Dette foto er taget i begyndelsen af maj hvor larverne af
ribsbredvingemøllet er næsten fuldvoksne (Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Currant Shoot Borer (English)
Johannisbeermotte (German)
teigne du grosseillier (French)
polilla del grosselero (Spanish)
vinbärsmal (Sweden)
Ribsbredvingemøl, ribsmøl
Dette lille møl eller mere korrekt dens larve, er truffet i enkelte
ribs og solbærplantager i Danmark. Larverne udhuler knopperne og
medfører stor skade især på ribsbuske. Også solbær kan angribes.
Overvintringen sker som larve og den er derfor meget tidligt på færde.
Den engelske betegnelse Currant Shoot Borer indikerer at der kan være
tale om et alvorligt skadedyr. De voksne møl er fundet både på Sjælland
og i Jylland. Det er uvidst om dette skadedyr vil få større udbredelse
i Danmark.
Her ses kraftige skader på ribsbuske efter flere års angreb og næsten
alle de nye knopper er borte.(Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Store områder af ribsplantagen er ødelagt af ribsbredvingemøllets
larve.(Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af en solbærknop som er udhulet af bredvimngemøllets larve.(Lampronia
capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Gren af en solbærbusk næsten uden sunde knopper. (Lampronia
capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Symptomer
Larverne angriber solbær, ribs og stikkelsbær og måske også andre buske
af ribesfamilien. De nyklækkede larver som æder af de små frø der
findes i solbær ribs og stikkelsbære medmører at bærrene tvangsmodner.
Deres tilstedeværelse røbes af de ekskrementer der skubbes ud af det
hul i bærret hvorigennem ægget blev lagt. Det er dog skaden i det
efterfølgende forår som er af virkelig betydning. Da larven bevæger sig
fra knop til knop kan den medføre betydelige skader på buskene og er
således at betragte som et alvorligt skadedyr
Sene symptomer på angreb af ribsbredvingemøl. (Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses det voksne chokoladebrune møl. (Lampronia capitella).
Foto: Magnus Gammelgaard
Udseende og Livscyklus
Den voksne møl har et vingespænd på 14-18 mm. Hovedet er gulligt
bekældt med små hår. Forvingerne er skinnende mørkebrune, hver med 3
trekantede, cremehvide markeringer. Bagvingerne er grålilla.
Æggene er 0,7 mm lange, citronformede og næsten farveløse. Larverne er
op til 11 mm lange, svagt olivengrønne med sort hoved og sort
nakkeplade. Unge larver er lyse, men rødlige når de skifter stadie.
De voksne møl kommer frem i slutningen af maj eller begyndelsen af
juni, hvor de kan ses baske rundt på solskinsdage. Æggene lægges i
solbær, ribs eller stikkelsbær, i de nydannede bær (ofte flere æg pr.
bær) gennem et litte åbning, der laves med hunnens læggebrod. De
nyklækkede larver æder af frøene i bærrene gennem juni og juli måned.
Herefter forlader de bærrene og søger mod bunden af busken, hvor de
spinder en kokon og genmmer sig under døde knopskæl. Her sker
overvintringen. Tidligt næste forår kommer de frem igen og trænger ind
i de nye knopper og skud som udhules. Når larven har udhulet én knop
forlader den denne og går til en ny. Forpubningen sker sidst i april
eller i løbet af maj måned. Puppehylstret bliver siddende tilbage efter
klækningen.
Modforanstaltninger
- Fuglekasser: fugle, specielt for dette skadedyr nævnes
bogfinker, men også andre insktspisende fugle er vigtige som
larvespisere i det tidlige forår.
- Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i
haven der giver nyttedyr mulighed for at trives.
Kemisk Bekæmpelse
Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere til dette skadedyr
Biologisk bekæmpelse
Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu
købes hos bl.a
Nyttedyr.dk
se evt:
Middeldatabasen
Andre målere