Hvem laver huller i bladene og æder mine planter..?
Plettet voldsnegl (Cornu aspesum ) (syn. Helix. aspersa er
næsten lige så stor som vinbjergsneglen. Den er også spiselig, men den
er en glubsk planteæder..
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Segrijnslak (Dutch)
Brown Gardensnail, European brown garden snail (English)
Cagouille, Carsaulada, Escargot petit-gris (French)
Gefleckte Weinbergschnecke (German)
Bavalassa (Italian)
Caracol manchado de las vinas (Spanish)
Trädgårdssnigel (Swedish)
Plettet voldsnegl
I de sidste mange år har haveejernes fokus været på "dræbersneglen"
også kaldet den
Iberiske skovsnegl
på grund af sit store opformeringspotentiale og de kraftige skader den
forårsager på mange forskellige plantearter.
Nu er der imidlertid kommet en ny snegleart på banen. Den er stor,
næsten lige så stor som vinbjergssneglen, den er dog let af skelne fra
denne på grund af de brune, stribede sneglehuse.
Faktisk har den været her længe. Kilder beskriver at den blev udsat på
Christianshavns volde for mere end 100 år siden. Den er spiselig,
hvilket sikkert har været medvirkende til at den nu er spredt over hele
landet.
Heldigvis har den knap så stor et spredningspotentiale som den Iberisk
skovsnegl når man tænker på at den jo har været i de sidste 100 år. De
steder hvor den findes, kan der dog opstå meget store populationer.
På miljøstyrelsens hjemmeside
Miljøstyrelsen
kan man hente et bachelorprojekt om sneglens spredningspotentiale
udført af Peter Søgaard Jørgensen and Nikolaj Sørensen i 2008 samt en
del andet god information om voldsneglen
Udseende
Plettet voldsnegl er beskyttet af et sneglehus der føles ru ved
berøring. Hos de voksne snegle måler huset omkring 35 mm i diameter og
har 4-5 snoninger. Sneglehusets åbning er karakteriseret ved at den
øverste kant bøjer en smule bagover. Farven er kastanjebrun eller
lysere brun med karakteristiske spiralbånd, afbrudt af brune pletter.
Sneglehuset skinner i solen
Symptomer
Den plettede voldsnegl er som de fleste andre snegle natdyr og
foretrækker fugtige områder. Føden betår af plantemateriale i bred
forstand, for den er næsten altædende fra organisk materiale i jorden
til bark og blade.
Listen over værtplanter er lang. Buksbom, Syrisk rose, Roser i alle
afskygninger er blot eksempler på prydplanter. Hos grønsager nævnes
kål, gulerod, selleri, bønner, ærter, salat, radiser, tomat mv.
I forhold til den Iberiske skovsnegl er voldsneglen mere glubsk hvad
angår hårde plantedele hos træer og buske.
Nærbillede af den voksne
snegl. Her ses tydeligt at kanten ved åbningen bøjer tilbage (Cornu
aspersum).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Når vejret er tørt og varmt
lukker sneglen sig inde bag en kalkagtig "dør" (Cornu aspersum).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Biologi
Voldsnegle er ligesom andre snegle hermafroditter, altså har de både
hanlige og hunlige kønsorganer. De mødes 2 og 2 sammen for at parre
sig. Det hævdes dog at de faktisk er i stand til at befrugte sig selv.
De kugleformede, hvide ca. 3 mm store æg, lægges 3-6 dage efter
befrugtningen. Æggene lægges i en lille, let nedsænket fordybning, men
blandes med jord og ekskrementer og er derfor ret svære at finde. De
voksne snegle kan lægge ca. 80 æg pr. kuld. I sommermånederne kan
næste æglægning finde sted allerede efter 1 måned. Sneglene foretrækker
fugtig jord som æglægningssted.
I sommermånederne klækker æggene efter ca. 2 uger. Æggeskallerne er
gennemskinnelige. Med det samme kryber de nyklækkede snegle op i
planterne og begynder at æde. Udviklingen til udvokset snegl op mod 2
år. Snegle klækket i år et, er dog kønsmodne året efter og kan lægge
nye æg. Man regner med en levetid for voldsneglen på 5-6 år. Sneglene
er aktive i et temperaturinterval mellem 5 og 21 grader C.
Er forholdene dårlige for sneglene (varmt og tørt vejr), er de i stand
til at "mure sig inde" eller hæfte sig fast på et underlag, såsom
træstammer, husmure, rækværker mm.. Voldsneglen tåler ikke meget lave
frostgrader, men til gengæld er den god til at gemme sig under
planterester og visne blade.
Til forskel fra den iberiske skovsnegl træffes plettet voldsnegl ofte
højt oppe i vegetationen.
Plettet voldsnegl elsker at spise:
- Frøkenhat
- Gerogine
- Hokkaidogræskar
- Jordbær
- Kål
- Salat
- Tulipan
- Ærteblomst
Kilde: Mette Iiversen Haven November- December 2021
Plettet voldsnegl bryder sig ikke om:
- Bærbuske
- Frugttræer
- Gulerod
- Kartoffel (spiser dog toppen)
- Ti,ian Løg
- Marmelukærme
- Purpursolhat
- Rødbede
- Stokrose
- Stolt Kavaler
- Trædebregne
Kilde: Mette Iiversen Haven November- December 2021
Modforanstaltninger
- Undgå spredning: selv om sneglene er smukke, er det vigtigt
ikke aktivt at sprede dem. Netop hos denne art kan man selv gøre meget
til at den ikke bliver så udbredt som tilfældet er hos den Iberisk
skovsnegl.
- Undgå bunddække hvor sneglene kan gemme sig
- Dyrk i højden ved opbinding af afgrøder.
- Biodiversitet: nyttedyr især inden for løbebiller og
tusindben, kan fange og fortære de nyklækkede snegle. Større dyr som
pindsvin, tudser, frøer og fugle har snegle på spisesedlen
Bekæmpelse
Læs under
"Generelt om snegle"
- Indsamling af sneglene helst inden de bliver kønsmodne, er
det vigtigste tiltag at fortage sig. Indsamling i en spand for herefter
at overhælde dem med rigeligt med kogende vand er en human måde at
aflive dem på. Man kan også træde på dem med eller hakke dem i stykker
med en spade.
- De store snegle kan spises, men forinden er det en god idé
at lade dem vandre rundt 2-3 dage i en trækasse med lufthuller for at
tømme tarmen.
- Nematoder er som udgangspunkt ikke anvendelige til
bekæmpelse af denne snegl, især fordi den tilbringer en stor del af sin
levetid et godt stykke oppe i vegetationen.
- Kobberbælter rundt om stammebasis på træer eller andre
afgrøder kan effektivt forhindre at de kravler op.
- Midler med indhold af jernsulfat (f.eks Ferramol) virker på
denne snegl
- Ølfælder kan bruges som fangstmetode for denne snegl.
Se i øvrigt
Generelt om snegle
Gåde råd til bekæmpelse af voldsnegle modtages gerne !
Opdateret d. 05-01-2023