Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Svampesygdomme

Tjørnerust - Enebærrust (Gymnosporangium clavariiforme)

"hvad giver orangerøde pletter og deformerede skud på tjørn..?"

Nematus ribesii
Orangerøde pletter på blade og blomster af tjørn , er de første symptomer på tjørnerust (Gymnosporangium clavariiforme).Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

European Hawthorn Rust (English)
Weißdorngitterrost (German)
Hagtornsrost (Swedish)
Hagtornrust (Norwegian)

Tjørnerust - Enebærrust

Angreb af rust på tjørn forekommer hyppigt i Danmark. Enkelte år er der kun tale om sporadiske angreb. Andre år kan der være så kraftige angreb at tjørnebuske og træer får deformerede gene og helt standser tilvæksten.

Angreb på tjørn er afhængig af at der er inficerede enebær i nærheden. Forsøg har vist at især afstande under få hundrede meter er vigtige for smittespredningen, men der er også eksempler på af spredningen fra enebær er foregået over langt større afstande.

Som hos mange andre rustsvampe har tjørnerust værtskifte med en anden plante. For tjørnerust drejer det sig om alm. enebær (Juniperus communis) eller sorter af denne. Når først enebærbusken er inficeret med rustsvampen vil denne kunne være tilstede i årevis, systemisk i grenene. Ved kraftige angreb kan buske dø, men oftest er der tale om døde grene eller grenpartier.
Hos rustsygdomme kendes hele 5 forskellige "sporestadier"(udviklingsstadier):
  • Stadie 0:Spermagonium
  • Stadie I:Aecium (Æcidiestadiet). Æcidiesporer
  • Stadie II:Uredium (Uredostadiet). Uredosporer
  • Stadie III: Telium (Teliestadiet). Teliosporer
  • Stadie IV: Basidum (Basidiestadiet). Basidiesporer.
Hos slægten (Gymnosporangium) mangler det såkaldte uredostadie.


Gymnosporangium clavariiforme Gymnosporangium clavariiforme
Til venstre ses enebærgren der er tydelig opsvulmet på grund af rustangreb. Til højre ses tungerust, hvor de såkaldte teliosporer, senere basidiesporer, dannes
(Gymnosporangium clavariiforme)). Foto: Magnus Gammelgaard.


Gymnosporangium clavariiforme
Her ses kraftigt angreb på almindelig ene (Juniperus communis) (Gymnosporangium clavariiforme).Foto: Magnus Gammelgaard.


Gymnosporangium clavariiforme
Her ses kraftigt angreb på almindelig ene (Juniperus communis) (Gymnosporangium clavariiforme).Foto: Magnus Gammelgaard.


Gymnosporangium clavariiforme
Nærbillede af enebærrustpå almindelig ene (Juniperus communis) (Gymnosporangium clavariiforme).Foto: Magnus Gammelgaard.


Gymnosporangium clavariiforme Gymnosporangium clavariiforme
På tjørnen dannes rustpletter. Her ses det første såkaldte spermagonia stadie, hvor der sker en sammensmeltning af genetisk materiale fra forskellige genotyper.
(Gymnosporangium clavariiforme)). Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

På enebær ses de meget iøjnefaldende gullige, geleagtige, tungelignende udvækster, der dannes i fugtigt vejr. De enkelte tunger kan være helt op til 2 cm lange. Efter en periode tørrer disse ind og de inficerede grene, ses som fortykkede afsnit, med hårlignende brunlige udvækster (galler).

Hos tjørn ses tidligt om foråret de orangerøde rustpletter, både på blade, grene, blomster og frugter. Hen på året dannes det såkaldte skålruststadie. Der dannes voldsomt forkrøblede fortykninger på grenene, med hårlignende udvækster. Ved kraftige angreb kan blade og skud helt visne og der sker kraftige deformeringer af tilvæksten.

Det er især engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) der angribes, men også andre tjørnearter kan få angreb. F.eks får rødtjørn (Crataegus laevigatus) ofte kraftige angreb.
I litteraturen nævnes også Amelancier (bærmispel) at være modtagelig. Pærer nævnes også, men der er almindelig enighed om at pærerust eller pæregitterrust skyldes en nærtstående rustart (Gymnosporangium sabinae). Denne har også enebær som værtskifte, men her er der tale om juniperus sabina (sevenbom) og sorter af denne.

Sygdomsforløb

På enebær ses fortykkede grenafsnit. Om foråret i fugtigt vejr dannes ud fra disse grenafsnit eller fra nyinfektioner sidste år, op til 2 cm lange, geleagtige tunger (kaldet tungerust) med indhold af de såkaldte teliosporer. Disse 2 cellede teliosporer spirer og der dannes nu såkaldte sporidier (basidiesporer) som spredes med vinden og lander på tjørn. Er fugtigheden høj nok vil disse sporidier nu kunne spire og inficere tjørnebladene.

På de nye tjørneblade og blomster dannes nu det første stadie kaldet spermagonia stadiet. De sporelignende spermatier (pycniosporer) af forskellige parringstyper (mating types) genotyper, udskilles i en honningagtig substans. Insekter tiltrækkes af denne honningagtige substans og fører spermatier til andre spermagonier, hvor der sker en sammensmeltning af spermatier fra forskelige parringstyper.

I tilknytning til det såkaldte spermagonium, dannes nu et æcidie hvorfra såkaldte æcidiesporer dannes i lange kæder.

Gymnosporangium clavariiforme Gymnosporangium clavariiforme
Til venstre ses gennem mikroskop de sporelignende spermatier. Til højre ses det næste stadie med begyndende dannelse af såkaldte æcidier, med æcidiesporer.
(Gymnosporangium clavariiforme)). Foto: Magnus Gammelgaard.


Gymnosporangium clavariiforme Gymnosporangium clavariiforme
Her ses det såkaldte æcidiestadie (skålrust) på hvidtjørn også kaldet hornrust .
(Gymnosporangium clavariiforme)). Foto: Magnus Gammelgaard.


I forbindelse med udvikling af æcidiestadiet sker der en kraftig opsvulmning af grene og blade og der dannes trådagtige vedhæng. Dette stadie kaldes på dansk for skålruststadiet.
Herfra dannes i løbet af sommeren æcidiesporer som er ret tykvægede. Det er disse der nu kan reinficere enebær og ringen er sluttet.

Denne rustart er kendt for at danne forskellige smitteracer og der kan derfor herske tvivl om hvilken race der er tale om.

Har du lyst at læse om andre rustarter se nedenstående



Nematus ribesii
Opsvulmet gren med såkaldt hornrust (Gymnosporangium clavariiforme). Foto: Magnus Gammelgaard.


Modforanstaltninger

  • Fjern værtplanter: Tilstedeværelsen af alm. enebær (Juniperus communis) samt sorter eller nærtbelægtede arter af denne, er nødvendig for at sygdommen spredes til tjørn. Undersøgelser har vist at enebær inden for en afstand af 100 meter medfører kraftige angreb på tjørn. Det hjælper derfor at fjerne enebærene. Omvendt er det vanskeligt at sige hvor langt sporer kan tansporteres med vinden og stadig være i live. Bor man i et villakvarter er det nok vanskeligt at opnå større aftsande til enebær.


Bekæmpelse

  • Beskæring: Afklip og fjern angrebne grene fra enebær. Kun muligt ved svage angreb. Kan evt nedsætte smittetrykket om foråret.


Kemisk Bekæmpelse

I privat haver er denne mulighed nok kun realistisk i forbindelse med små træer.

Aktiv stof Handelsnavn Mere information
tebuconazol Baymat Ultra bayergarden.dk




Alternativer




Der har i årenes løb være afprøver en del alternative midler mod rust se: altplantesygdomme.htm



I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Amistar (azoxystrobin)
  • Folicur (tebuconazol)
  • Tilt 250 EC (propiconazol)

se evt: Middeldatabasen


Opdateret d. 6.1.2014

Valid HTML 4.0 Strict