ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Ribsbredvingemøl
(Lampronia capitella)

"Hvad er det der udhuler knopperne på mine ribs og solbærbuske................?"

Lampronia capitella

Dette foto er taget i begyndelsen af maj hvor larverne af ribsbredvingemøllet er næsten fuldvoksne (Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Currant Shoot Borer (English)
Johannisbeermotte (German)
teigne du grosseillier (French)
polilla del grosselero (Spanish)
vinbärsmal (Sweden)

Ribsbredvingemøl, ribsmøl

Dette lille møl eller mere korrekt dens larve, er truffet i enkelte ribs og solbærplantager i Danmark. Larverne udhuler knopperne og medfører stor skade især på ribsbuske. Også solbær kan angribes. Overvintringen sker som larve og den er derfor meget tidligt på færde. Den engelske betegnelse Currant Shoot Borer indikerer at der kan være tale om et alvorligt skadedyr. De voksne møl er fundet både på Sjælland og i Jylland. Det er uvidst om dette skadedyr vil få større udbredelse i Danmark.



Lampronia capitella

Her ses kraftige skader på ribsbuske efter flere års angreb og næsten alle de nye knopper er borte.(Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Lampronia capitella

Store områder af ribsplantagen er ødelagt af ribsbredvingemøllets larve.(Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Lampronia capitella

Nærbillede af en solbærknop som er udhulet af bredvimngemøllets larve.(Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Lampronia capitella

Gren af en solbærbusk næsten uden sunde knopper. (Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Larverne angriber solbær, ribs og stikkelsbær og måske også andre buske af ribesfamilien. De nyklækkede larver som æder af de små frø der findes i solbær ribs og stikkelsbære medmører at bærrene tvangsmodner. Deres tilstedeværelse røbes af de ekskrementer der skubbes ud af det hul i bærret hvorigennem ægget blev lagt. Det er dog skaden i det efterfølgende forår som er af virkelig betydning. Da larven bevæger sig fra knop til knop kan den medføre betydelige skader på buskene og er således at betragte som et alvorligt skadedyr

Lampronia capitella

Sene symptomer på angreb af ribsbredvingemøl. (Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Lampronia capitella

Her ses det voksne chokoladebrune møl. (Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard


Udseende og Livscyklus

Den voksne møl har et vingespænd på 14-18 mm. Hovedet er gulligt bekældt med små hår. Forvingerne er skinnende mørkebrune, hver med 3 trekantede, cremehvide markeringer. Bagvingerne er grålilla.
Æggene er 0,7 mm lange, citronformede og næsten farveløse. Larverne er op til 11 mm lange, svagt olivengrønne med sort hoved og sort nakkeplade. Unge larver er lyse, men rødlige når de skifter stadie.

De voksne møl kommer frem i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, hvor de kan ses baske rundt på solskinsdage. Æggene lægges i solbær, ribs eller stikkelsbær, i de nydannede bær (ofte flere æg pr. bær) gennem et litte åbning, der laves med hunnens læggebrod. De nyklækkede larver æder af frøene i bærrene gennem juni og juli måned. Herefter forlader de bærrene og søger mod bunden af busken, hvor de spinder en kokon og genmmer sig under døde knopskæl. Her sker overvintringen. Tidligt næste forår kommer de frem igen og trænger ind i de nye knopper og skud som udhules. Når larven har udhulet én knop forlader den denne og går til en ny. Forpubningen sker sidst i april eller i løbet af maj måned. Puppehylstret bliver siddende tilbage efter klækningen.

Modforanstaltninger

  • Fuglekasser: fugle, specielt for dette skadedyr nævnes bogfinker, men også andre insktspisende fugle er vigtige som larvespisere i det tidlige forår.
  • Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i haven der giver nyttedyr mulighed for at trives.


Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere til dette skadedyr


Biologisk bekæmpelse

Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu købes hos bl.a Nyttedyr.dk



se evt: Middeldatabasen

Andre målere



Opdateret d. 05.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict