Øresnudebiller -
Væksthussnudebiller (Otiorrhynchus ssp.)
Voksen øresnudebille. Billerne ses
sjældent om dagen.
Foto: Magnus Gammelgaard
Inden for Danmarks mere end 3000 billearter findes en spøjs familie med
omkring 450 arter vi kalder for snudebiller. Snudens længde og
udformning med munddelene placeret i snudespidsen, gør dem til
specialister hver på sit planteområde. Billetklip i bladkanter og
"stikmærker"på stængler er typiske symptomer og eksempler på arter med
forskellig snudelængde.
Hos nogle arter mangler flyvevingerne og dækvingerne er vokset fast til
bagkroppen. Når man ikke kan flyve må man gå og det gør de så.
En gruppe af snudebiller kaldes for øresnudebiller, på grund af
følehornenes placering i en øreformet fordybning. Inden for denne
gruppe finder vi væksthussnudebillen (Otiorrhynchus sulcatus).
Når man i daglig tale nævner øresnudebiller er det ofte denne art man
mener.
Udseende
Den voksne bille er 0,8-1,0 cm lang. Som nyklækket er den sort med
tydelige gule pletter på dækvingerne. Efterhånden slides disse gule
pletter væk ligesom billen med tiden bliver mere gråsort.
Æggene er ca. 0,5 mm i diameter og som nylagte helt hvide. I løbet af
få dage ændrer de farve til det brunlige.
Larverne er hvidlige, lemmeløse med et tydeligt brunt hoved. De opnår
en længde på ca 1 cm før de forpupper sig.
Symptomer
Øresnudebillen har et særdeles stort værtplanteregister.
Der nævnes i Danmark over 200 forskellige planter hvor Rhododendron,
Azalea, Primula , Taks, Cyclamen, Kalanhoe og jordbær er nogle af de
vigtigste.
De tydeligste symptomer er gnav på blade, de såkaldte billetklip.
Billerne kan kun gnave fra bladkant og ind mod midten. Finder man blade
med huller kan disse derfor ikke være forårsaget af øresnudebillen.
Det er imidlertid ikke den voksne bille, men larven der for os
plantedyrkere er problemet. Larverne æder rødder og ved kraftige angreb
visner planterne. Nå disse planter trækkes op af jorden vil man opdage
at de næsten er helt rodløse.
Det er ikke bare urteagtige vækster der er problemet.
Larverne går ikke af vejen for buske og mindre træer. Her er det ofte
barken ved rodhalsen det går ud over.
Jeg har personlig set nyplantede solbærbuske hvor barken i de øverste 2
-3 cm ved jordoverfladen var totalt væk…ligeledes var
fremtidsudsigterne.
Der ses tit skader når der foretages nyplantninger på steder hvor der
tidligere har været angreb.
Den store udbredelse af "krukkeplanter" blandt havefolket har mange
steder medført store problemer med øresnudebiller. Dog kun når der er
tale om flerårige vækster hvor hele eller dele af pottejorden genbruges
fra det ene år til det andet.
Krukker med planter, anbragt på terrasser virker nærmest som magneter
for voksne biller der er ude for at finde et godt sted at lægge æg.
Billerne søger ofte efter steder med lidt højere jordtemperatur, da
dette giver et hurtigere udviklingsforløb.
Levevis og spredning
De første angreb af øresnudebiller kommer ofte som et resultat af at
man har anskaffet sig planter med etableret angreb. Enten fra andre
plantesamlere eller fra planteskoler. Det er umuligt at undersøge nye
planter for voksne, æg eller larver.
Der kan dog også være tale om indvandring fra naboen. De voksne biller
har ingen flyvevinger, men kun sammenvoksede dækvinger og kan derfor
ikke flyve. De kan dog vandre (anslået) 50-100 m.
De voksne biller er nataktive. Om dagen gemmer de sig i revner og
sprækker ved jordoverfladen, under nedfaldne blade og i sjældnere
tilfælde oppe i planterne. Forstyrres de om dagen lader de sig falde
til jorden og "spiller døde". De bliver tit liggende ½ til 1 min på
ryggen, hvorefter de hurtigt vender sig om og kravler væk.
Livscyklus. Gengivet fra DEG- Grøn
Plantebeskyttelse.
På friland har billerne kun én generation.
I juli måned kommer de nye biller frem og begynder at æde .
Efter ca. 14 dage (sidst i juli) begynder æglægningen som varer en
månes tid.
Æggene stikkes ned i revner og sprækker ca. ½-1 cm dybde.
Klækningen finder sted 14 dage til 3 uger senere (afhængig af
temperaturen). Ved 20 0C går der 10-14 dage, ved 10 0C er klækketiden
40 - 50 dage.
De nyklækkede larver begynder straks af æde af de ganske små tynde
rødder, senere vælges tykkere.
Overvintringen sker som larver i 5 til 10 cm dybde, afhængig af
temperatur.
De voksne biller overvinter og dør det næste forår. I litteraturen
anføres det, at enkelte biller kan fortsætte æglægningen det kommende
forår inden de dør.
Forpubningen foregår i maj/juni måned. Og varer 3 til 4 uger.
Det er vigtigt at kende udviklings forløbet for at kunne få held med en
eventuel bekæmpelse.
Ofte dyrker vi planter kombineret med drivhus og friland. På grund af
den højere temperatur går udviklingsforløbet derfor hurtigere.
Under optimale forhold hele året igennem kan der i væksthuse udvikles
op til 4 generationer. Disse generationer vil derfor være
sammenflydende så der findes æg voksne , larver og pupper på samme tid,
hvilket gør bekæmpelsen særdeles vanskelig.
Bekæmpelse
Ny nematodart der angives at kunne virke ved lavere temperatur
Bekæmpelse af larverne kan også foretages biologisk ved udvanding af
nematoder (små mikroskopiske rundorme) der inficerer disse. Det er
særdeles vigtig at der behandles når larverne er til stede ( se
levevis) samt at jordtemperaturen ikke er for lav.
Dette giver os under frilandsforhold 2 tidspunkter.
- i maj/juni måned, bekæmpelse af overvintrede larver.
- i august/september måned, bekæmpelse af dette års larver.
Hvis
man venter til oktober måned risikerer man at jordtemperaturen er
for lav til at denne bekæmpelsesform er effektiv.
Inficerede larver vil kunne "smitte" hinanden, men man skal ikke regne
med at en enkelt bekæmpelse 1 år, vil kunne løse problemet i de
kommende år.
Behandling med nematoder vundet stor udbredelse under erhvervsmæssige
dyrkningspraksis.
Læs brugsanvisningen grundigt !
Modforholdregler
Undgå at hjemtage planter fra leverandører man ved har problemer med
øresnudebiller.
Angrebne planter kasseres (herunder hele rod/jordklumpen). Ikke i
kompostbunken hvis man vil udgå udvandring fra denne til næste år.
Har man planter der skal overvintres er det måske muligt at fjerne
jorden og således larverne, før overvintringen.
Insamling af biller. Jeg har hørt folk sidde på lur i deres vinterhaver
med lommelygter om natten for at fange de vandrende biller.
Dyrkning at kortvarige kulturer vil forhindre at billerne kan
gennemføre et helt udviklinsforløb.
Nyplantninger foretages i god afstand fra inficerede arealer, hvis det
er muligt 50 - 100 m.
Vil du læse mere om andre bladbiller kan du besøge: liljebille.htm samt
aspargesbiller
jordlopper.htm
æblesnudebille.htm
noeddesnudebille.htm
Skulle du ligge inde med oplysninger og gåde råd vedr. bekæmpelse af
dette skadedyr, skal jeg gerne forsøge at bringe dem videre på denne
side:
Et
Godt råd fra Mads d 14-09-2020: Jeg har selv små 100 meter liguster,
som er mere eller mindre ramt.
I forhold til indsamling om aftenen, så er jeg selv på det hold. Jeg
har erfaret, at billernes "spil-død"refleks, hvis de bliver forstyrret,
er særligt udtalt ved de yngre biller, dem som endnu ikke er blevet
sorte men er mere rødlige.
Der kan derfor med stor fordel lægges et underlag under hækken, når man
samler ind om aftenen og skubbe/mosle med grenene. På den måde dratter
der hurtigt adskillige biller ned, som man herefter kan hælde over i en
beholder.
Vh Mads
Opdateret d. 04.01.2023
Til forsiden
|