Skivesvamp(Drepanopeziza ribis) (Gloeosporidiella ribis)

Solbær har et meget højt indhold af C-vitamin og bør findes i enhver have.
Foto: Magnus Gammelgaard

Solbærbuske er vel noget af det nemmeste, man kan dyrke i sin have. Enkelte sygdomme er dog almindelige og kan godt genere lidt. En af dem er skivesvamp.

Ganske små runde, brune pletter på bladene, er de første symptomer på andreb af skivesvamp.
(Drepanopeziza ribis)
Foto: Magnus Gammelgaard

Symptomer:

Små mørkebrune, runde eller let kantede bladpletter er de første symptomer på angreb af skivesvamp. Pletterne kaldes populært for flueklatter og kan sammenlignes med sådanne fra stuefluen, både hvad angår størrelse og facon.
Efterhånden flyder pletter sammen og bladene begynder at blive gule, for til sidst at falde af.
Skivesvamp angriber de ældste (nederste blade) først.
Angreb af skivesvamp medfører tidligere løvfald end normalt og kan ved tidlige angreb bevirke at en del af bladene falder af før normal frugthøst.
Dette bevirker at bærrene bliver dåligt udviklet, eventuelt tvangsmodner.
Det tidligere bladfald har også en klar effekt på frugtsætningen til næste års sæson, idet denne nedsættes ved kraftige angreb.

Her ses at bladene er begyndt at blive gullige.
(Drepanopeziza ribis)
Foto: Magnus Gammelgaard

Udviklingsforløb:

Svampesygdommen skivesvamp overvintrer i forbindelse med de nedfaldne blade. I disse blade udvikles der i forbindelse med bladpletterne, såkaldte apothecier, som er frugtlegemer der indeholder ascus (sæksporehuse) med 8 sporer i hver.

Disse sporer udslynges om foråret og føres med vinden til nyudsprungne solbærblade.
Er klimaet optimalt (fugtigt) er der mulighed for at disse sporer kan spire på bladene og danne grundlag for et nyt angreb.

Udviklingsforløb:

Alle plantearter i ribesslægten kan pricipielt angribes. I Danmark er det især i solbær, at der opstår problemer , men stikkelsbær og ribs kan også angribes.
I prydplanter ses ofte kraftige angreb i fjeldribs (Ribes alpinum.)

Angreb af skivesvamp på fjeldribs. Her er det sorten Hemus som er angrebet.
(Drepanopeziza ribis)
Foto: Magnus Gammelgaard

Buskene dør ikke af det, men især i planteskoler kan det være et problem at væksten standser før normalt på grund af angreb.

Nærbillede af skivesvamp på fjeldribs.
(Drepanopeziza ribis)
Foto: Magnus Gammelgaard

Kraftige angreb af skivesvamp i solbær medfører tidligt løvfald.
(Drepanopeziza ribis)
Foto: Magnus Gammelgaard

Kraftigt løvfald medfører ny skudvækst om efteråret med deraffølgende dårlig afmodnede skud og risiko for frostskader.
(Drepanopeziza ribis)
Foto: Magnus Gammelgaard

Ribsbuske kan også angribes kraftigt at skivesvamp. Her er det en gammmel sort på Gammel Estrup.
(Drepanopeziza ribis)
Foto: Magnus Gammelgaard

Modforanstaltninger

• Sorter. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed overfor skivesvamp. Solbærsorten Titania er meget modstandsdygtig overfor skivesvamp.
• Fjern nedfaldne blade. Da svampen overvintrer i forbindelse med nedfaldne blade, kan det begrænse angrebet det kommende år, hvis disse blade samles sammen og fjernes.
• Udtynding. Som mange andre svampesygdomme er høj luftfugtighed fremmende for sygdomsudviklingen. Det kan også af denne årsag være en god ide at tynde ud i buskene ved beskæring hvileperioden om vinteren.

Kemisk bekæmpelse
Der findes ikke effektive kemiske bekæmpelsesmidler til rådighed for privathavebruget.

I erhvervet anvendes også midlerne: Candit (kresoxim methyl) Mastana SC (mancozeb) Dithane NT (mancozeb). se evt: Middeldatabasen

Det skal understreges at brug af pesticider normalt er skadelig for den naturlige balance i haven.

Opdateret d. 18.12.2014