Denne notits fra Skælskør avis d.27-12-2011 giver stof til eftertanke

Specielt i vintertiden er det ofte en spændende oplevelse at betragte haven gennem vinduet, eller bedre, færdes derude og opleve alle de levende væsner som har søgt tilflugt netop her.
Man glædes over, at det er lykkedes at skabe et miljø, hvor planter og dyr trives i en vis form for balance.

Ærgeligt er det imidlertid, når man erfarer at dyrt indkøbte træer, buske og urter helt eller delvist er spist af råvildt.

De runde små sorte kugler på jorden, samt de skarpe aftryk af klove, er et sikkert kendetegn på råvildt-besøg. Det er som oftest foregået ved nattetide uden haveejerens bevågenhed.



Især i de senere år har mange oplevet at får besøg. Bestanden af råvildt har mange steder været stigende og er nu så stor at dyrene ofte, på grund af fødemangel, tvinges væk fra deres tidligere opholdssteder og indtager andre områder, eksempelvis parcelhuskvaterer.

Man kan vælge at tage det som en oplevelse, men der findes dog visse modforanstaltninger der kan anvendes og måske gøre samspillet mellem den omgivende natur og haveejeren, lidt mere positivt !





Man kan vælge forskellige taktikker.
I det følgende har jeg forsøgt at samle gode råd og ideer, som jeg mere eller mindre målrettet, har stødt på ved søgning af litteratur om emnet.
Hovedkilderne er fra en Svensk publikation "Fakta" fra Sveriges Landbrugsuniversitet samt "Planter mod rådyr" fra Universitetet i Oslo.

Taktikker:

• Indhegning
• Reppelerende (Afskrækkende) midler
• Alternativ fodder
• Modstandsdygtige planter

Indhegning

Pæle nedgraves i 80 cm's dybde	Lodrette pæle ser bedst ud.	Beton i hullerne til stolper giver stabilitet.

Den bedste og sikreste modforanstaltning er uden tvivl opsætning af et dyrehegn. Mange steder i skove anvendes hegn på 150 cm's højde. Det er i underkanten !. Vil man være sikker skal højden op på 180 cm.
Der findes specielle dyrehegn der er tættere i bunden, så det også beskytter mod harer.
Ulempen er dels prisen, men også det æstetiske - det ser måske ikke så pænt ud i en mindre villahave !.
Omvendt er det også kedeligt at få ødelagt sin køkkenhave år efter år.

Det er muligt at opsætte elektriske tråde se evt adressen:  http://www.poda.dk  , vær imidlertid opmærksom på lovgivningen med hensyn til afmærkningen.





I ovenstående eksempel (billeder) er der anvendt trykimprægnerede, tilspidsede, pæle på 2,4 m's længde. Det var planen at banke dem ned, men vi havde problemer med at de flækkede i toppen. Derfor blev de ned gravet med en pælespade i ca. 80 cm's dybde.
For at opnå stabilitet blev der i hullerne omkring pæle og stolper hældt beton. Det er måske ikke nødvendigt men en god ting især til ender og stolper til låger.
Der blev anvedt en betonblanding 1:5 (1 skovl cement til 5 skovle grusblanding).
Det er bedst at vente et par dage efter støbnigen, før man går videre i projektet.

Hegnet er et såkaldt dyrehegn på 160 cm's højde.
Det blev nedgravet ca 5 cm i jorden så også harerne blev holdt ude.
Hegnet blev strammet ud og sømmet med kramper. Er der tale om et meget kuperet terræn er det nødvendigt at klippe hegnet op et par steder ved pælene, for at få det til at sidde pænt.
Det er nødvendigt at anvende skråstivere ved endepælene hvor trækket kun er til den ene side.
Opsætning af hegn langs buede strækninger kræver ligeledes skråstivere.

Lågerne er fremstilles af 5 x 10 cm trykimprægnerede regler der er halveret i hjørnerne og herefter boltet sammen.

Pris:

• Pæle 2,4 m. ca 30 til 40 kr pr stk.
• Dyrehegn, fås bla. i 50 m's længde til 700-800 kr + kramper
• Cement ca. 70- 80 kr for en sæk + grus (eller støbemix)

Reppellerende Metoder/midler

Lyde: Højfrekvente lyde der ikke opfattes af mennesker, udsendt af et specialapparat "Topo Stop". Se evt: www.musfritt.nu/fram-1.html Lyde: Vildtskræmmeren "Storestygge" se: http://www.vindsnurre.nu  udløses ved snubletråde. Lys Automatiske sensorer tilkoblet forskellige former for lysgivere. Tænder når dyrerne bevæger sig forbi. Hvidløgsudtræk udsprøjtet over afgrøderne. Cayennepebber Strøet ud over afgrøderne. Vildtafværgningsmidler Trico Garden indeholder fårefedt (65g/liter) som udsprøjtes over de planter man ønsker at beskytte. Fås i Haveselskabets webshop.

"Vindsnurrer" se produkter på http://www.vindsnurror.nu , eller lav selv. Usynlige liner Udspændte liner af fiskesnører, pas på !, fangst af andre dyr. Urin Menneskeurin, hældt ud over afgrøder. Hår Menneskehår i poser ophængt i træer og buske. Fåreuld Uvaskes fåreuld lægges ud over afgrøderne

CD'r brugte CD'r ophængt i træer og buske Grene Afskårne grene (Hæg, lavendel mm.) ,opsat i og omkring planter. Pinde Stukket i jorden omkring følsomme planter. Strimler forskellige ophængte plaststrimler der bevæger sig i vinden. Blodmel Bland 1 kg blodmel med vand og tilsæt en kop ammoniak. Dyp oasisstumper i denne pasta og sæt dem op mellem planterne. Hårspray og middel mod neglebidning, udsprøjtes eller pensles på udsatte planter.

Jeg har ikke selv erfaring med de angivne metoder, men flere af dem vil jeg nok anse for at være ret tvivlsomme. Ikke mindst fordi rådyr i forbindelse med parcelhuskvarterer, ikke er så sky som ude i naturen. Ligeledes vil der med tiden ske en gradvis tilvænning.

 
Bekæmpelse (afskrækning)

Aktiv stof	Handelsnavn	Mere information
Fårefedt	Trico Garden	Haveselskabets Webshop

Alternativt fodder

Når de nu bliver ved med at komme................
Hvorfor så ikke give dem det de helst vil have.

Denne taktik er absolut brugbar. Har man viden om hvor dyrenes færden, kan der i vækstsæsonen sås/plantes lækkerier på strategiske steder. Tanken er selvfølgelig, at dyrene så vil skåne de sjældnere afgrøder.
Til vildtpleje bruger man foddermarvkål, majs, jordskokker mm.. Det kræver lidt plads, men har man nok af det, er dette måske den allerbedste løsning både for vildtet og haveejeren.



















Listen over modstandsdygtige plantearter er en sammenskrivning af erfaringer der er gjort i de Nordiske Lande.
Det er vigtigt at understrege at anbefalingerne ikke skal opfattes som eviggyldige sandheder, idet modstandsdygtigheden må hænge sammen med hvad der iøvrigt findes af fodder, samt hvor sultne rådyrerne er.

Jeg modtager gerne erfaringer fra andre som jeg vil forsøge at viderebringe.

*) Malene bor i et område med mange rådyr. Hun har gode erfaringer med Geoginer. Rådyrerne rører dem ikke..

*) Jytte bor i nærheden af tisvilde hegn og har følgende erfaringer: De spiser: Hyld, Klematis, Dronningebusk, Kaprifolie, Kartoffelskud, Rødbedeskud, jordskok, de elsker især krus-Persille, mine modne røde stikkelsbær, Hybenroserne,Kerria, lyng (een bedre end de 2 andre slags) og saa æbleknopperne!
Har prøvet et hænge sæbespaaner i tylposer op - uden succes.

*) Jeg har lige læst dit indlæg om rådyr i haven og hvad man kan gøre, for at ha' sine planter i fred.
Jeg har gode erfaringer med blodmel blandet med vand og tre-dobbelt salmiak opsuget i en oasis, og placeret tæt op ad planten, der skal beskyttes. jeg håber at andre haveglade kan få glæde af dette råd.

Hanne Lise Lundholm

*) Vi har skoven som nabo og har meget ofte rådyr i haven. En rigtig god sommerblomst, som de ikke rører er Bacopa (at den så samtidig er rigtig god til krukker, blomstrer hele sommeren og fås i forskellige farver, gør det ikke dårligere.)

Venlig Hilsen
Susan Frederiksværk


Se også:

• harer.htm
• musegnav.htm

Opdateret d. 05.01.2023