Biostimulanter

Biostimulanter

Brug af kemiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme og skadedyr i Danske haver er nu næsten helt ophørt. Det meget begrænsede udbud til private haver og holdningen i den Danske befolkning hvor brug af bekæmpelsesmidler ikke er ønskeligt er hovedårsagerne.
Til erstatning har vi mulighed for at anvende de såkaldte ”basisstoffer” der anses for at være uskadelige for mennesker og miljø samt udsætte forskellige nyttedyr, der dog fortrinsvis egner sig til drivhuse eller lukkede rum. 
Derfor er det af største vigtighed at vi vælger at dyrke de planter, arter og sorter, der er modstandsdygtige mod plantesygdomme og samtidig optimerer dyrkningsforholdene.
Et nyt begreb kan måske komme os til hjælp nemlig brug af såkaldte biostimulanter. 

Definition

Biostimulanter defineres ifølge landbrugsstyrelsen som ”naturlige stoffer udvundet af jord eller planter eller produceret ved opformering af mikroorganismer. De bliver brugt i tørret tilstand som biologiske bejdsemidler eller sprøjtes ud i vandig opløsning på jorden eller i afgrøden for at styrke planternes vækst og udvikling eller for at forebygge sygdomme.”
De kan være:
 ”Mikrobielt afledte
Jordafledte
Plante og alge afledte.”

Hokus pokus eller sund fornuft?

Der er tale om en række nye midler og også gamle kendinge. Et af kravene er at der ikke må være tale om bekæmpelsesmidler mod sygdomme og skadedyr. Disse skal nemlig være godkendte som sådan af Miljøstyrelsen. Derimod er der tale om midler der populært sagt styrker plantens eget forsvar mod udefrakommende angreb.
Det er ikke tilstrækkeligt at biostimulanter ”bare” giver en ren gødningsmæssig effekt, men de kan markedsføres iblandet gødningsprodukter.
Heldigvis er der krav om at biostimulatorenes virkning skal være i tråd med hvad der loves på etiketten. Det er godt for os forbrugere.

Biostimulanter skal godkendes

Firmaer kan ikke bare markedsføre biostimulanter uden nogen form for kontrol. Der hører en lovgivning til som ligger under gødningsforordningen. I EU-regi er der pr 16 juli 2022 således udformet en ny gødningsforordning: (EF) Nr. 1107/2009) som dækker produktgrupperne: uorganisk gødning, organisk gødning, kalkningsmiddel, jordforbedringsmiddel, vækstmedie, biostimulanter, nitrifikationshæmmer, denitrifikationshæmmer, ureasehæmmer og mekanisk gødningsproduktblanding.
Videre hedder det i forordningen om biostimulanter:
”Et produkt, der stimulerer planters næringsstofprocesser uafhængigt af produktets næringsstofindhold med det ene formål at forbedre et eller flere af følgende kendetegn ved planten eller dens rhizosfære:
•    Næringsstofudnyttelse
•    Tolerance over for abiotisk stress
•    Kvalitetsegenskaber
•    Tilgængelighed af afgrænsede næringsstoffer i jorden eller rhizosfæren

For at være omfattet af gødningsforordningen skal biostimulanten endvidere være enten
1)  en ikke-mikrobielle biostimulant til planter eller
2) en mikrobielle biostimulant til planter der består af Azotobacter spp., mykorrhizasvampe, Rhizobium spp. eller Azospirillum spp.
Den mikrobielle biostimulant kan indeholde levende eller døde mikroorganismer eller mikroorganismer med tomme celler og ikkeskadelige restelementer fra de medier, hvorpå de blev produceret, og må ikke have været underkastet anden behandling end tørring eller frysetørring”

Forsøg er nødvendige

Det er en meget spændende produktgruppe vi her bliver præsenteres for. Landbrugssektoren og gartneribranchen er særdeles interesserede. Potentialet og antallet af produkter for os hobbydyrkere er mindre men absolut interessant. Vi må dog kræve at der udføres pålidelige forsøg der dokumenterer virkningen. Dette arbejde er allerede i gang f.eks. ved Aarhus Universitet på Forskningscenter Flakkebjerg og hos en række grøntsagsavlere i samarbejde med. bl.a. gartnerirådgivningen. Inden for landbrugsforskningen har man  i flere år udført markforsøg.

Forsøgsresultater 

Resultaterne har været svingende. I visse situation opnås merudbytter og mindre sygdomsangreb i andre tilfælde ikke. Der er en fælles forståelse af at biostimulanter  især kommer til deres ret hvis de anvendes i forbindelse med dyrkning af planter under ikke optimale forhold. Det kan f.eks. være dårlig jord, tørke, jord med dårlig eller ingen biologisk aktivitet eller utilstrækkelige gødningsforhold.
Der arbejdes med at konstruere testforhold specielt til at undersøge disse nye produkter. I mange tilfælde kræves specielle forhold for at få biostimulanter til at virke, hvor man ikke altid kan anvende procedurer udarbejdet til test af plantebeskyttelsesmidler

Produkter

Mycorrhiza-svampene  se Mycorrhiza  har været kendt i årtier og hører således under kategorien biostimulanter. Det samme gør en lang række produkter indeholdende ”gavnlige” bakterier. Chitosan er et polysakkarid og i dag godkendt som basisstof, men også en biostimulant.
Silicium er indeholdt i produktet SilicaPower og styrker plantens cellevægge
Tangudtræk: forskellige former for udtræk af tang indeholder laminarin. F.eks Vacciplant og Acadian
Kemikaliebranchen markedsfører i øjeblikket en lang række forskellige produkter f.eks Agricol, Quantis

Fremtiden

Der er grund til at være interesseret, men også at være kritisk og forlange dokumenteret effekt af biostimulanterne.

Opdateret d. 07.03.2023