Pæregitterust
(Gymnosporangium, sabinae Syn: G. fuscum)

Navne

Trellis rust of pear (English)
Birnengitterrost, Gitterrost: Birne (German)
rouille européenne du poirier (French)

Pæregitterust

Pæregitterust er en svampesygdom hvor sympttomerne ikke er til at tage fejl af. I løbet af forår og sommer udvikles de rustrøde pletter på blade (og frugter) og sidst på året fremkommer de mystiske gitterformede udvækster på bladenes underside, 'gitterrust', som har givet sygdommen sit navn.
I en del litteratur angives at sådanne angreb kun har kosmetisk betydning. Desværre har vi i de senere år set meget kraftige angreb på pærer. Især i private haver har disse rustangreb medført dårlig frugtudvikling samt tidligt løvfald, der har betydning for frugtsætningen det følgende år. Der er også set angreb på selve frugten.
I økologiske erhvervsfrugtplantager er problemet nu så stort at det nærmest er umuligt at dyrke pærer under danske forhold. I den konventionelle erhvervsfrugtavl har man tidligere ikke haft de store problemer, fordi de normalt anvendte fungicider har sideeffekt mod rust, men også her begynder der nu at opstå problemer.

Geografisk ser det ud til at det især er de nordiske lande samt Storbritanien, der har de største problemer. Syd for grænsen aftager angrebene hurtigt jo længere man kommer ned i Europa.

Symptomer

I det tidlige forår, ses orange gule pletter på de nyudviklede blade, hvilket er starten er starten på det såkaldte æcidiestadie. Senere bliver disse mørkere og danner et sort midterparti. De orangerøde pletter kan være omgivet af en rød ring. I sensommeren dannes efterhånden fortykkelser på bladenes underside som senere bliver til små knolde.
På disse knolde dannes små toppe, formet som et gitter henover knoldene - det såkaldte skålruststadie.
De øvrige stadie forkommer på enebær. Her ses om foråret, på dage med høj luftfugtighed, orangegule gelé - agtige udvækster, som senere tørrer ind og falder af. Svampen lever skjult inde i grenene på enebær, hvor den kan bevirke typiske fortykkede grenområder.
Enebærplanterne dør ofte efter i en årrække at have været inficeret med rust

Udseende og Livscyklus

Pæregitterrust forårsages ligesom mange af de andre rustsygdomme af specialiserede rustsvampe. For gruppen Gymnosporangium er der tale om et meget kompliceret udviklingsforløb hvor der findes 5 forskellige stadier af rusten på forskellige værtplantearter. For at pæregitterrust kan udvikles kræves der derfor tilstedeværelse af 2 helt forskellige plantearter, nemlig pære og enebær som samtidig skal forefindes inden for en indbyrdes "begrænset" afstand.

• På ældre grene af enebær dannes i det tidlige forår gule til orange geléagtige tunger, som indeholder 2 kamrede teliosporer.
• Disse sporer spirer med et såkaldt basidium, hvorfra der dannes basidiesporer. Basidiesporerne spredes med vinden og lander på bladoversiden af de nyudsprungne pæreblade.
• Er fugtigheden høj nok vil de spire og danne et såkaldt spermagonium. I dette spermagonium dannes såkaldte spermatier (specielle kønsceller), sammen med nektar som tiltrækker insekter. Det sidste kan man når solen skinner i de glinsende orange pletter
  Forskellige insekterne fører nu disse spermatier til et andet spermagomnium på det samme- eller et andet pæreblad og så snart dette sker, vil de spire og trænge igennem specielle hyfer. Denne sammensmeltning resulterer i celler med 2 kerner, hver med halvt kromosomantal.
• Disse nye 2-kernede celler spirer ind i bladet og ud på bagsiden hvor de danner et såkaldt æcidium med æcidiesporer og vi har nu nået det sidste stadie på pærene det såkaldte skålruststadie - gitterusten.

Æcidiesporer frigøres sidst på sommeren og føres med vinden tilbage til enebær (de kan ikke inficere pæreblade). Her spirer de og inficerer grene af enebær som bliver fortykkede. Svampen overvintrer som mycelium inde i grenene på enebær og der er derfor tale om en såkaldt systemisk infektion.

Der er mange fordele for svampen ved denne komplicerede livscyklus. Især evnen til at overleve dårlige livsvilkår. Selv om der ikke findes pærer kan svampen overleve systemisk i enebær i mange år. Det er vigtigt at kende denne livscyklus mellem enebær og pæretræer. Kan man fjerne enebær der står i nærheden af pærer skulle der ikke kunne ske en infektion af pærebladene.
Det er især enebærarten sevenbom (Juniperus sabinae) der anses for at være vært for pæregitterust. Det lyder dog ikke særlig sandsynligt at det kun er denne art som er modtagelig for den findes ikke særlig udbredt i Danmark. Det viser sig dog også at en lang række andre dyrkede sorter også kan være mellemvært. Se tabellen herunder.




I Holland nævnes arten (Juniperus communis) almindelig ene som vært for pæregitterrust. Der hersker stor usikkerhed om dette under danske forhold.

Mini - undersøgelse

Jeg har i min have pæretræer, der hvert år får kraftige angreb af gitterust og samtidig enebær af arten J. communis med tungerust om foråret. Det var derfor nærliggende at tro at disse 2 forhold var forklaringen på de kraftige rustangreb. I foråret og sommeren 2013 har jeg indsamlet prøver fra henholdsvis J. communis og fra mine pæretræer.
Seniorforsker Annemarie Fejer Justesen, Institut for Agroøkologi - Entomologi og Plantepatologi på Århus Universitet, der arbejder med Molekylær diagnostik af svampe, har været så venlig at undersøge disse prøver. Det viser sig at der ikke er tale om den samme genetiske rustart.
Man kan håbe at der i fremtiden vil blive mulighed for at udføre flere prøver med de moderne DNA-teknikker som gør det muligt at fastlægge rustarternes forskellige tilhørsforhold.

Observationer hos Statens Plantepatologiske Forsøg

I 30 erne observerede man på SPF ved Lyngby angrebne pæretræer i nærheden af angrebne sevenbom (J.sabinae). Angrebet på pærene aftog stærkt med afstanden fra sevenbom. Træer tæt ved denne enbær blev kraftigt angrebet, hvorimod træer der var placeret blot 10 meter væk havde betydelig mindre angreb og 40 meter borte var der kun enkelte blade der var angrebet. Dette førte til konklusionen, at sevenbom skal findes indenfor en radius på 50 meter, hvis der konstateres pæregitterrust.

Disse observationer passer godt med det faktum at basidiesporer er ganske små og følsomme for udtørring. De kan derfor ikke tåle at flyve i luften over større afstande.
Det faktum at pærer i økologiske plantager angribes af gitterrust, selvom der er langt til nærmeste enebær, tyder dog på at disse basidiesporer kan flyve meget længere, end man oprindeligt troede. Sansynligvis kan de klare det hvis blot fugtigheden er høj

Modforanstaltninger

• Undgå enebær: Ved at fjerne enebær (modtagelige sorter/arter) kan sygdomcyklus brydes og angreb på pærer undgås.
• Overdækning: kan man udgå at basidiesporer lander på pærebladene om foråret ved at overdække med plastik (halvtag) kan angreb afværges. Dette forklarer også hvorfor espalierede pærer under husets udhæng nårmalt får færre rustpletter.
• Fjern angrebne blade på pærer: Rust på pæreblade smitter ikke til andre pærer men tilbage til enebær. Fjerner man disse blade vil smittetrykket tilbage til enebær mindskes. Er enebærrene imidlertid allerede smittet har det dog ingen betydning.
• Resistente pæresorter: findes ikke. Clara Friijs meget modtagelig, medens gamle sorter som Pernille Kallehave, Herrepære og Pierre Corneille er meget lidt modtagelig.

Bekæmpelse

Der findes ikke godkente bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af Pæregitterust


Anvendelse af sprøjtesvovl mod pæreskurv angives at have side effekt på gitterust. Firmaet Ecostyle forhandler produktet "SvampeFri 200 g koncentrat" der er godkendt til kernefrugt.Da dette produkt også har en virkning på pærebladgalmider
er dette måske en mulighed. Bagepulver bagepulver.htm har også side effekt på rust.

Tilhørsforhold i svamperiget

Rustsvampene

Ønsker du at læse om andre rustsygdomme kan du besøge

• Birkerust
• Blommerust
• Ellerust
• Filtrust
• Fuchsiarust
• Perikonrust
• Løgrust
• Poppelrust
• Porrerust
• Rosenrust
• Tjørnerust - enebærrust

Opdateret d. 04.01.2023