Det er forår, radiserne og majroerne er sået og er allerede ved at vise de første kimblade frem.
Det tegner godt og køkkenhaven besøges ofte, måske flere gange dagligt.
Men hva' er nu det............, enkelte planter mangler næsten helt de første kimblade og på andre ses små 0,5 til 1 mm store huller.
Stryger man hånden hen over rækken opdager man nogle små 2-3 mm lange, springende væsner............. Jordlopper.
Jordlopper er et særdeles almindeligt skadedyr på marker, hvor der dyrkes korsblomstrede afgrøder.
Især i randen af marken kan der under de rigtige forhold, træffes store mængder.
Problemet i køkkenhaven er at den i de fleste tilfælde er rand alt sammen.

Levevis
Jordloppen tilhører en undergruppe af bladbillefamilien.
Som de fleste andre biller har den metallisk, glinsende dækvinger.Hos nogle arter gulstribede dækvinger, medens de hos andre er ensfarvet sorte.
Karakteristisk for jordlopper er at de bageste ben er meget kraftige og omdannet til såkaldte springben.
Jordlopperne er 2-3 mm lange.
I litteraturen nævnes flere arter som problematiske skadedyr: Psylliodes chrysocephala (Rapsjordloppen), Phyllotreta nemororum (stor gulstribel jordloppe), Ph. vittula (gulstribet kornjordloppe), Ph. undulata (bølgestribet jordloppe).

Gulstribet jordloppe.
Foto: Magnus Gammelgaard.

De fleste arter overvintrer som voksne hvor de gemmer sig under, blade, jordknolde mv.. ofte i forbindelse med levende hegn. Når forårsolen varmer, kommer de frem af kaster sig over nyfremspirede afgrøder. Det er især de korsblomstrede afgrøder der angribes. Radiser, majroer, alle slags kål er særlig udsatte.
Billerne sidder på undersiden af bladene og gnaver huller.
Æggene lægges i joroverfladen og larverner lever på rødderne. Enkelte arter lægger æg på bladene, hvor larverne frembringer miner.
Jordlopperne har normalt 2 generationer. 2. generation fremkommer i sensommeren hvor kål kan angribes.

Sene angreb på kinakål.
Photo courtesy Dr. Lloyd Dosdall, Alberta Agriculture.