Gulerødder så langt øjet rækker..........
Motivet er fra lammefjorden i september måned.

Foto: Magnus Gammelgaard

Gulerodsfluen, lille flue med stor betydning......

Den voksne flue er ca. ½ cm lang.
Den løgger æg i jorden ved basis af gulerødderne.

Foto: Magnus Gammelgaard

Larven gnaver minegange i gulerødderne.

Foto: Magnus Gammelgaard

Selv om der i Danmark findes store arealer med gulerødder der dyrkes af profesionelle avlere, ynder flere af os at forsøge kunsten i vore egne haver.
Gulerodsfluen er en af de forhindringer vi ofte forsøger at overkomme med mere eller mindre succes.
Den lille flue som kun er en 5-6 mm glinsende, sort med rødbrunt hoved og gule ben, ser vi sjældent. Det er larven som gør skade.
Dels ved at gnave på de små siderødder (tidlige angreb), eller direkte ved at lave gange (miner) i hovedroden (sene angreb). Sidstnævnte ofte kaldet som "orm i gulerødderne".

Angreb af gulerodsfluens larve (røde pile).
En enkelt larve stikker bagenden ud af guleroden (blå pil)
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Nærbillede af gulerodsfluelarve (bagenden)
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Biologi

Gulerodsfluen overvinter som larve eller puppe i jorden. I maj måned klækkes de første voksne fluer som sent på dagen flyver til de nye gulerodsplanter. De lander på gulerodstoppen og kravler ned langs stilken til jordoverfladen hvor de lægger deres æg i den øverste cm.
Efter 1-2 uger, afhængig af jordtemperaturen, klækkes æggene og de små fluelarver går til angreb på de nye planter.
Efter 3 larvestadier søger larven ud jorden igen, hvor den forpubber sig. Denne 1. generation går tit upåagtet hen. Småplanterne hæmmes i væksten og enkelte dør ved stærke angreb.

Det er 2 generationen som giver de store problemer. Fluerne fremkommer her i August-September måned. Her laver larverne gange (miner) i gulerødderne og gør dem uæstetiske som mennesføde (ved kraftige angreb), ligesom hullerne også kan være indfaldsporte for diverse svampesygdomme.
Gulerodsfluen har 2- 3 generationer om året.
Selv om gulerødderne er taget op kan larverne udvikle sig på lageret hvis temperaturen er over 1 gr. C.

Nærbillede af gulerodsfluelarve. Den udvoksede larve er i virkeligheden kun 8-10 mm lang
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

"Ormemel" er et resultal af gulerodsfluelarvens besøg.
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

De 5-6 mm lange pupper er udvasket af en jordprøve, der blev taget i haven i november da gulerødderne blev taget op. Pupperne ligger i jorden til næste forår.

Foto: Magnus Gammelgaard

Levevis

Den voksne gulerodsflue opholder sig en stor del af tiden i beplantninger og hegn, hvor den finder føde hos forskellige vilde skærmplanter.
Den er en dårlig flyver hvilket bevirker en det især er kanterne af de store marker som bliver angrebet. Ligeledes er fluen meget vindfølsom, hvorfor den absolut ikke bryder sig om de åbne arealer.
Disse forhold tager man hensyn til ved planlægningen af den konventionelle dyrkning, hvilket dog ikke er muligt for den enkelte haveejer.
De fleste danske haver er et yndet tilholdssted for gulerodsfluen.

Angreb af gulerodsfluer forekommer mere eller mindre hos alle skærmblomstrende afgrøder. Angreb ses tit udover gulerødder i persille, bladselleri, pastinak og persillerod.

Larven laver gange i rødderne.
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Siderødderne ødelægges af gulerodsfluens larve.
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Gulerodsfluelarver i pastinak.
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Gulerodsfluelarver i pastinak.
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Gulerodsfluelarver i rodpersille.
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Gulerodsfluelarver i rodpersille.
(Psila rosae)
Foto: Magnus Gammelgaard

Bekæmpelse

Igennem årerne har der været investreret store arbejdsindsatser i at bekæmpe dette skadedyr under konventionelle forhold.

Tidligere udførtes sprøjtninger med faste intervaller. I dag findes et udbygget varslingssystem, hvor man ved hjælp af fælder bestående af gule fangplader, opsat i kanten af markerne, fanger de voksne gulerodsfluer.
Ved ugentlige optællinger er man istand til at udføre sprøjtninger på de strategisk vigtige tidpunkter.
På de store gulerodsmarker har man ligeledes den fordel at fluen lander og lægger de fleste af sine æg i kanten marken. Man kan således vælge at kassere denne del, eller evt. at tage dem op inden larven gør skade

Fælde til fangst af gulerodsfluer.
Den gule limplade er beskyttet af et grønt net for at nedsætte antallet af andre insekter.
Foto: Magnus Gammelgaard

I haverne er situationen en anden................
Bekæmpelse af de voksne gulerodsfluer ved hjælp af sprøjtninger er ikke en fremgangsmåde der kan anbefales.
Der findes imidlertid andre muligheder der kan tages i anvendelse:

• Resistente sorter.
  Der er forskel på gullerodsorternes modtagelighed over for gullerodsfluen. Frank K. Hansen nævner i bladet haven nr. 3, 2008, følgende sorter som ikke er så slemme til at få angreb: 'Fly-away'-F1, 'Resistafly'-F1 og 'Sytan'



• Tidlig såning.
  Ved såning sidst i april kan man høste tidligt og dermed undgå 2. generation af larver.



• Netdækning
  Ved dækning med forskellige former for net, er det muligt at udgå fluernes æglægning på afgrøden. Det kræver imidlertid at netdækningen foretages før 1. generations flyvning. Ellers opnår man at samle de fluer der starter 2. generation under nettet
  Ligeledes kan der også opstå problemer, hvis der findes pupper i jorden fra sidste år. Netdækning ser ikke ligefrem kønt ud i en have.



• Dækning af jordoverfladen.
  Så snart gulerødderne er fremspiret, dækkes jordoverfladen tæt ved planterne med en eller anden form for dækmateriale. Det kan være græsafklip, andet plantemateriale, papir eller lignende. Ideen er at forhindre fluerne i at lægge deres æg tæt ved de nye gulerødder. Metoden forhindre ikke angreb, men kan nedsætte det en del.



• Hegn
  Gulerodsfluen er som tidligere nævnt en dårlig flyver. Denne viden kan udnyttes. Opsætning af hegn bestående af insektnet omkring bedet (50-60 cm's højde er nok), kan forhindre æglægning



• Forvirringsteknik
  Fluerne lugter sig frem. Det har derfor været forsøgt at plante stærkt duftende afgrøder tæt ved gulerødderne evt i naborækkerne. Løg, hvidløg tagetes mm. eller forskellige krydderurter er en mulighed. Der findes dog ikke så mange dokumenterede positive erfaringer, men kønt ser det ud. !
  Det er selvfølgelig også muligt at udvande forskellige ekstrakter af forskellige urter, hvis man ved hvornår fluerne flyver.Her har padderokke været benyttet.



• Sædskifte
  Et godt sædskifte er en nødvendighed i køkkenhaven. Sår gulerødder samme sted som sidste år beder man selv om at få problemer.

Eksempel på blandingskultur som kan benyttets til i forbindelse med gulerodsfluer.
Foto: Magnus Gammelgaard

Kemisk Bekæmpelse:

Der findes igen godkendte bekæmpelsesmidler til privathaver mod dette skadedyr.

I erhvervet se evt: Middeldatabasen




Alternativ bekæmpelse  se altskadedyr.htm




Andre fluelarver

se:
Gulerodsfluen
Kålfluen


Opdateret d. 03.01.2023
Til forsiden