Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr


Havetæge (Lygocoris pabulinus)



Hvem laver krøllede topskud på mine grøntsager og blomster..?

Lyngocoris pabulinus
Her ses den voksne havetæge som også ynder at æde pollen (Lyngocoris pabulinus.)
Foto: By Alvesgaspar - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=6380752


Navne (Havetægen)

Groene appelwants (Dutch)
Weidewants (Dutch)
Common green capsid (English)
Common green capsid bug (English)
Tarhalude (Finnish)
Capside des cultures fruitières (French)
Capside des pousses (French)
punaise verte des pousses (French)
Futterwanze (German)
Grüne Fliege (German)
Grüne Futterwanze (German)
Cimice dei crisantemi (Italian)
Hagetege (Norwegian)
Chinche del manzano (Spanish)
Trädgårdsstinkfly (Swedish)

Havetægen

Døde eller deforme topskud og krøllede blade på forskellige køkkenurter og prydplanter, kan ofte give panderynker, for hvad er nu det? Tæger af forskellig art kan være et godt bud, men det er tit svært at få øje på skadegøreren.
Skaden er måske sket for længe siden og tægen er væk.
Havetæger tilhører en gruppe man kalder for blomstertæger/bladtæger (Miridae) og ligesom bladlusene til de såkaldte næbmundede insekter (Hemiptera) som er karakteriseret ved at have stikkende og sugende munddele.
Disse bruger de til at penetrere plantecellerne især i topskuddet og ofte er skaden så alvorlig at plantevæksten for en stund går i stå. Ved deres stik injiceres nogle toksiske stoffer i planten, der giver nekrotiske skud og bladpletter.

Forveksling

Æbletægen (Lygocoris rugicollis) og den toplettede bladtæge (Closterotomus norwegicus) ligner meget havetægen. Æbletægen er dog fortrinsvis tilknyttet Malus slægten. Den toplettede bladtæge har 2 mørke pletter på oversiden af forbrystet.

Udseende og levevis

De voksne tæer er lysegrønne og ca. 6-7 mm lange. De har lange tynde ben og lange leddelte antenner. Overvintringen sker som æg der lægges på forskellige træagtige plante f.eks. Ribes, men også andre træer og buske kan bruges. Hen på foråret ved løvspring klækker æggene og de små nymfer suger på nyudsprungne blade og vækstpunkter.
Havetægen gennemløber 5 udviklingsstadier inden den er voksen.
Det er især løvtræer og buske som er føde for 1.generation. I juni-juli måned lægger hunnerne æg ved at stikke disse ind i urteagtige planter og her ses ofte en del skader.

Værtplanter

Udover de træagtige planter har havetægen et stort værtplanteregister. I litteraturen nævnes bønner, kartofler, persille, ærter, jordbær og en lang række prydplanter, f.eks. Dahlia som ses herunder



Lygocoris pabulinus

Krøllede blade og topskud er typiske symptomer efter besøg af havetægen. Her er det Dahlia som er værtplante  (Lygocoris pabulinus.).
Foto:: Magnus Gammelgaard.

Modforanstaltninger

  • Undgå ukrudt i afgrøderne da tæger evt. kan skjule sig her
  • Dyrk haven med mange forskellige blomstrende afgrøder året igennem. Det gviver plads til nytteinsekter.

Biologisk bekæmpelse

Næbtæger (Orius) kan bekæmpe nymfestadierne af havetægen. Disse næbtæger findes naturligt i hække og buske.

Bekæmpelse

Finder man de voksne kan de evt. fanges med en ketcher eller bankes af planterne ud på et stykke hvidt papir og herefter fjernes.


Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke effektive bekæmpelsesmidler til rådighed for private haveejere

Læs også generelt om tæger





Opdateret d. 21-01-2024