Til forsiden

Bakteriesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Ildsot (Erwinia amylovora )


Hvorfor visner mine buske..?

Erwinia amylovora

Typiske angreb af bakteriesygdommen ildsot på pærer (Erwinia amylovora).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Ildsot

Sot er en gammel betegnelse for sygdom. Symptomerne kan da også ligne de skader der opstår når der har været ild i træerne, altså ofte ganske voldsomme symptomer.

Ildsot blev første gang, med sikkerhed konstateret i Danmark i 1968. I 70'erne forekom der voldsomme angreb over hele landet. Det blev den gang forsøgt at udrydde sygdommen ved at fjerne værtplanterne og samtidig blev det inført ved lov, at man skulle indberette nye forekomster af denne sygdom til myndighederne. Ildsot angriber plantearter af kærnefugtfamilien. Pære (Pyrus), æble (Malus), Dværgmispel(Cotoneaster), tjørn (Crataegus og røn (Sorbus) er de vigtigste værter og da mange af disse jo er udbredt over det ganske land, er der heller ikke længere indberetningskrav.

Der kan gå adskillige år uden angreb af betydning, men pludselig kan sygdomme bryde ud og anrette store skader på både frugt- og prydtræer.



Erwinia amylovora

Visnede årsskud formet som en bispestav er typiske symptomer på angreb i pærer. (Erwinia amylovora)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Erwinia amylovora

Angreb kan også finde sted på midten af et skud og forme sår, der kan ligne frugttrækræft. (Erwinia amylovora)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Visnende skudspidser, og mørkfarvede , brune og døde grene er symptomer på angreb. Er der tale om nyplantede træer kan disse angribes så kraftigt, at de ikke står til at redde. Blomster og frugter angribes ofte og i denne forbindelse kan der fremkomme små gullige dråber (bakterieslim), hvilket letter diagnosen. Typisk er også, at de visnende grene (årsskud) hænger som krogen af en bispestav.

Ved kraftige angreb kan sygdommen brede sig helt ned til roden.

Der er således her tale om en ret alvorlig sygdom der heldigvis ikke optræder så hyppigt. Angreb af ildsot kan, især hvis der er tale om æbler, forveksles med angreb af svampesygdommen  grå monilia. Denne svampesygdom angriber ikke de øvrige værter for ildsot.

Erwinia amylovora

Rønnebærtræer kan angribes kraftigt af ildsot. Her ses angreb i sorten Sorbus Rehderiana 'Joseph rock' (Erwinia amylovora).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Erwinia amylovora

Nærbillede af ildsotangreb på rønnebær. Her sorten Sorbus Rehderiana 'Joseph rock' (Erwinia amylovora).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Sygdomsforløb

Bakterierne kan transpoteres rundt i træet med saftstrømmen så både plantevæv under og over infektionsstedet kan angribes.
Bakterierne er stavformede og hører til gruppen af såkaldte "gram negative" bakterier, hvilket er vigtigt at vide ved en bakterologisk undersøgelse. De nedbryder plantevævet og opformeres hurtigt under varme forhold.

Overvintringen sker i forbindelse med bakteriesår i barken. Ofte er disse sår meget små og ikke umiddelbart synlige.
Under fugtige forhold om foråret, dannes bakterieslim som især overføres ved hjælp af forkellige insekter. Især fluer, bladlopper, og bier er almindelige som vektorer for denne bakteriesygdom, men også fugle nævnes i denne sammenhæng.

Bakterierne inficerer hyppigt igennem blomsten der herefter visner. De breder sig herefter længere ned i skudet.
Bakterierne spredes ikke typisk med vinden ligesom svampesporer, men regnvejr kan medfører at de spredes over kortere afstsande. Er der i forbindelse med regnvejret også kraftig blæst, kan sygdommn overføres over større afstande.
Sygdomsspredning og udvikling sker især i perioder med vamt og fugtigt vejr.

Modforanstaltninger

  • Sundt plantemateriale: Det er vigtigt at erhvervede planter ikke er inficeret med ildsot.
Erwinia amylovora

Tjørn er meget modtagelig for angreb af ildsot (Erwinia amylovora).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Erwinia amylovora

Bærmispel (Cotoneaster salicifolia) hører til rosenfamilien og er modtagelig for ildsot (Erwinia amylovora).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Erwinia amylovora

Nærbillede af angreb på cotoneaster(Cotoneaster salicifolia) Erwinia amylovora).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmuligheder for denne sygdom.
I USA og visse andre lande anvender man antibiotika fra streptomycin gruppen. Det er man i Danmark meget tilbageholdende med set i forhold til resistensproblematikken.

Sprøjtning med kobber er ikke tilladt i Danmark som plantebeskyttelsesmiddel. Det er dog tilladt at anvende forskellige kobberprodukter til bladgødskning (kobberoxyclorid) hvorved man får en sideeffekt på bakterierne.se  Middeldatabasen

Alternative produkter

I Schweiz har der været udført forsøg med anvendelse af hampeekstrakt. Det er især blomsterne fra Cannabisplanten der har været anvendt. Cannabisekstrakt er blandet med sprit og udsprøjtet i frugtplantager (æbler). Resultatet skulle angiveligt have nedbragt angrebet af ildsot betrakteligt.

Bekæmpelse ved konstateret angreb

  • Fjern angrebet plantemateriale. Angrebne skud bør afklippes 5-10 centimer under angrebet i sundt ved. Det kan være fornuftigt at desinficere saksen i husholdningssprit eller andet bakteriedræbende desinfektionsvæske, mellem klippene. Er der tale om kraftige og udbredte angreb kan der være tale om at fjerne hele træer, for at få bortskaffet en potentiel smittekilde.
    Det er ligeledes en god idé at foretage beskæringsarbejdet i frostvejr, hvilket nedsætter risikoen for smitte.
    Til desinfektion af sakse og knive nævnes 2-3 % natriumhypoklorit (blegessens eller 5 % formalin (meddelelse nr. 963 fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

Gode links

ildsot.pdf

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Opdateret d. 8.12.2013