Spindemøl på Benved, Benvedspindemøl
(Yponomeuta cagnagellus)

Navne

Ermine moth on European Spindle (English)
Spindle ermine moth [ en ]
Pfaffenhütchengespinstmotte
Spundelbaumgespinstmotte [ de ]
Sorvarinpensaan kehrääjäkoi [ fi ]
Grande hyponomeute du fusain [ fr ]
Beinvedspindemoll [ no ]

Spindemøl på benved

Benved (Euonymus europaeus) og sorter af denne, er en meget populær lille busk eller træ til haven. Denses også jævnligt, plantet eller selvsået, frit i læbælter eller i skovkanten. Frugterne er meget smukke og dekorative lige som høstfarven med de rødlige balde tiltaler enhver.

Ofte ser man dog benved med en næsten spøgelsesagtig fremtoning, nemlig når de er angrebet af spindemøl. Det ser ganske voldsomt ud. Træerne kan være helt idhyllet af dette spindelvæv og de grønne blade, endog en del af de grønne nye skud spist op af larver. Sidst på sommeren kommer der dog nye skud og træet overlever.

Spindemøl kaldes også snareorme. Der findes forskellige arter, ofte knyttet til bestemte planteslægter.

Symptomer

Det er selvfølgelig spindelvævet vi først får øje på. Hvad er dog dette? Ofte finder vi ikke andet end nogle runde sorte kugler i dette spind. Dette er larvernes efterladenskaber. Er vi mere heldige kan larverne erkendes. De sidder ofte samlet i et såkaldt fællesspind. "Sammen er vi stærke" er sikkert deres motto. Når de forstyrres bevæger de sig ofte samlet i ryk, hvilket kan få enhver til at trække hovedet eller fingrene tilbage. Denne adfærd er også effektiv overfor fugle og kombineret med det seje spind, er larverne her godt beskyttet.
Larverne hos benved spindemøllet er gullige med 2 rækker af sorte prikker langs kroppen.

Livscyklus

Der forekommer kun en generation om året. De voksne spindemøl kommer frem fra pupperne i juli august måned. Herefter lægger de æg, 20 - 80 æg samlet i æghobe. Æggene lægges på de nye skud i nærheden af knopperne og dækkes af et sekret som størkner og danner et beskyttemnde skjold. Ca. 14 dage senere klækker æggene. Umiddelbart efter klækningen går larverne i en slags diapause hvor de overvintrer.
Næste forår omkring løvspring, vågner larverne af deres vintersøvn og starter med at gnave på de nye blade blade. Senere samler de sig i skudspidserne og begynder at danne det karakteristiske spind.

Der findes en lang række andre arter som angriber forskellige løvtræer. Slåenspindemøl/rønnespindemøl (Yponomeuta padella), æblespindemøl (Yponomeuta malinellus) og Hægspindemøl (Yponomeuta evonymemella) ses almindeligt over det ganske land.

Modforanstaltninger

• Fugle: især af mejsefamilien, vil gerne spise snareorme, men har ofte vanskeligt ved at få fat på dem inde i fællesspindet.
• Biodiversitet: en lang række naturlige fjender, især snyltehvepse angriber larverne. En have med meget forskellig beplantning giver opholdssteder for disse.

Bekæmpelse

Buskene hæmmes en del i væksten ved kraftige angreb, men normalt vil man ikke foretage bekæmpelse af dette skadedyr.

• Fjern fællespindene: har man ikke så mange træer vil det være muligt at klippe spindene med larverne ned fra træerne. Spuling med en kraftig vandstråle kan også anvendes eller en stiv kost hvis man kan nå.
• Biodiversitet: en lang række naturlige fjender, især snyltehvepse angriber larverne. En have med meget forskellig beplantning giver opholdssteder for disse.

Biologisk bekæmpelse

Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu købes hos bl.a Nyttedyr.dk

Opdateret d. 05.01.2023