til haveformål.
Derfor bliver man lidt nervøs, når en ny plantesygdom truer med at ødelægge buksbom. Den øgede samhandel med resten af Europa, specielt når det gælder planter, Tyskland og Holland, medfører at også plantesygdomme let transporteres rundt. Cylindrocladium buxifolia er et eksempel på dette.

Der er tale om en ret alvorlig sygdom som dog med nogle enkle tiltag og en en vis grad af omtanke kan forhåbentlig kan undgåes.
Svampesygdommen er ret ny i Danmark. I England blev den registreret og beskrevet omkring 1995. Senere spredte den sig til Tyskland og Holland hvor der især i sommeren 2004 og 2005, var ganske mange angreb. Her i år 2010 må man antage at den findes over det meste af Europa og altså også i Danmark, hvor der de sidte 2-3 år er registreret udbredte angreb. Den er her nu sikkert over hele landet. Det må vi lære at leve med, for buksbom kan vi ikke undvære.

Nyt håb forude for buksbom......

Her i begyndelsen af 2020 forlyder det at den Belgiske planteskole Herplant har udviklet nye sorter der skulle være resistente overfor svampesygdommen Cylindrocladium buxicola. Det drejer sig om sorterne Buxus ’Renaissance’ HER2009B01, Buxus ‘Babylon Beauty’ HER2010B04. Buxus ‘Heritage’ HER2010B02 og Buxus ‘Skylight’ HER2009B03
Sorterner er et resultat af flere års krydsningsarbejde.

Krydsningerne er baseret på asiatiske sorter som også er mere modstandsdygtige overfor det nye skadedyr buksbomhalvmøl buksbomhalvmoel.html Alle sorterne er nyhedsregistrerede.
De nye buksbom er endnu ikke på markedet så vi kan købe dem til Danske haver.
Besøg siden https://betterbuxus.com/ og få mere information

 

Symptomer

De første symptomer ses ofte på bladene. Mørkebrune, lejlighedsvis lys brune pletter. I starten cirkelformede ofte med en lysbrun til orange midte. Ret hurtigt breder svampen sig og hele bladet farves mørkebrunt. Stænglerne angribes også og her ses lændegående mørke striber. Også rodsystemet kan angribes og der forekommer rodbrandlignende symptomer.
Buksbomkvistdød kan i visse sitiationer forveksles med en anden svampesygdom i buksbom, (Volutella buxi). Du kan ret let selv stille den rigtige diagnose. Afklip grene med angrebne blade og læg dem i en plastpose sammen med noget fugtig køkkenrulle. Placer herefter posen i et rum ved omkring 20 gr. C. i 2-3 døgn. Under disse fugtige forhold udvikler Cylindricladium en hvid til grålig pels, på undersinden af bladene. Med en kraftig lup (15 x forstørrelse) er det faktisk muligt at se de stavformede sporer, der er op til 80 my i længden. (Der går 1000 my på en mm). Volutelle har i modsætning til Cylindrocladiumen lysrosa til abrikosfarvet svampebelægning.
Ved krafttige angreb falder bladene efterhånden af. Er der tale om ældre planter f.eks i buksbomhække, kan man iagttage at toppen ofte er grøn, medens resten af busken er visnet. Planter uden blade afgår ved døden.

Cylindrocladium udvikler stavformede vegetative sporer på på bladenes underside. Den danner også såkaldte mikrosklerotier, tykvæggede cellestrukturer i bladene og der sammen med bladene antagelig kan overleve i flere år, i de øverste jordlag. Der er dog stor usikkerhed om hvor vigtig denne smittekilde er. Der er således tale om en ret alvorlig sygdom i buksbom. Ikke mindst når dele af gamle veletablerede hække afgår ved døden.

Forveklingsmuligheder

En anden svampesygdom i buksbom, buksbom gerntørre (Volutella buxi), er ret almindelig. Denne svamp resulterer i bleggule blade og visne skud og planter og er hyppigst om foråret. Svampen danner en an den type sporer. Her er der tale om lyserøde til hudfarvede sporepuder på bladenes underside.

Sygdomsforløb

Svampesygdommen angriber især sidst på sommeren eller om efteråret. Den betragtes som en "koldsvamp" der i modsætning til andre svampe udvikler sig fint under kølige forhold. Selv ved 5 gr. C kan svampen vokse. Optimum temperaturen for svampevækst er dog 25 gr. C, men ved 30 gr. går den helt i stå. Svampen er fugtighedselskende. Når sporende lander på bladene kræves det at bladene er fugtige 5-7 timer i træk for at de kan spire. Der kræves ikke som for mange andre svampesygdomme, at bladene er sårede, for at den kan spire ind i bladet. Er den først inde breder myceliet sig i karstrengene, til hele plante og altså også til rødderne.
Sporene udvikles under fugtige forhold og kan spredes med vinden. Der er dog ikke tale om spredning over større afstande som vi kender det for mange andre svampe. Sporerne er klæbrige og kan derfor også transporteres rundt med insekter. Kraftig regnvejr og "regnsplash" kan sprede sporerne til naboplanter. Håndtering af planter, herunder hækklipning er ligeledes en vigtig spredningsfaktor. Indkøb af inficerede planter er ofte starten på et angreb.

Der er forskel på buksbomarternes modtagelighed for denne svampesygdom. I Tyske undersøgelser angives sorterne: B. sempervirens 'Suffruticosa', B. s. 'Rotundifolia', B. s. 'Handworthientis' B. s. 'Raket' og B. s. 'Ingrid' at være meget modtagelige.
B. s. 'Arborescens', B. s. 'Elegantissima' og B. s. 'Aureovariagata' angives at være moderat modtagelige, medens B. microphylla 'Faulkner' og B. m. 'Herrenhausen' karakteriseres som svagt modtagelige.

Frank Kirkegaard nævner i sin artikel om buksbom i 'Haven' nr. 1 2012 sorten 'Blauer Heinz som et godt alternativ og beskriver sorten som "Kompaktvoksende og sund blågrøn sort, der kan bruges som lav hækplante i stedet for 'Suffruticosa."

Denne sygdom er en decideret "hygiejnesygdom". For det første gælder det om at undgå at anskaffe sig sygdomsramte planter. Her kunne man formode at Danskproducerede er de mest sunde. Har man sygdommen i haven bør potter, sakse knive og andre remedier, der benyttes ved hådtering, desinficeres i et svampedræbende bad. f.eks Rodalon.

Modforanstaltninger

• Kontroller nyindkøbte planter for symptomer: Angrebne planter kasseres.
• Sørg for at gøde dine planter optimalt, flere gange om året. Se også siden https://www.buxuscare.com/
  
• Hygiejne er vigtig: alle remidier, herunder knive, sakse, potter, kasser, beklædning mv., der har været i kontakt med syge planter, skal desinficeres . Brug f.eks Rodalon.
• Plantested helst ikke under skyggefulde forhold.: Svampesygdommen udvikles især på planter der står i skygge og har våde blade i lang tid.
• Klipning i tørvejr: Hækkeklipning af fugtige planter indebærer en stor risiko for smittespredning.
• Ikke overbrusning: Ved dyrkning af buksbom bør man af hensyn til bladfugtighed undlade vanding fra oven. Specielt hvis det forgå sidst på dagen.
• Modstandsdygtige sorter: Anskaf om muligt modstandsdygtige sorter.
• Sunde stiklinger: Tag kun stiklinger fra sundt plantemateriale og helst kun i toppen af planterne.

Plant i stedet

Buksbom er ikke let at erstatte. I "Grønt Miljø" nr. 7, september 2011 foreslåes Japansk Krittorn (Ilex crenata 'Dark Green') der minder om buksbom og kan vokse de samme steder. En anden mulighed er taks. I samme blad omtales en klon af Buxus sempervirens 'Arborescens' fra E. Lund Andersens Planteskole, der oprindelig er hentet fra Sverige af professor Georg Georgsen og som er plantet ved Sorø Akademi som værende modstandsdygtig. Dette er dog ikke verificeret.


Louise Møller fra Haveselskabet har i en artikkel i bladet Haven Marts 2013 samlet en række alternativer til Buksbom:

• Lonicere nitida 'Elegans' (Dansk: myrtegedeblad): Stedsegrøn busk med små myrtelignende stedsegrønne blade. Bliver uden klipning ca 1 meter, men kan fint klippes til f.eks små kugler. Bør klippes 2 gange årligt da den er ret kraftigvoksende. Let at etablere og plantes i sol til skygge.
  
• Ilex crenata (Dansk: Japansk kristtorn): Stedsegrøn kompakt busk, der minder meget om buksbom.Trives i veldrænet havejord. Velegnes til klippede hække og figurer. Plantes i sol til halvskygge i veldrænet jord. Der findes flere sorter. Sorten 'Convexa' er den mest plantede.
• Thuja occidentalis (Dansk: Almidelig thuja): Stedsegrøn træ/busk med skælformede blade. Kan blive ret høj. Skal klippes jævnligt for at holde den i ave. (kan ikke skyde fra nøgne grene). Velegnet til klippede hække. Sorten 'Danica' er en kugleformet variant.
• Rhododendron 'Bloombox': er en ny sort af rododendron med kompakt vækst og smalle blade. lomsterne er sartrosa og springer ud i juni. Bliver op til 70 cm høj og plantes i almindelig havejord. Den behøver altså ikke sphagnum sam andre rododendron.Kan klippes i former og figurer, men vil man have blomstring klippes den kun en gang, umiddelbart efter blomstringen.
• Euonymus fortunei 'Green chois' (Dansk Benved): Lille stedsegrøn bisk med mørkegrønne stedsegrønne, næsten runde blade. .Sorten har opret væskt og kan blive  op til 80 cm høj. Plantes i almindelig havejord i sol til skygge. Ret robust. Klippes jævnligt. Der fides flere sorter med brogede blade hvis man ønsker det.
• Taxus baccata  (Dansk: almindelig taks): Stedsegrøn busk eller lille træ der trives både i sol eller skygge. Den bliver stor men den kan fint klippes. Tåler kraftig beskæring og kan modsat thuja skyde fra nøgne grene. Der findes flere sorter f.eks. 'Thomsens Dwarf' og krydsningen Taxus x  media 'Hilii'. Trives i jord med godt dræn og råler ikke vandlidende jorder.
  

I det engelske haveselskabs have (RHS Wisley) er der i april 2016 plantet en række alternativer til buksbom og resultaterne foreligger nu i det Engelske Haveblad The Garden i september 2018. Vær opmærksom på at der er tale om engelske forhold og et klima der er en smule mildere end det vi har nogle steder i DK.

Følgende arter og sorter har været med i den Engelske undersøgelse (jeg har udeladt de frostfølsomme arter):

• Berberis darwinii 'Compacta' Compakt stedsegrøn plante med smalle, stikkende, kristtorn ligenede blade og orange blomster i foråret. Skal stå i fuld sol og tåler ned til - 10 graders frost.
• Berberis thunbergii 'Golden Torsh'. Langsomvoksende, hårdfør og løvfældende busk. Blomstrer med gule blomster i foråret og orange blade om efteråret før løvfald. Tåler lavere temperatur end -20 grader. Plantes i sol eller delvis skygge. Klippes i sommerperioden.
• Berberis thunbergii 'Orange Rocket'. Opret busk der for rust orange gule blade ved udspring. Bladene bliver senere grønne og orangerøde om efteråret. Den unge vækst forgrener sig ikke meget så derfor anvedes den bedst hvor der øskes søjteformet vækst. Særdeles hårdfør og tåler temperatur lavere end -20 grader C.
• Lonicera yunnanensis var. yunnanensis (Syn. L. nitida) 'Baggesen Gold'. Let dyrkbar lille busk der egner sig fint til parterre. Har lysegrønne blade og er godt forgrenet. Kan plantes både i sol og skygge og vokser både fugtig og tør jord. Klimatolerence ned til  -15. Kan klippes hele året.
• Podocarpus 'Guardsman' (Dansk: Sydtaks): Dværg nåletræ med brozegule blade. Busken danner let en kuppelform. Er langsom at etablere og plantes i fuld sol til let skygge. . Sommerklipning indtil September. Tåler lavere temperatur end -20 grader C.
• Taxus bacata 'Repandens': Lille stedsegrøn plante med mørke nåle og udbred vækst. Kna anvendes hvor man ønsker en mere flad plante. Ligesom andre taks kræver den jord med god dræning. Tåler temperaturer lavere end -20 grader C.
• Senere er der kommet nye til bl.a. Sarcococca confusa, en lille stedsegrøn busk med glinsende sorte bær. Får hvide blomster og en fatastisk duft i det tidlige forår
  

Bekæmpelse

• Fjern angrebne skud og blade: Afklip angrebne skud så snart de viser symptomer. Har sygdommen bredt sig graves planten op og bortskaffes. Visne blade bør om muligt også fjernes da de kan være smittekilde i den kommende vækstsæson.
• Udskift jorden: Ved nyplantning bør jorden udskiftes da der kan være angrebne rødder tilbage. Ligeledes findes der mikrosklerotier(hvilesporer) i de øverste jordlag som bør fjernes.

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af Cylindrocladium buxicola for private. Kemisk bekæmpelse er altså ikke en farbar vej når det drejer sig om privathavebruget. I erhvervet har visse svampemidler der anvendes til bekæmpelse af andre svampesygdomme en sideeffekt på denne svamp

I udlandet erhvervsmæssigt har man forsøgt sig med midlet Signum WG der indeholder pyraclostrobin og boscalid og fået god effekt.

Midlet Rosmat indeholder det aktive stof tebuconazol er godkendt til bekæmpelse af rosensygdomme angives også at have effekt på Buksbomkvistdød.

I Tyskland har på det seneste forsøgt sig med såkaldt koralkalk og påstår at man får god effekt. Jeg har ikke kendskab til forsøgsreultater der bekræfter dette

Enkelte haveejere nævner at afkog af padderokke (indeholder silicium) kan have en beskyttende virkning mon C. buxicola

Læs også
Buksbom grentørrebuksbom grentørre
Buksbombladloppe: buksbombladloppe.htm
Buksbomgalmyg: buksbomgalmyg.htm
Buksbomhalvmøl: buksbomhalvmoel.html

Opdateret d. 26.11.2023