Opdateret d. 16.02.2021

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae). Fanget i vindueskarm.
Foto: Magnus Gammelgaard

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae).Æglæggende hun på grønkål.
Foto: Magnus Gammelgaard

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae).Æg smukt arrangeret på undersiden af et grønkålsblad.
Foto: Magnus Gammelgaard

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae).Nyklækkede larver på et broccoli blad.
Foto: Magnus Gammelgaard

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae).Unge larver et broccoli blad.
Foto: Magnus Gammelgaard

Den store og den lille kålsommerfugl hører til dagsommerfuglene, nærmere betegnet familien "hvidsværmere". Dagsommerfuglene er bl.a. kendetegnet ved at de i hvile holder deres vinger klappet sammen, så det er undersiden der ses.

Se e.v.t hvor kålsommerfuglene hører til i
insektriget.htm

Disse sommerfugle, som for mange familiers vedkommende er særdeles smukke, har igennem tiderne frydet menneskene. Der er sågar folk der indretter deres haver netop for at tiltrække så mange sommerfugle som muligt.

Imidlertid er det ikke altid at larverne af disse 2 hvide sommerfugle, med det knap så flaterende navn "kålorme", giver samme frydefulde oplevelser.

Larver af Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) på et kålblad.
Foto: Magnus Gammelgaard

Udseende

De 2 arter ligner som voksne sommerfugle meget hinanden, med deres hvide vinger og små mørke aftegninger.
Billede af den lille kålsommerfugl kan ses på adressen: 
http://www.lepiforum.de/lepiwiki.pl?Pieris_Rapae
og den store på siden " :
http://www.lepiforum.de/lepiwiki.pl?Pieris_Brassicae

Larverne af de 2 er dog meget forskellige.
Larverne af den store kålsommerfugl er i begyndelsen lysegrønne, men senere bliver de gulgrå med en gul ryglinie, gule "fodstriber" og mange sorte pletter af forskellig størrelse. Larverne er spredt behårede.

Larver af lille kålsommerfugl (Pieris rapae) på et blad af kinakål.
Foto: Magnus Gammelgaard

Nærbillede lille kålsommerfugls larve (Pieris rapae) på et hvidkålsblad.
Foto: Magnus Gammelgaard

Larverne af den lille kålsommerfugl er grøn med en orange stribe ned af ryggen og en punkteret langs siden.
Den grønne larve er tæt besat med bløde hår.

Puppe af Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) på en kålstængel.
Foto: Magnus Gammelgaard

Puppe af Lille kålsommerfugl (Pieris rapae) på bagsiden af et kålblad.
Foto: Magnus Gammelgaard

 Lille kålsommerfugl (Pieris rapae) .
Foto: Magnus Gammelgaard

Den store kålsommerfugl lægger sine gule kegleformede æg i tætte klynger på undersiden af kålblade medens den lille lægger sine æg enkeltvis spredt rundt på bladet, hvilket også bevirker at larverne træffes mere spredt i planten.
Se æggene af den lille kålsommerfugl på: 
http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/A/I-LP-ARAP-EG.001.html

Levevis

For begge arters vedkommende foregår overvintringen i pubbestadiet. De voksne sommerfugle, der klækkes fra pupperne i maj måned, kaldes 1. generation. Æggene af denne generation lægges tit på vilde korsblomstrede planter, hvor larverne æder og forpupper sig og giver basis for 2. generation.

Det er som regel denne 2. generation, der forgriber sig på vore planter.
De voksne sommerfugle fremkommer i store antal i juli/august måned og har en næsten magisk evne til at finde frem til kålafgråder af alle mulige afskygninger eller bare medlemmer af korsblomstfamilien.

Skade

Hvidkål i begyndelsen af september, angrebet af den store kålsommerfugl's larve. (Pieris brassicae) .
Foto: Magnus Gammelgaard

Larverne er særdeles glubske og kan som voksne hutigt gøre kålplanterne uæstetiske, dels ved deres blotte tilstedeværelse, men også på grund af deres eskrementer.
Larverne af den store kålsommerfugl træffes ofte på ydersiden af bladene, medens kålorme fra den lille kålsommerfugl tit findes dybt inde i et kålhoved.

Naturlige fjender

Heldigvis findes der i naturen nyttedyr som i nogen grad kan hjælpe med at regulere bestanden.
Snyltehvepsen (Apanteles glomeratus)  er almindelig på steder hvor der findes store kolonier af larver.
Denne hveps lægger sine æg i levende kålorme.
Æggerne klækker og de små larver ernærer sig af larven som efter et stykke tid dør. Der kan være mere end 300 snyltehvepselarver i en enkelt kålorm.
Til slut ses de typiske må gule kokoner uden på den døde kålorm.

Ogse hvepse (gedehamse) kan angribe kålsommerfuglens larve se video på YouTube

Almindelig forekommende er også insektpatogene svampe fra slægten Entomophtora der kan gøre det af med et stort antal larver.

Bekæmpelse:

Biologisk bekæmpelse

Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu købes hos bl.a Nyttedyr.dk

Kemisk bekæmpelse

Bemærkninger: 

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere til bekæmpelse af dette skadedyr.

Til bekæmpelse af sommerfuglelarver i væksthuse anvendes flere former for nyttedyr.
Æg-snyltehvepsen Trichogramma sp. samt rovtægen Podisus maculiventris er 2 af dem.


Modforholsregler:

Netdækning: Denne foranstaltning er særdeles effektiv. Kålplanterne dækkes med net før 2. generations flyvningen starter.
Der findes flere typer af anvendeligt net. Såkalt grøtsagsnet (Agryl) er egnet til dette brug. Det er vigtigt at nettet slutter tæt helt ned til jorden. Sommerfuglene skal nok finde frem til eventuelle huller.

Tidlig høst:  har man mulighed for at så og plante tidligt, kan høsten eventuelt være afsluttet før larverne for alvor tager fat.

Har man god tid er det muligt at fjerne blade med larver. Er der f.eks tale om grønkål kan det godt nytte at fjerne de yderste gamle blade.

I erhvervet anvendes ofte bejsede frø: se evt: Middeldatabasen

Alternativer

Adskillelige gode råd ved brug af forskellige planteudtræk og ledsageplanter forefindes, se f.eks. siderne: 
altrecept1.htm
altrecept2.htm
altrecept3.htm


Opdateret d. 07.08.2024