Grøn æblebladlus (Aphis pomi)Æbler smager bedst lige fra træet..!Æbler smager bedst lige fra træet.
Foto: Magnus Gammelgaard. Grøn æblebladlusDet er næsten umuligt at dyrke æbler uden at få besøg af den grønne æblebladlus, men fortvivl ikke, ofte er den såmænd til gavn.., som føde for nyttedyrene..!Grøn æblebladlus kan forekomme i meget store
antal uden at forårsage
nævneværdig skade (Aphis pomi).
Foto: Magnus Gammelgaard. SymptomerNærbillede af en æblegren med nylagte og lidt
ældre vinteræg, fotograferet i november (Aphis pomi)
Foto: Magnus Gammelgaard. Nærbillede af en æblegren i vintertilstand.
Ved pilen ses æg af grøn
æblebladlus (Aphis pomi)
Foto: Magnus Gammelgaard. Angreb af grøn æblebladlus opdages ofte først, når man ses den livlige trafik af myrer, der løber op og ned af grene og stammer. Løfter man bladene og kigger på undersiden, vil man et eller andet sted kunne finde de grønne lus. Ænblebladlusen er som voksen 1,5 til 2 mm lang, og grønlig eller gulliggrøn med sorte rygrør. Individer med vinger er mørkere. Efterhånden som lusene suger på de nye skud udskilles overskyende sukkerstoffer kaldet "honningdug" som kan give grobund for såkaldte branddugsvampe. Skaden efter den grønne æblebladlus er normalt ret begrænset til svagt krøllede skud, i værste tilfælde vækststandsning, hvorfor man selv under erhvervsmæssige forhold, holder sig tilbage med at foretage nogen egentlig bekæmpelse. Værre er det med den røde æblebladlus som giver anledning til frugtdeformering, de såkaldte luseæbler. VærtplanterUdover æbletræer angribes træer og buske af malusslægten. Desuden nævnes Pære (Pyrus), Tjørn (Crataegus oxyacantha), Røn (sorbus), Bærmispel (Cotoneater) og Roser (rosa) som værtplanter for den grønne æblebladlus.Myrerne passer godt på de små æblebladlus for
at få deres honningdug (Aphis
pomi).
Foto: Magnus Gammelgaard. BiologiSå snart æbleknopperne begynder at springe ud om foråret, klækker de blanke, sorte æg og de små bladlus bevæger sig op til knopperne, hvor de næringsrige blade udvikles. Efter at have plantet deres sugesnabel dybt i en af saftbanerne, udvikler disse sig til voksne, ungefødende hunner.Er klimaet fornuftigt (varmt vejr) går det stærkt ! Lynhurtigt bliver bladene overbefolkede og hunnerne begynder nu at føde bladlus med vingeanlæg, så spredningen kan foregå til nye træer og skud. Hen på efteråret i September-Oktober måned fødes hanner. En parring og dermed rekombination af generne kan foregå, hvorefter hunnerne lægger deres vinteræg. Se endvidere: Generelt om bladlusVingede æblebladlus klar til at flyve til nye
æbletræer (Aphis pomi).
Foto: Magnus Gammelgaard. Et hvidt æg fra en svirreflue er lagt i
bladlusekolonien. Snart
fremkommer den glubske larve og æder lusene (Aphis pomi).
Foto: Magnus Gammelgaard. ModforholdsreglerGrøn æblebladlus er ikke særlig skadelig for æbletræerne. Derfor kan det ofte være en fordel med mindre angreb, fordi disse lus så kan være føde for forskellige nyttedyr. Bladlusgalmyg, snyltehvepse, mariehøns, guldøjelarver, svirrefluelarver, er blot nogle af disse såkaldte prædatorer, som kan opformeres på grundlag af den grønne æblebladlus. Får man senere et angreb af rød æblebladlus er disse tilstede fra starten og kan regulere angrebet.Bekæmpelse:Kemisk
Brug af kemiske bekæmpelsesmidler er normalt skadelig for den naturlige bekæmpelse, idet også nyttedyrerne rammes.
Vil du læse mere om andre bladlus kan du besøge: bladlus.htm Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider Se også Skulle du ligge inde med oplysninger og gåde råd vedr. bekæmpelse af dette skadedyr, skal jeg gerne forsøge at bringe dem videre på denne side. Opdateret d. 03.01.2023 |