Kejserkroner er "mums" for liljebladbillen (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

 På forårsbilldet til venstre ses ved pilen en enkelt bille, til højre ses resultatet i sensommeren ! (Lilioceris lilii)
Foto: Magnus Gammelgaard

Man skulle næsten tro at samtlige ejere af digitalkameraer, hæmningsløst, har kastet sig over denne smukke bille, der med sine lakrøde dækvinger da også er både bemærkelsesværdig og værd at betragte nøjere.

Prøv e.v.t at anvende det latinske navn (Lilioceris lilii) i søgemakinen googles billedsøgning.
Om det nu er fasinationen ved dens fremtræden eller måske omfanget af skaden, skal være usagt, men kendt er den.....................

 Biller mødes og sød musik opstår! (Lilioceris lilii)
Foto: Magnus Gammelgaard

Afkommet må sikres ! (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Biologi

Liljebladbillen eller liljebillen som mange kalder den, hører til familien Chrysomelidae (Bladbillerne). Denne gruppe rummer iøvrigt mange af de smukkeste insekter vi har i danmark. Mange af dem med såkaldt metalglinsende dækvinger i forskellige farver.
Et af kendetegnene for denne gruppe er ligeledes føddernes bygning, der i dette tilfælde har såkaldte "plantefødder" forsynet med gribeklør, så de kan holde sig godt fast i løvet.

Den voksne bille er 6-8 mm lang og ikke til at tage fejl af. Den overvinter som voksen i de øverste jordlag og kommer frem om foråret når der begynder at komme lidt lune i luften. Ret hurtigt efter parringen lægges de gullige ovale æg på undersiden af liljebladene.
Larverne er ikke nær så iøjnefaldende som de voksne. De er rødgule, men beskytter sig ved deres egne gråligbrune, lyftfyldte eskrementer og er således ikke særlig delikate at iagttage.
De har en glubende appetit som hurtigt får de smukke liljer til at miste deres skønhed. I starten er det bladene det går ud over, men efterhånden som fødemængden begrænses fortæres også stængler og knopper.

Lillejebillen har kun én generation pr. år, men alle stadier kan findes samtidig i løbet af sommeren.

Æg på undersiden af et blad fra kejserkrone (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Æggene bliver brunlige og klækker til små larver (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Larverne bliver større............ (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Larverne bliver dækker sig med deres egen afføring (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Stadig mere afføring stables på ryggen (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Ikke særlig tiltrækkende adfærd................... (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Roder man i jorden i milde vintre kan de røde biller træffes allerede i begyndelsen af februar................... (Lilioceris lilii).
Foto: Magnus Gammelgaard

Symptomer

Ret hurtigt efter fremkomsten af de røde biller ses hullede og flossede blade.
Det er især liljegrupperne Lilium, Cardiocrinum og Fritillaria  det går ud over.
Liljebillerne og deres larver angriber et meget stort antal plantearter inden for slægterne Lillium og Fritillaria (hos sidstnævnte kender vi især kejserkrone og vibeæg).
I England har man undersøgt 32 slægter og 64 hybrider af liljer samt 6 slægter af Fritillarie, uden at finde helt modstanddygtige eksempler. Dog kan der være forskel billerne præference for de enkelte arter og hybrider. Liljehybriden Lilium 'Defender Pink' (Kan fås hos Thomson & Morgan) angives at være "tolerant"

Bekæmpelse:

Undersøgelse af naturlige fjender har under europæsike forhold fundet resulteret i fund af 6 arter af snyltehvepse, som i en vis udstrækning har en kontrollerende indflydelse på populationsudviklingen. Her er det larverne som parasiteres.

I 2006 er der hos Sveriges landbrugsuniversitet gennemnemført en ret stor undersøgelse af parasiteringsgraden hos larver af liljebladbillen. Publikationen er delvist på svensk/engelsk og er ret stor. Den kan hentes på adressen
stud.epsilon.slu.se/268/2/Kroon_H_090609.pdf

Ved et ganske kort gennemløb kan jeg se at det drejer sig om en undersøgelse udført i 2006. Man har indsamlet larver af disse liljebiller og klækket dem i laboratorium. Her viser det sig at op imod 50 % af larverne faktisk er parasiteret af snyltehvepse, vist nok fire forskellige slags. Der anføres at parasiteringen er størst i haver store haver og i haver hvor man har dyrket liljer i en årrække. Ligeledes anføres beskrives at man helst skal undlade at rode for meget i jorden omkring løgene for ikke at forstyrrer de overvintrende snyltehvepse hos liljebillepupperne.

Rådgivningen for private haveejere har indtil dato været baseret på indsamling og destruering af billerne. De er ret lette at få øje på, men deres adfærd med at lade sig falde til jorden ved berøring, gør indsamlingen vanskelig at praktisere. Det kan hjælpe forinden at lægge et stykke stof eller plast under planterne. En anden ulempe er den lange periode hvor billerne findes fra (april til september oktober). Det betyder at man må gennemgå sine planter mange gange i løbet af vækstsæsonen, hvilket så absolut kan være en hyggelig foreteelse.

Aktiv stof	Handelsnavn	Mere information
pyrethrin I og II + rapsolie kaliumoleat	InsektFri Spruzit N Klar til brug. Bonus Insektvæk Insektsæbe	ECOstyle A/S insektsaebe.htm

Fra anden side forlyder det at midlet Baythion er effektivt ved udstrøning på jorden om foråret, inden billerne kommer op af jorden. Baythion er middel til bekæmpelse af myrer, så principielt er det ikke lovligt at anvende med mindre der også findes myrer !. Man kan også diskutere miljøpåvirkninger, hvis man begynder at strø myremiddel ud over hele haven.

Anvendelse af sprøjtemidler skader generelt den naturlige biologiske bekæmpelse.

Ønsker du at læse om andre bladbiller kan du besøge:

• gaasebiller.htm
• jordlopper.htm
• hindbaersnudebille.htm
  
• oeresnudebiller.htm
  
• Løvsnudebille
  

Skulle du ligge inde med oplysninger og gåde råd vedr. bekæmpelse af dette skadedyr, skal jeg gerne forsøge at bringe dem videre på denne side.

Opdateret d. 04.01.2023