Musegnav<
Imponerende tandsæt. Dette tilhører Halsbåndmusen. (Apodemus flavicollis) Foto: Magnus Gammelgaard. Når sneen er forsvundet og det er blevet lidt varmere, kan det være svært at finde argumenter for at blive siddende i lænestolen inden døre. Man må ud og inspisere sine vækster, træer og buske i haven. Her kan man imidlertid få sig en overraskelse!! Det fik jeg selv i år ! Nede ved jordoverfladen er en del træer kraftigt begnavede, ja hos enkelte hele vejen rundt.....musene har været på spil. Musegnav kan forekomme hele året, men det er især i vintermånederne, når føden er knap, at det går ud over vore træer. I skovene har man store problemer, især i nyplantninger. Har der omkring træer været snedækket i længere tid, eller har jorden været dækket af ukrudt, græs, eller bunddække, lige omring stammen, er risikoen for musegnav særlig stor. Enebær
med veletableret bunddække bestående af vedbend.
Foto: Magnus Gammelgaard. Nærbillede viser musegnav på stammen lige over
jordoverfladen.
Denne plante vil sandsynligvis overleve.... Foto: Magnus Gammelgaard. Disse billeder er taget i December 2007. Disse planter er faktisk gnavet hele vejn rundt og overlever næppe. (Microtus agrestis) Foto: Magnus Gammelgaard. Det er markmusen der foråsager disse skader. I den "Grønne bog" anfører Mogens Dahl ar der er tale om 2 arter. Sydmarkmusen (Microtus arvensis), der er udbredt i Sydjylland og Nordmarkmusen (Microtus agrestis), der er almindelig i den øvrige del af landet. Markmusen.
Foto: Vestrehus Børnenaturcenter. <
Her har musene samlet forråd af
eranthisblomster
Foto: Magnus Gammelgaard. i vinterperioden og om forårret kan
man opleve at musene kravler op i træerne. Her er det æblegrene med lav
som var målet.
Foto: Magnus Gammelgaard. Symptomer: I en højde af ca. 10-15 cm fra jorden, (så langt som musen kan række når den står på bagbenene), er barken gnavet væk. Ved nærmere eftersyn ses tydelige tandmærker. Markmusen kan i øvrigt ikke kravle op i træerne. Stammen kan være enten total "ringet", eller kun delvis begnavet. I det første tilfælde vil træet som regel dø, da transportvejene for vand og salte er afbrudte. Det hjælper ikke at smøre det angrebne sted med maling eller hvad man nu kunne finde på. Er træet ikke gnavet hele vejen rundt, vil det tit overleve og kunne genskabe barken. Værtplanter: generelt er unge træer mere udsatte end ældre, ligesom visse plantearter smager bedre end andre. Æbletræer er meget eftertragtede, men alle, både stedsegrønne og løvfældende træer, kan angribes. Modforholdsregler: Når skaden er sket kan man ikke udbedre den. Der findes dog en række præventive muligheder.
Bekæmpelse:
Den kemiske bekæmpelse er stærkt diskuteret. Brug i stedet fælder. Det er vigtigt at giften udlægges i depoter, der ikke er tilgængelige for børn og dyr. Desuden diskuteres faren ved at forgiftede dyr ædes af større dyr, med risiko for forgiftning. Læs omhyggelig brugsanvisningen. Brugen af fælder kan også til en vis grad anvendes på friland. Husk at tømme disse hver dag. ! På følgende adresse kan ses en udtalelse fra det dyretiske råd. https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-skadedyrsbekaempelse-1997/ Der findes en lang række musegifte der kun må anvendes af professionelle se: https://mst.dk/kemi/database-for-bekaempelsesmidler/bmd/ Brug musefælder i stedet for gift. Rosiner er gode som lokkemad i fælderne.
Foto: Magnus Gammelgaard. Se også:
Til forsiden
Opdateret d. 18.12.2024 |