Hvem sviner mine planter til med en klistret substans..?
Det er
sjældent at angreb af skjoldlus bliver
så slemt som her på denne fugleredebregne (Asplenium nidus).
Her er det kaffeskjoldlusen (Saissettia
coffeae).
Foto: Magnus Gammelgaard
Generelt om skjoldlus
Ligesom tæger, cikader og bladlus hører skjoldlusene også til de
såkaldte næbmundede (Hemiptera) insekter, hvilket gør dem til suveræne
plantesugere. Når først snablen har fundet en åre med god saftstrømning
er fremtiden sikret. Til forskel fra de andre nævnte plantesugere er
skjoldlusene kun bevægelige i de unge stadier.
Som beskyttelse mod det ydre miljø har skjoldlusene udviklet et
kitiholdigt skjold som gør dem særdeles sejlivede. Skjoldlus har
desuden en evne til at gemme sig i grenafsnit eller mellem tætsiddende
blade, hvilket gør dem vanskelige at lokalisere.
På www.allearter.dk har man optaget 73 arter på listen over Danske
arter, men der er stor diskussion om hvilke arter, der skal være med,
da en række arter kun kan trives i opvarmede væksthuse/orangerier
Udseende
Skjoldlus opdeles i 2 hovedgrupper, henholdvis skjoldlus med blødt
skjold (soft scale, wax scale) der tilhører familien coccidae og
skjoldlus med hårdt skjold (armuored scale, panserskjoldlus) som hører
under familien diaspididae. Det er vigtigt at kende forskel på arterne
fra de 2 familier, især hvis man vil anvende nyttedyr i bekæmpelsen.
Betragter man gruppen med blødt skjold er det tydeligt at selve
skjoldet er en del af (vokset sammen med) kroppen på insektet og kan
ikke adskilles fra denne. Hos skjoldlus med hård skjold, kan med vippe
skjoldet væk fra selv kroppen, som derefter bliver tilbage på bladet.
Her kan man også ofte iagttage, at de enkelte skjold "lapper" over
hinanden.
Her har
jeg vippet en voksen skjoldlus hun rundt og man kan se de mange æg som
findes under skjoldet.
Her er det kaffeskjoldlusen (Saissettia
coffeae).
Foto: Magnus Gammelgaard
Æggene hos skjoldlusene er meget små, næsten som støv set med det
blotte øje. Afhængig af arten befinder de sig under moderskjoldet eller
i en vatagtig ægsæk i forbindelse med skjoldet. Efter klækningen til
såkaldte "vandrelarver" bevæger de nyklækkede nymfer sig rundt på
bladene indtil de finder et godt sted at etablere sig. På dette
tidspunkt er de oftest helt lyse og lige netop synlige for øjet.
Senere udvikles skjoldet, i starten er det lyst brunt, men senere
bliver
det mørkere. Det er hunnerne der udvikler skjoldet samtidig med at hun
lægger sine æg, godt beskyttet af sit skjold. Efter endt æglægning dør
hunnen. Hunnerne kan lægge æg uden besfrugtning, men hanner kan også
forkomme. Disse er forsynet med vinger.
Her ses
små flade nyetablerede skjoldlus, hvælvede lyse individder samt voksne
skjoldlus med brunt skjold.
Her er det kaffeskjoldlusen (Saissettia
coffeae).
Foto: Magnus Gammelgaard
Hornsskjoldlusen (Parthenolecanium corni) er almindelig på friland og har et meget stort værtplanteregister.
Her ses moderskjold med æg lige før de klækker på en gren af et æbletræ.
Foto: Magnus Gammelgaard
Biologi og skade
Mange af de skjoldlus der især volder os problemer er arter der stammer
fra sydligere himmelstrøg. Især den øgede samhandel med planter over
grænserne, har medført mange nye arter. Importerede oliven og planter
af citrusslægten har ofte blinde passagerer i form af skjoldlus.
Skjoldlus kan nemlig ikke flyve og spredes derfor bedst med
værtplanterne. Indendøre hvor temperaturen er høj kan der være
adskillelige generationer pr år, medens der udendørs afhængig af art,
ofte kun forekommer 1-2 generationer.
Der er ingen tvivl om at det geerelle varmere klima vi oplever i
Danmark vil betde at flere arter vil kunne trives på friland.
Den direkte skade af skjoldlusenes sugning er ofte ret begrænset.
Skjoldlusene udskiller imidlertid en masse sukkerstof ("honningdug"),
der lander på de blade, der sidder længere nede på planten. Hvad værre
er at disse sukkerstoffer giver grobund for en række overfladiske
svampe som under et kaldes for branddugsvampe. Det giver planterne et
uæstetisk udtryk og skærmer samtidig for sollyset og netsætter plantens
fotosyntese.
Arter af skjoldlus
Coccidae - Skjoldlus
med blødt skjold (soft scale)
- Hornskjoldlus
(Parthenolecanium corni)(Cotoneaster,
roser,
tjørn, ildtorn, slåen , hassel, ribes og frugttræer.)
- Hortensiaskjoldlus
(Pulvinaria hydrangeae) har mange værtplanter
- Taksskjoldlus (Parthenolecanium pomeranicum) (taks)
- Vinskjoldlus (Pulvinaria vitis)(Pil, birk, el , ahorn
,
æble, røn , Ribes og vin.)
- Kaffeskjoldlus (væksthusskjoldlus) (Saissetia
coffeae)(potteplanter)
- Sort Olivenskjoldlus (Saissetia oleae)(potteplanter)
- Voksskjoldlus (Coccus hesperidum)(potteplanter)
- Kongeskjoldlus (Pulvinaria regalis)
Diaspididae ("ægte"
skjoldlus, amoured scales )- Skjoldlus med hårdt skjold
- Figenskjoldlus (Chrysomphalus ficus) (potteplanter,
herunder dracaena).
- Kommaskjoldlus
(Lepidosaphes ulmi)(æble, pære, pil,
eg)
- Palmeskjoldlus (Aspidiotus nerii)(palmearter, nerium
og
hedera m fl.)
- Kaktusskjoldlus (Diaspis echinocacti)(kaktus)
- Bregneskjoldlus (Pinnaspis aspidistrae) (Mange
plantearter,
men især bregner).
- Stregskjoldlus (Ischnaspis longirostris) (især
palmer).
- San
Jose´ skjoldlusen ( Diaspidiotus (syn.Quadraspidiotus)
perniciosus)(friland, er frygtet da
lusene har toksiske stoffer som er istand til at dræbe større
frugttræer). Er omfattet af lov om offentlig bekæmpelse. Har Nordgrænse
i Danmark.
- Rosenskjoldlus
(Aulacaspis rosae) angriber især planter i rosenfamilien
Figenskjoldlus Circular
Black scale (Chrysomphalus ficus (aonidum)) hører til gruppen af
egentlige skjoldlus der i modsætning til kaffeskjollusen har hårdt
skjold. Disse skjoldlus fandtes på Dracaena marginata
Foto:Magnus Gammelgaard. .
Circular
Black scale (Chrysomphalus ficus (aonidum)) Her er et skjold vendt
rundt. Den gule hun, æg og en enkelt vandrelarve kommer til syne. Disse
skjoldlus fandtes på Dracaena marginata
Foto:Magnus Gammelgaard.
Importerede
planter, her er det bambus fra asien, har ofte skadedyr med sig. Her er
det en specialiceret bambusskjoldlus (soft bamboo scale) (Asterolecanium
bambusae) der er på færde
Foto:Magnus Gammelgaard.
Bambusskjoldlus.
På nærbilledet ses såkaldte vandrerlarver, der har forladt
moderskjoldet. De fleste af disse er brune og døde, kvalt i det
klæbrige sukkerholdige stof kaldet honningdug, som er affaldsstof fra
de større skjoldlus. (Asterolecanium bambusae)
Foto:Magnus Gammelgaard.
Her ses
cotoneaster
dammeri med døde grene der skyldes angreb af hornskjoldlus (Parthenolecanium
corni)
Foto:Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af
hornskjoldlus (Parthenolecanium corni) på Cotoneaster
dammeri
Foto:Magnus Gammelgaard.
Her er det gamle
moderskjolde af hornskjoldlus på ribsbuske (Parthenolecanium
corni). Larverne har her forladt de gamleskjold for at vandre ud
på blade og grene.
Foto:Magnus Gammelgaard.
De såkaldte
vandrelarver (crawlers), har her sat sig fast på bladet (Parthenolecanium
corni).
Foto:Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af en
af de
nyetablerede nymfer (larver) (Parthenolecanium corni).
Foto:Magnus Gammelgaard.
Kommaskjoldlus
kan være
et slemt skadedyr på æbler og pærer.(Lepidosaphes ulmi)
Her er
det frugten der angribes , men grene og stammer kan være tæt besatte af
disse skjoldlus.
Foto:Magnus Gammelgaard.
Nærbillede
af de voksne kommaskajoldlus. Der er kun en generation pr år. Æggene
overvintrer under moderskjoldet og klækkes i maj måned.
Herefter
vandrer de små larver ud på grene og frugter hvor de sætter sig fast.
Foto:Magnus Gammelgaard.
Her
om vinteren er et moderskjold af kommaskjoldlus fra buksbom vendt rundt
og æggene ses tydeligt. Æggene overvintrer under moderskjoldet og
klækkes i maj måned.
Herefter
vandrer de små larver ud på greneene hvor de sætter sig fast.
Foto:Magnus Gammelgaard.
Hos
bregneskjoldlusen (Pinnaspis
aspidistrae) findes hannerne i meget større tal end hunnerne.
Hannerne er her dækket af et hvidt lag "uld".
Disse hanner er fotograferet på Dracaena marginata. Arten kan altså
findes på andet end bregner.
Foto:Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af en
bregneskjoldlus (han)(Pinnaspis aspidistrae). I virkeligheden
er den kun 1 mm lang
Foto:Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af en
ung
bregneskjoldlus (hun)(Pinnaspis aspidistrae). Denne bliver op
til ca 2 mm lang
Foto:Magnus Gammelgaard.
Her ses
kongeskjoldlus på Magnolia. Det hvide vatagtige vedhæng er en ægsæk (Pulvinaria
regalis).
Foto:Magnus Gammelgaard.
Her ses tydeligt
de
gullige æg i ægsækken (Pulvinaria regalis ).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her er det en art
truffet på Eucalyptus (Icerya purchasi). (På engelsk Cottony
cushion scale).
Foto: Christian Gade.
Her er samme art
truffet på Citrontræ (Icerya purchasi). (På dansk
Citrusskjoldlus).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Modforanstaltninger
- Undgå indslæbning af skjoldlus: Det er en god idé at være
på vagt når man anskaffert sig planter som potentielt kunne medbringe
blinde passagerer. Især Oliven, citrus og andre planter der stammer fra
middelavslandene bør tjekkes ekstra gruundigt.
- Karantæne: Har man en større og værdifuld plantesamling bør
man overveje at sætte nyindskøbte problem planter i karantæne.
- Undgå spredning: skjoldlus (hunner) kan ikke flyve så
sprednigen foregår med planter eller med remedier der anvedes i
plantedyrkningen
Bekæmpelse
- Børstning: skjoldlus er ret vanskelige at bekæmpe. De brune
skjolde som kan indeholde æg kan ofte bærstes af grenene med en lille
stiv børste, evt. en tandbørste. Især hos vinskjoldlus er
denne fremgangsmåde mulig i det tidlige forår inden plnaterne får blade.
- Beskæring: afklipning af grene eller grenpartier giver
mulighed for at fjerne en del skjoldlus, men er infektionen voldsom må
man overveje at kassere planter.
- På sommerferie: Er der tale om planter i potter der kan
flyttes, er der tit en god idé at give dem et sommerophold på terassen
hvor naturlige nyttedyr, især snyltehvepse kan få adgang.
Naturligt
forekommende snyltehvepse kan parasitere skjoldlus. På skjoldet til
højre ses et lille hul,i starteb af skjoldet, hvor fra en snyltehveps
har forladt skjoldlusen, efter at have fuldført sin udvikling og dræbt
skjoldlusen. (Kommaskjoldlus på Buksbom)
Foto:Magnus Gammelgaard.
Naturlig bekæmpelse
En have med mange forskellige planter og blomster de blomstrer i hele
sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr.
Især forskellige arter af snyltehvepse, men også visse arer af
mariehøns kan reducere antallet af skjoldlus. Askemariehønen
Chilocorus renipustulatus er
således specialist i visse arter af skjoldlus.
Hos kongeskjoldlusen, der er relativ ny i Danmark, har man iattaget en
stor population af harlekinmariehøns som jo betragtes som invasiv. Det
ser ud til at denne art trods alt også kan gøre nyte med hensyn til
skjoldlusbekæmpelse på friland.
Biologisk bekæmpelse
Udsætning af nyttedyr kan være en mulighed til indendørs brug:
Encarsia citrina og Aphytis melinus er snyltehveps der kan
anvendes mod skjoldlus med hårdt skjold, medens Metaphycus flavus
og Microterys nietneri anvendes til arter med blødt skjold.
Snyltehvepsene kræver en temperatur på 18-20 gr. C for at virke og
derfor kun mulige indendørs.
Endelig findes der også mariehøns der kan anvendes: Chilocorus nigritus
og Rhyzobius lophanthae kan anvendes mod visse arter af skjoldlus med
hårdt skjold (de egentlige skjoldlus) medens Eriosoma lanigerum kan
anvendes mod udendørs arter (f.eks Pulvinaria arter (f.eks
hortesiaskjoldlus)
Måske er den invasive art
harlekinmariehønen
også en mulighed?
Snyltehvepsene kan bestilles hos
https://bioproduction.dk/
Kemisk bekæmpelse
Udvalget af kemiske bekæmpelsesmidler til privathavebruget er særdeles
begænset eller næsten ikke eksisterenede.
Aktiv stof |
Handelsnavn |
Mere information |
Flupyradifuron
Flupyradifuron
Pyrethrin I, II + Rapsolie 1)
|
Provanto Spray
Provanto Insektpinde
Insektfri Spruzit N, klar til brug.
Bonus Insektvæk
|
Protect -
Garden
Protect - Garden
Ecostyle
|
Alternativ bekæmpelse
Måske er dette produkt (Siltac) en mulighed for at bekæmpe de små
vandrelarver:
Siltac.html
Bladglans er et produkt der anvendes for at
gøre bladenes
overflade blanke og smukke. Bladglans indeholder parafinolie og har en
sideeffekt på små larver af skjoldlus. Bladglans kan købes hos
www.nyttedyr.dk/
SB Plantinvigorator: er ikke godkendt som bekæmpelsesmiddel,
men styrker efter producentes udsagn planterne modstandsdygtighed mod
angreb af skadedyr. Midlet inderholder udover en masse forskellige
biologiske stoffer også vegetabilsk olie og sæbe, der er kendt for at
kunne bekæmpe insekter og svampe på bladoverfladen.
Læs etiket:
SBplantinvigorator-label-Dk1.pdf
Produktet kan købes på adressen
https://bioproduction.dk/
Det
forlyder at mange har god held med at bruge såkaldt Neem-olie til
bekæmpelse af skjoldlus. Dette er dog ikke godkendt til
insektbekæmpelse i Danmark. Se også
neemazal.htm
I erhvervet anvendes også
Mere information
Læs også
Kommaskjoldlus
Hornskjoldlus
Rosenskjoldlus
Skadedyr i Citrus træer
Hortensiaskjoldlus
Camelia-Skjoldlus
Læs også en fin artikel i det norske insektnyt
her
En bestemmelsesnøgle for skjoldlus kan du finde
her
Til forsiden
Opdateret d. 05-01-2023