Til forsiden

 Inglish

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Bladlusnøglen

Generelt om bladlus

Dysaphis

Den ellers så dejlig grønne og duftende persille begynder at få gule blade (Dysaphis)
Foto: Magnus Gammelgaard


Enhver køkkenhave må indeholde persille.! Denne dejlige urt er anvendelig i forbindelse med så mange retter.
Alene plukningen er en stor fryd, med den frisk, dejlige duft.
Ikke så sært at vi alle gerne vil kunne hente den derude hele året.
Imidlertid findes der flere skadedyr der kan gøre livet lidt vanskeligere for os haveejere. Et af dem er gullerodsfluen (eller rettere dens larve), et andet er persillerodlus som beskrives i det følgende.
Der er ikke skrevet så meget om dette skadedyr under danske forhold, nok fordi at det ikke er det store problem, når vi taler om erhvervsmæssig dyrkning.
Jeg har dog selv opserveret en del angreb både i Jylland og på Øerne.

Symptomerne begynder normalt et godt stykke hen på sommeren, hvor de første gule blade viser sig.



Trækker man persille bladstilke op uden at få roden med, vil man normalt ikke se noget til smådyrene. (Dysaphis).
Foto: Magnus Gammelgaard


Udseende

Undersøger man planterne ved rodhalsen, ses ofte en livlig aktivitet af myrer. Disse myrer henter "honningdug" (lusenes affaldsprodukt) fra rodlusene, som de iøvrigt beskytter så godt de kan.
Trækker man rødderne med op vil man i forbindelse med rodhalsen eller ganske tæt på jordoverfladen kunne finde bladluskolonier.

Lusene er vingeløse, grålige og beklædt med en hvidlig voksagtig substans (vandskyende, meget praktisk).

De grålige, voksbeklædte lus ses tydeligt tæt ved rodhalsen.
Foto: Magnus Gammelgaard


Ifølge litteraturen skulle disse rodlus (som så mange andre bladlus) have værtskifte med tjørn (Crataegus). Altså tilbringer lusen en del af sin cyklus på tjørn. Hvorvidt dette er nødvendigt eller ej vides ikke med sikkerhed.

Bekæmpelse:

På grund af lusenes placering tæt ved eller lige under jordoverfladen, er det vanskeligt for de fleste naturlige fjender at finde dem.
Myrerne vil ligeledes gå til angreb på de fjender, der forsøger at gå løs på deres "malkekøer" Dyrkning i rækker burde være bedre en bredsåning, da lusene her er mere udsatte for at blive opdaget.
Da lusene sandsynligvis vil kunne leve i forbindelse med persille hele året, er det en god ide at skifte placering af afgrøden (sædskifte), så der ikke sås persille samme sted hvert år.

Persille er iøvrigt en god plante at have stående, når det drejer sig om at tiltrække nyttedyr (svirrefluer m.m) se 
altrecept2.htm

Der kan sprøjtes eller sprøjtevandes med malathion, men husk at der er en uges sprøjtefrist.

Har man kraftige angreb om efteråret kan det være en idet at så et nyt hold persille i sen sommeren/efteråret, der kan sikre forsyningen det kommende forår.

Vil du læse mere om andre bladlus kan du gå til: bladlus.htm

Andre rodlus:



Opdateret d. 05.01.2023
Til forsiden