 |
|
|
Til forsiden
Skadedyr
Skjoldlus (Coccoidea) Det er sjældent at angreb af skjoldlus bliver så slemt som her på denne fugleredebregne (Asplenium nidus). Her er det kaffeskjoldlusen (Saissettia coffeae). Foto: Magnus Gammelgaard  Unge (de lyse) og ældre stadier af kaffeskjoldlusen (Saissettia coffeae). Foto:Magnus Gammelgaard. Skjoldlusene adskiller sig fra andre insekter ved på forskellig måde at være dækket af et skjold. Ofte opdages skjoldlus dog først når der ses et glinsende ,klæbrig, substans på bladene (skjoldlusenes ekskrementer). Denne sukkerholdige substans er grobund for svampe der samlet kaldes for braddugsvampe. Disse giver planterne et uæstetisk udseende .
Det er de voksne hunner som er dækket af skjold. Skjoldlusene er som voksne næsten ubevægelige og sidder fast på planterne med "snablen" plantet godt og solidt i saftbanerne.
Under skjoldet lægger hunnerne æg hvorefter de dør.  Et brunt skjold af arten (Saissetia coffeae) er løsnet fra bladet,hvorved flere hundrede æg åbenbares. Foto:Magnus Gammelgaard. Danmarks Jordbrugsforskning. Æggene klækkes og de mobile vandrelarver fordeler sig på planten hvor de forsøger at finde saftbanerne. Det er på dette tidspunkt at en bekæmpelse skal sættes ind, altså inden larverne får dannet et hårdt skjold. Da der normalt findes alle mulige stadier på samme tid, er det nødvendigt at bekæmpe flere gange. Stofferne imidacloprid og thiacloprid er systemiske og vil kunne virke over en længere periode end såkaldte kontaktmidler.  Figenskjoldlus (Chrysomphalus ficus) hører til gruppen af egentlige skjoldlus der i modsætning til kaffeskjollusen har hårdt skjold. Foto:Magnus Gammelgaard. Danmarks Jordbrugsforskning. Skjoldlus er især et problem på stueplanter indendøre hvor de har en generationstid på 1,5 til 2 måneder. De er altså noget langsommere i opformering end eksempelvis bladlus, til gengæld er de væsentlige mere besværlige at skille sig af med. I "koldhus" er det især hos vinplanter at skjoldlusene kan være et problem . En børstning med en stiv børste foretaget inden løvspring kan imidlertid fjerne langt hovedparten af lusene. På friland er det især frugttræer som kan angribes. En børstning af nøgne stammer i det tidlige forår kan have god ligeledes her have god effekt. På adressen: http://www.sel.barc.usda.gov:591/scale_slide/slide_frame.htm findes en rigtig god bestemmelsesnøgle/database med billeder af diverse skjoldlus. En rigtig god beskrivelse af skjoldlus under norske forhold forfattet af Jac. Fjelddalen findes på adressen: http://www.entomologi.no/journals/insektnytt/1996/IN_21_03_1996.pdf Arter Der findes mange forskellige arter af skjoldlus, her nævnes nogle af de vigtigste. Skjoldlus med blødt skjold
 Importerede planter, her er det bambus fra asien, har ofte skadedyr med sig. Her er det en specialiceret bambusskjoldlus (soft bamboo scale) (Asterolecanium bambusae) der er på færde Foto:Magnus Gammelgaard.  Bambusskjoldlus. På nærbilledet ses såkaldte vandrerlarver, der har forladt moderskjoldet. De fleste af disse er brune og døde, kvalt i det klæbrige sukkerholdige stof kaldet honningdug, som er affaldsstof fra de større skjoldlus. (Asterolecanium bambusae) Foto:Magnus Gammelgaard.  Her ses cotoneaster dammeri med døde grene der skyldes angreb af hornskjoldlus (Parthenolecanium corni) Foto:Magnus Gammelgaard.  Nærbillede af hornskjoldlus (Parthenolecanium corni) på Cotoneaster dammeri Foto:Magnus Gammelgaard.  Her er det gamle moderskjolde af hornskjoldlus på ribsbuske (Parthenolecanium corni). Larverne har her forladt de gamleskjold for at vandre ud på blade og grene. Foto:Magnus Gammelgaard.  De såkaldte vandrelarver (crawlers), har her sat sig fast på bladet (Parthenolecanium corni). Foto:Magnus Gammelgaard.  Nærbillede af en af de nyetablerede nymfer (larver)(Parthenolecanium corni). Foto:Magnus Gammelgaard. Skjoldlus med hårdt skjold (egentlige skjoldlus)
 Kommaskjoldlus kan være et slemt skadedyr på æbler og pærer(Lepidosaphes ulmi)Her er det frugten der angribes , men grene og stammer kan være tæt besatte af disse skjoldlus. Foto:Magnus Gammelgaard.  Nærbillede af de voksne kommaskajoldlus. Der er kun en generation pr år. Æggene overvintrer under moderskjoldet og klækkes i maj måned. Herefter vandrer de små larver ud på gre og frugter hvor de sætter sig fast. Foto:Magnus Gammelgaard.  Hos bregneskjoldlusen (Pinnaspis aspidistrae) findes hannerne i meget større tal end hunnerne. Hannerne er her dækket af et hvidt lag "uld".
Disse hanner er fotograferet på Dracaena marginata. Arten kan altså findes på andet end bregner. Foto:Magnus Gammelgaard.  Nærbillede af en bregneskjoldlus (han)(Pinnaspis aspidistrae). I virkeligheden er den kun 1 mm lang Foto:Magnus Gammelgaard.  Nærbillede af en ung bregneskjoldlus (hun)(Pinnaspis aspidistrae). Denne bliver op til ca 2 mm lang Foto:Magnus Gammelgaard.  Her ses magnoliaskjoldlus. Det hvide vatagtige vedhæng er en ægsæk (Neolecanium cornuparvum ). Foto:Magnus Gammelgaard.  Her ses tydeligt de gullige æg i ægsækken (Neolecanium cornuparvum ). Foto:Magnus Gammelgaard.  Her er det en art truffet på Eucalyptus (Icerya purchasi). (På engelsk Cottony cushion scale). Foto: Christian Gade.
Stoffet imidacloprid er systemisk og vil kunne virke over en længere periode end såkaldte kontaktmidler. Modforholdsregler: Undersøg planter før anskaffelsen. Fjern skjoldlus fra planterne før vandrelarver fordeler sig
Til forsiden
|