 |
 |
|
Til forsiden
Svampesygdomme ?
Mykorrhiza...... svamperødder Mykorrhiza er et samspil mellem et
svampemycelium og rødderne fra et træ eller en urteagtig plante.
Illustration :Bron: Keizer, G.J (1997) Paddestoelenencyclopidie. Rebo Productions. Mykorrhiza eller på dansk "svamperødder" er bestemt ingen sygdom, men et kompliceret sammenspil mellem en svamp og dens værtplante. Et såkaldt symbioseforhold, som begge parter har stor gavn af. Det har været kendt i mange år at mange planter, træagtige som urteagtige, i forbindelse med deres optagelse af næring, får hjælp fra diverse svampe. Ligeledes har det været kendt at mange svampe til gengæld kun kan vokse i forbindelse med andre planter, hvorfra de får deres næring. Vi kender det fra de såkaldte hatsvampe i skoven. Bestemte svampearter findes kun i forbindelse med specifikke træer. Ovenstående illustration viser et sådant samspil/symbioseforhold. Træet for uorganiske næringssalte fra svampens rødder (mycelium). Til gengæld får svampen organiske sukkerstoffer fra træet. Der findes mange forskellige svampe og svampegrupper som danner mykorrhiza med højere planter, både arter med og uden synlige frugtlegemer ("paddehatte"). Det anslåes at mellem 80 og 90 % af vore træarter, samt en betydelig del del af vore urteagtige planter har dette afhængighedesforhold. Mykorriza opdeles i 2 Hovedgrupper:
 Ectomykorrhiza danner en "overfrakke" på
rodhårene.
Billedet er hentet fra: http://www.nacse.org/ocid/bot461/lectures/lecture9b.htm. Ectomykorrhiza er mycelium der ikke trænger ind i selve rodcellerne men ofte danner en kappe unden om disse. Endomykorrhiza derimod, er istand til at gennemtrænge cellevæggene i rodhårene. Der findes en lang række mere eller mindre værtsspecifikke svampearter som tilhører denne gruppe. Det er ligeledes inden for denne gruppe at den såkaldte VAM- mykorrhiza findes. VAM står for Vesikel Arbuskulær Mykorrhiza.  Endomykorrhiza. svampen Glomus intraradices
ses her i forbindelse med rodhår.
De runde, mørke dannelser er såkaldte vesikler, en slags næringsdepoter. De tynde strenge er hyfer, der trænger ind i cellerne. Foto: Birgit Jensen. Danmarks Jordbrugsforskning. Inden for urteagtige planter, er det især VA mykorrhiza der har vagt interresse.  Rodhårsceller inficeret med Glomus
intraradices.
Inde i cellerne ses de såkaldte arbuskler (en slags forgreninger) der er dannet af svampen. Foto: Birgit Jensen. Danmarks Jordbrugsforskning. Hvorfor interesse for mykorrhiza ? Det er sjældent at vi spekulerer på dette komplicerede samspil mellem planter og svampe. Det hvad enten vi færdes i naturen, eller dyrker vore planter. Verden over er der i de sidste 30 år, anvendt enorme summer på at forsøge at forstå og styre dette kompliserede system. Nye molekylære metoder har gjort det muligt at studere mere præcist, hvilke savmpe der er involveret. Man er klar over at det især er planternes optagelse af fosfor der forbedres ved tilstedeværelsen af mykorrhiza, en vigtig ting, da fosfor jo ofte er ret fast bundet i jorden. Et andet indsatsområde er sygdomsbekæmpelsen. Det viser sig at tilstedeværelsen af mykorrhiza i visse tilfælde kan beskytte planterne mod visse rodsygdomme. Følgende positive effekter af mykorrhiza kan opsummeres:
Idag forskes der hos Danmarks Jordbrugsforskning, intens i mulighederne for sygdomsbekæmpelse ved tilsætning af mykorrhiza til dyrkningsmedier. Både hos urteagtige planter, potteplanter og mere vedagtige planter i planteskoler, håber man på en effekt. Af jordboende svampe som forårsager plantesygdomme nævnes Pythium (rodbrand), Phytophthora, og Fusarium (visnesyge), som nogle af de svampe man vil forsøge at bekæmpe. Hvad kan havebrugeren gøre ? Hvordan får man mest nytte af mykorrhiza i sin have. Mykorrhiza er normalt i større eller mindre grad, til stede alle vegne i jorden. Vel og mærket hvis ikke jorden har været kogt eller behandlet med et jorddesinfektionsmiddel. Det hævdes at kraftig jordbearbejdning er skadeligt (ødelægger hyferne). Jordbearbejning har dog så mange andre fordele hvorfor indsatsen bør vurderes. Stort indhold af fosfor i jorden er skadeligt for svampen. Kan mykorrhiza tilsættes jorden ? I visse tilfælde kunne man godt forestille sig at jorden ikke indeholder de gavnlige svampe som er nødvendige for de valgte planter. Normalt vil mykorrhiza dog følge med rødderne på de planter vi anskaffer os. I Danmark findes sphagnumprodukter tilsat mykorrhiza, der markedsføres til golfbaner. Den tilsatte mykorrhiza inficerer græsrødder og skulle således forbedre konkurrenceevnen for de ønskede græsarter. Jeg har ikke selv kendskab til effekten af disse produkter. Det er imidlertid muligt selv at pode jorden. I litteraturen nævnes det, at mange træagtige planter vokser bedre, hvis man samtidig med plantningen, drysser lidt jord fra etablerede bevoksninger i plantehullet. Se også Biostimulanter
Til forsiden
|