Fjerner man nogle af de yderste
blade fra hvidkålshovedet, vil man ofte kunne finde sådanne kolonier af
kålbladlus.
(Brevicoryne brassicae)
Foto: Magnus Gammelgaard
Violette eller lyse partier på kålbladene samt forskellige former for
deformiteter afhængig af kålarten, er ofte et resultat af
kålbaldlusenes tilstedeværelse.
Findes der samtidig en klistret, glinsende overflade på bladene, lyder
diagnosen på kålbladlus.
"Honningduggen", som bladlusenes eskrementer ofte benævnes, er meget
sukkerholdige og giver grobund for forskellige svampe, (kaldet
braddugsvampe) der giver afgrøden et uæstetisk udseende.
Dette gælder især når der er tale om angreb i rosenkål.
Resultat af snyltehvepsens
parasitering er døde bladlus
(Brevicoryne brassicae)
Foto: Magnus Gammelgaard
Kålbladlusen overvintrer primært
som æg, der lægges af de voksne, kønnede, hunner om efteråret. I milde
vintre er det dog almindeligt at voksne lus kan overvintre og starte
populationen den kommende vækstsæson.
De første angreb af kålbladlus ses ofte i slutningen af april. Er
klimaet gunstigt for udviklingen (varme), går det stærkt. Hunnerne
føder unger uden befrugtning (jomfrufødsel). Når populationen stiger
fødes der vingede hunner, der flyver til nye planter.
I sensommeren/efteråret fødes kønnede hunner og hanner og efter
parringen starter æglægningen.
Kålbladlus kan kun angribe planter der tilhører gruppen af
korsblomstrede afgrøder. Lusene er dækket af et kraftigt vokslag, der
beskytter den særdeles godt mod udefrakommende påvirkninger såsom regn
(og pesticider).
Se evt. Insektriget og lokaliser hvor kålbladlus
befinder sig.
Koloni af kålbladlus på grønkål.
(Brevicoryne brassicae).
Foto: Magnus Gammelgaard
Koloni af kålbladlus på grønkål.
Bemærk de gullige mumier som er et resultat af snyltehvepsens arbejde. (Brevicoryne
brassicae).
Foto: Magnus Gammelgaard
Bekæmpelse:
Lusenes kraftige vokslag gør dem
ofte svære at bekæmpe.
Heldigvis findes der nyttedyr bl.a snyltehvepse, der uden at vi rører
en finger kan gøre et kraftigt indhug i populationen (se tidligere
billede af "mumier").
Dækning af kålplanterne med fiberdug eller anden form for insektnet,
kan også forhindre angeb hvis det lægges på i tide. Vær opmærksom på at
denne fremgangsmåde så udelukker den naturlige tilflyvning af
snyltehvepse.
Overvintrede kål kan give anledning til at man har bladlusene tæt på og
klar til at gå i aktion, allerede næste forår.
Du kan læse mere om bladlus generelt på siden: bladlus.htm
Her finder du også flere forslag til bekæmpelse som er generelle for
bladlus.
Opdateret d. 03.01.2023
Til forsiden
|
