Læsket kalk kan bruges mod Frugttræskræft

Lovgivning

Med indførelsen af en ny EU Pesticidforordning 1107/2009 i 2015, har man nu fået et nyt begreb indenfor plantebeskyttelsesmidler – "basisstoffer".

En lang række stoffer er godkendte som basisstoffer (ikke plantebeskyttelsesmidler), heriblandt Læsket kalk, calciumhydroxid (Ca(OH)2) , (Engelsk: Calcium Hydroxide, Lime water)

Hvad er læsket kalk?

Ved opvarmning af kalksten (CaCO3) fås såkaldt brændt kalk. Ved tilførsel af vand (hydrering) af brændt kalk får man dannet læsket kalk (Ca(OH)2)også kaldet kalkvand. Læsket kalk er en stærk base og det skal man tage højde for i håndteringen. Det er farligt for øjnene og kan give hudirritation. Der kræves bl.a beskyttelsesbriller og handsker for at håndtere læsket kalk.

Læsket kalk forhandles under en lang række navne som hydratkalk, luftlæsket kalk, byggekalk, fed kalk, kalkmælk, hvidtekalk, kulekalk og måske flere.
Bedst kendt er det brugt til kalkning af murflader på huse, men læsket kalk har en lang række andre brugsområder også i fødevare industrien som tilsætningsstof hvor det angrives som E 526.
Læsket kalk som middel mod svampesygdomme er kendt fra "gamle dage", hvor man ved at blande det med Blåsten (kobbersulfat)fremstillede Bordeauxvæske. (ikke tilladt i dag)

I EU beskrives produkter med 2 forkellige indhold af calsiumhydroxid henholdsvis 24% og 33,12%

Virker det?

Der er ikke tale om et vidundermiddel. Læsket kalk har været brugt i kampen mod frugttræsskræft og i visse sammenhænge har man kunne opnå en effekt. Anvendelsen har primært været sat ind i forhold til at dække så på grene og stammer så svampen ikke kan etablere sig og trænge ind. Udbringsmetoderne er flere. Man kan udbringe det med sprinklere i perioden efter bladfald. Man kan smøre det på sår som når man kalker en væg og endelig sprøjte det ud som ved brug af "almindelige" plantebeskyttelsesmidler.

Risiko for skader

Bruger man et basisstof til bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr, kan der være risiko for at planterne ikke kan tåle det. Det er der også her med læsket kalk, som kun bør anvendes i de perioder hvor der ikke findes blade på træerne.

Læsket kalk er kun godkendt til målrettede formål

Calciumhydroxid Ca(OH)2 er som basistof godkendt 1) til følgende formål:

Afgrøde	Skadevolder	Dosering	Antal behandlinger	Sprøjtefrist	Tidspunkt
Kernefrugt	Frugttræskræft	Sprinkler:25-50 kg/ha	maks 7 gange med 5-14 dages interval	-	Fra løvfald til udgang. December
Kernefrugt/stenfrugt	Frugttræskræft og andre sygdomme	Sprøjtning:15 - 25kg/ha	maks 7 gange med 5-14 dages interval	-	Fra løvfald til udgang. December
Kernefrugt/stenfrugt	Frugttræskræft og andre sygdomme	Påsmøring af sår	1-2 gange	-	I vinterperioden til marts.

1) Se den danske brugsanvisning

Hvor kan jeg anskaffe Læsket kalk?

I Byggemarkeder og fodderstofforretninger

Erfaringer med "læsket kalk"

Hvordan virker det ?

Andre sygdomme

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Læs mere om basistoffer her

Basisstoffer

Opdateret d. 11-11-2024