Frugtskimmel (Rhizopus stolonifer), (syn.: Rhizopus nigricans)

Skimmel på frugterne ?

Navne

Black bread mold, Rhizopus rot (English)

Frugtskimmel

Denne meget udbredte svampesygdom, har de fleste nok stødt på, måske dog uden egentlig at vide af det. Svampen har flere navne, men kaldes ofte for frugtskimmel, ikke at forveksle med gul monilia, som er en helt anden svamp.

Det engelske navn "Black bread mold", antyder at svampen også findes på brød og andre fødevarer. Angreb af denne svamp er et typisk efterhøst-/ eller opbevaringsproblem. Der findes sjældent angreb på levende planter og svampebelægningen ses oftest på frugter som af forskellige årsager, er ved at nedbrydes.

Navnet "rhizopus" antyder et eller andet med rødder. Svampe har ikke rødder, men istedet et mycelium. Denne svamp har imidlertid udviklet specielle hyfer som vedhæfter sig og trænger ned i plantevævet, såkaldte rhizoider. Disse ligner næsten rødder som vi kender dem fra højerestående planter. Ydermere udsender disse planteagtige "svampevækster" en slags udløbere (stoloner), som effektivt er med til at svampen lynhurtigt, kan kolonisere et kæmpe område.
Et særligt kendetegn for svampen er de runde sporehuse der sidder for enden af sporebærerne. Disse kan lige netop anes med det blotte øje.
Denne svamp anvendes ofte som en slags "modelsvamp" i plantepatologien. Den hører til de såkaldte koblingssporesvampe (zygomycetes). Disse svampe har 2 forskellige slags mycelium. Når de to genetisk forskellige mycelier mødes, dannes de kønnede sporer (koblingssporer).

Symptomer

Især frugter angribes af denne svamp. Ofte sker infektionen når frugterne af en eller årsag er beskadiget, så der findes sår som indgansporte. Lynhurtigt spredes svampen ved hjælp af "udløbere" (stoloner) eller sporer til nabofrugter.
Den optimale temperatur for svampeudvikling ligger fra 15 til 30 gr. C. Som hos mange andre svampe kræver denne svamp høj luftfugtighed, for at kunne trives.

Værtplanteregistret er kæmpestort. Angreb er mest udbredt på lagret frugt, men kan også forekomme inden frugten bliver høstet. Eksempler på dette ses især hos "bløde" frugter som hindbær, jordbær og kirsebær.
I visse tilfælde kan Rhizopus-svampen angribe planter. F.eks har man i stiklingekulturer ofte stødt på den og forvekslet den med gråskimmel
Angribes planter af insekter (f.eks larver af sørgemyg) nær rodhalsen, kan svampen trænge ind og slå planten ihjel. Ligeledes kan beskadigede rødder være indfaldporte og svampen kan her give anledning til forskellige former for rodråd.

Ofte ses at Rhizopus udvikler sig oveni, eller som følge af angreb af en anden svamp. Dette er tit tilfældet ved angreb af gråskimmel og ses ofte hos f.eks jordbær og hindbær.

Den tydelige sporebelægningning med de kuglerunde, sorte sporehuse er et tydeligt kendetegn på angreb. Hyferne trænger ind i frugterne som efter kort tid nedbrydes og får blødråd.
Ofte ses angreb i citrusfrugter, hvor en hel kasse modne appelsiner hurtig kan forvandles til en næsten flydende masse som de fleste rynker på næsen af.

Sygdomsforløb

Den optimale temperatur for svampeudviklingen ligger fra 15 til 30 gr. C. Som hos mange andre svampe kræver denne svamp høj luftfugtighed for at kunne trives.

Svampen producerer enzymer som nedbryder cellernes midtlamel. Når først denne er væk er der frit spillerum og hyferne nedbryder frugtkøddet, der bliver gråt eller sort og det er herefter uegnet til menneskeføde. Svampen angriber normalt ikke sundt og ubeskadiget plantevæv, men har man selv foretaget beskadigelser af frugter eller grøntsager og lader disse stå fremme i sit køkken ved stuetemperatur, eventuelt i en plastpose, udvikles angrebet eksplosionsagtigt.

Modforanstaltninger

• Undgå beskadigelser: Svampen angriber normalt kun beskadigede planter eller frugter som er skadede.
• Optimal høsttidspunkt: Høst frugten før den bliver overmoden.
• Optimale vækstforhold: planter der af en eller anden årsag er svækkede er har dårlig modstandskraft.
• Rigtig opbevaring: Frugter sættes på køl hvorved svampevæksten standses/hæmmes.
• Hygiejne:frugtkasser der ikke er rengjorte, kan indeholde smitstof og starte et nyt angreb. Sporerne findes dog næsten overalt i luften.
• Undgå insektangreb: Insektangreb er ofte indfaldvej for infektioner af svampen. Er det muligt bekæmpes disse skadegører.

Kemisk bekæmpelse

Mange af de svampemidler som anvendes i erhvervet før høst, til beskyttelse af frugter på lageret, virker også mod denne svamp. Fungicider som anvendendes mod andre svampe, er også med til at forhindre beskadigelse af frugterne og hermed indirekte med til at beskytte mod angreb af Rhizopus.

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for denne svamp i forbindelse med dyrkning i private haver.