Nyttedyr - Biologisk bekæmpelse
Gratis skadedyrsbekæmpelse!
Udnyt mangfoldigheden af nyttedyr til at
hjælpe dig med at bekæmpe de
skadelige organismer på dine planter!
Foto: Magnus Gammelgaard.
Biologisk bekæmpelse
Erhvervet har vist det længe! Producenter af frugt og grøntsager til
vore middagsborde, har i årevis udnyttet effekten af de mange
forskellige nyttedyr som findes, enten naturligt forekommende på
friland, eller hjemkøbt fra firmaer der opdrætter disse og derefter
udsat dem i væksthuse til bekæmpelse af skadedyr.
Brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler, nogle kalder det
sprøjtegifte, er idag reduceret til et minimum, enten ved at anvende
midler der ikke skader nyttefauna og miljø, eller ved at kun at udføre
de nødvendige sprøjtninger på tidspunkter hvor nyttedyrene ikke er til
stede. Ligeledes har man i de senere år lært at etablering af
fristeder, refugier, hvor nyttedyrene kan opformere sig er vigtige.
Nå vi dyrker planter under hobbyforhold skal vi udnytte denne viden. De
kemiske bekæmpelsesmidler der i dag er til rådighed for
privathavebruget er undersøgt af den Danske miljøstyrelse og derfor i
langt de fleste tilfælde uskadelige for nyttedyr. Derfor er der da
ingen grund til at investere unødigt, når der måske er nyttedyr der
står på spring for at gøre tingene gratis.
Det er den oficielle danske holdning, at vi skal forsøge så vidt muligt
at dyrke vore haver, med så lidt brug af kemiske stoffer som muligt.
Du kan hjælpe nyttedyrene!
Mange nyttedyr har ikke kun skadedyr på spisesedlen. Forskellige
planter, især blomstrende, giver føde til forskellige stadier af
nyttedyr. Gemmesteder er ligeledes godt for nyttedyr. Jo flere
forskellige planter, plantemiljøer eller biotoper der findes, jo bedre.
Lær nyttedyrene at kende
Bevæger man sig rundt i haven en sommerdag, er luften fyldt med
forskellige flyvende insekter. Nogle af af dem er skadedyr på planter,
men en lang række er nyttedyr på vej for at give os en hjælpende hånd.
Lær dem at kende og hvordan det ser ud når de er ved at fortære
skadedyrene.
Nedenfor beskrives nogle af de mest almindelige nyttedyr der hjælper
dig med skadedyrsbekæmpelsen.
Mariehøns (Coccinellidae)
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Mariehøns (7-prikket)
Den velkendte mariehøne kan mere end at bede om godt vejr. Mariehønen
er en særdeles god bladlusespiser. Den har det ikke altid let. Studere
man mariehøns i nærheden af bladluse kolonier, vil man ofte kunne se at
myrer angribe. Angrebet er for at forsvare bladlusene, der jo via deres
ekskrementer forsyner dem med sukkerstoffer. Både larven og den voksne
mariehøne er glubske rovdyr. Mariehøns overvinter som voksne i skjul
under blade og grene eller indendøre i bygninger og skure. Desuden
kommer der også i løbet af sommeren en indflyvning fra andre lande.
Der findes mange forskellige arter af mariehøns i Danmark, se
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Download bestemmelsesplancer for både voksne og larver fra denne
adresse: http://www.ladybird-survey.org/ladybirds.aspx
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Mariehønens æg
Findes på bagsiden af bladene, hvor de sidder ordnet i et fint mønster.
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Larven af mariehønen
Er ligesom den voksne en glubsk bladluserøver.
Se video på youtube https://youtu.be/7TCiBvMmKc0
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Mariehøne puppe
Findes
både på bladover- og undersiden, men ses mere sjældent.
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Mariehøns under parring
Føden er herefter serveret i form af dejlige kirsebærbladlus. |
Svirrefluer (Syrphidae)
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Voksen svirreflue hviler ud på et blad
De fleste svirrefluer kommer i løbet af sommeren tilflyvende sydfra og
kun enkelte overvintrer i Danmark i milde vintre.
Ofte
tror vi at der er tale om hvepse. For at undgå at blive spist, har
svirrefluerne forklædt sig forklædt sig som sådanne. Deres flyvning
afslører dem dog. Som små helikoptere står de ofte stille i luften,
hvorefter de flytter sig i ryk. Der findes mere end 200 forskellige
arter i Danmark. De fleste af dem er nyttige bestøvere for vore
afgrøder og mange af dem har larver der fortærer masser af bladlus.
Især i maj juni måned ses masser af voksne insekter. Herefter kan man
opleve at bladluse bestandene svinder kraftigt ind over det ganske land.
Der forekommer af kraftige indflyvninger fra lande sydfra.
Svirresfluer kan for badegæster være belastende. Sidst på sæsonen kan
de ved strandene (de tør ikke flyver ud over vandet) findes i so store
mængder at folk flygter derfra.
Du kan se flere svirrefluer på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Hvide svirreflueæg
Svirreflueæg her lagt i nærheden af koloni af salatbladlus. Senere
klækker de til små larver. |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Voksen svirreflue
Svirrefluen spiller en vigtig rolle i bestøvningens tjeneste. Her suger
den nektar fra blomsterne på en sommerfuglebusk. |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Larven af svirrefluen
Larven af svirrefluen er en grådig bladlusespiser. Den flade larver er
ofte godt kamofleret. Her er den igang med at fortære røde æblebladlus.
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Larven af svirrefluen
Andre arter har mere iøjnefaldende larver, eller er de som her på et
kirsebærblad bare havnet på en forkert baggrund? |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Svirrefluens puppe
Er næsten ikke til at tage fejl af. Her ses den på bagsiden af et
æbleblad. |
Snyltehvepse (Aphidius m fl.)
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Voksen bladlusesnyltehveps
Snyltehvepse overvintrer i en kokon inde i en parasiteret bladlus. I
løbet af foråret forpupper den sig herinde og kommer frem som vokse
myg. Der findes mange forskellige slags snyltehvepse i mange
forskellige størrelser. En del lægger deres æg i levende bladlus andre
foretrækker larver af forskellige skadedyr.
Hos bladlusesnyltehvepsene er der tale om meget spinkle dyr, ikke ret
meget større end den enkelte bladlus. Er der snyltehvepse i luften kan
man undertiden observere at bladlusene bliver urolige. De er klar over
tilstedeværelsen af fjender i luften og forsøger at advare hinanden.
Arterne findes overalt i naturen. Tilsvarende arter kan købes hos
forhandlere af nyttedyr til udsætning i drivhuse
Du kan se flere snyltehvepse på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Snyltehvepsen lægger æg i en bladlus
For os mennesker er det en skrækindjagende handling der udføres af den
voksne snyltehveps. Her forsøger den med sin læggebrod at placere et æg
i en bladlus! |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Bladlusen svulmer op
Nårlusen
er stukket, klækkes ægget af en snyltehveps inden i bladlusen. Her er
det ferskenbladlus på salatplanter det går ud over. |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Bladlus bliver til mumier
Bladlusen
afgår ved døden når snyltehvepsens larve æder den op indefra. Her ses
mumier af kålbladlus med runde huller der viser at den voksne
snyltehveps har fuldført sin udvikling og klækket blevet til en voksen
snyltehveps der vil opsøge nye bladluskolonier. |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Bladlus bliver til mumier
Hos andre arter af snyltehvepse ser mumierne anderledes ud. Her er der
tale om arten Praon volucre der har parasiteret en bladlus på
et Fuchsiablad. |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Snyltehvepse angriber viklerlarver
Her er det larven af skarpspidset frugtbladvikler det er gået ud over.
En snyltehvps af slægten Cortesia
har lagt æg i larven. Larverne har udviklet sig inde i dyret og er nu
kravlet ud for at forpuppe sig. Det betyder selvfølgelig døden far
viklerlarven. |
Gedehamse (Hvepse) (Vespula. sp.)
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Gedehams (Vespula sp.)Vi bryder os som regel ikke af disse stikkende væsner.
Hvepse er rovdyr og gode nyttedyr især på forskellige larver.
Se videoen på YouTube
|
Bladlus galmyg (Aphidoletes sp.)
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Larve af bladlusgalmyg
Snyltehvepsen gemmer sig som kokon i jorden vinteren over. Forpupper
sig og klækker i løbet af forsommeren. Modsat snyltehvepsene lægger
galmyggen sine æg i nærheden af bladluskolonier. Æggene klækker og
galmyglarverne angriber og udsuger bladlusene. Når de bliver større
forpupper de sig i jorden og klækkes til voksne bladlusgalmyg, der går
på jagt efter nye bladlusekolonier.
På billedet ses en larve der lige har udsuget en rød æblebladlus.
Arterne findes overalt i naturen. Tilsvarende arter kan købes hos
forhandlere af nyttedyr til udsætning i drivhuse
Du kan se flere galmyg på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Galmyg larver på spil
Her har de voksne bladlusgalmyg fundet frem til en koloni af
kirsebærbladlus, der snart må lade licet. |
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Galmyg på blommeblad
Heller ikke den melede blommebladlus kan føle sig sikker. Det tykke
vokslag som bladlusen har omgivet sig med, yder ingen beskyttelse mod
galmyglarver. |
Rovmider
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Rovmider på jagt
I
naturen findes en lang række rovmider er især er på jagt efter andre
mider. De fleste arter er specialiserede til at angribe specifikke
arter. På billedet er det en rovmide på solbær, der er på jagt efter en
væksthusspindemide. Der findes rovmider der især lever af æg og endda
nogle arter der spiser svampe, f.eks. meldug.
I erhvervsfrugtavlen passer man meget på de naturlige rovmider så de
kan holde antallet af f.eks frugttræsspindemider nede på et acceptabelt
niveau.
I Danmark er der gode erfaringer med at udsætte rovmider fra "kunstige"
opdræt. Både hos jordbær
(mod jordbærdværgmider) og i
æbleplantager
mod frugttraespindemider har
der været mange positive erfaringer.
Ofte benyttes en taktik hvor rovmiderne fredes i et bestemt område for
senere at kunne flytte dem hen hvor der er større behov
Du kan se flere rovmider på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Spindemiderovmider
Her er det spindemiderovmiden Phytoseiulus persimilis
der ses mellem æg af spindemider. Det er denne rovmide som kan købes
til udsætning i drivhuse hvis man har angreb af væksthusspindemider. |
Næbtæger
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Næbtæger (Anthocoris)
Ordet
tæge bryder vi os ikke om, idet tankerne henledes på de blodsugere vi
stifter bekendtskab med når vi færdes i naturen. Disse er dog slet ikke
tæger, men mider og har således intet med disse nyttedyr at gøre.
Næbtægerne er i særdeleshed og til forskel fra mange andre nyttedyr,
generalister. De har et meget bredt fødevalg som spænder fra insektæg
til forskellige larver, nymfer og voksne individder af en lang række,
af vore mest almindelig og besværlige skadedyr.
De er til stor nytte bla. fordi de overvintrer som voksne under løse
barkflader i hække og buske og er tidligt til stede om foråret, klar
til at kaste sig over de første skadedyr. Bladlus, bladlopper, trips og
forskellige mider er deres naturlige byttedyr.
I frugtplantager er det vigtigt at de er tilstede. F.eks holdes
betanden af paerebladlopper på et
acceptabelt niveau, hvis der er mange tæger til stede.
Næbtæger findes overalt i naturen, men det er også et af de nyttedyr
som det er lykkes at opdrætte under "kunstige" forhold, for senere at
udsætte dem i det fri eller i væksthuse.
Undertiden kan de godt genere (nappe) en smule, når man får dem på sig
en varm sommerdag, men det er til at holde ud, især når man kender
deres nyttevirkning.
Du kan se læse mere om næbtæger på
naebtaeger.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Næbtæger
Her er det den dråbeformede nymfe, der sidder på et æbleblad. Både
nymfer og voksne er gode rovdyr. Æggene stikkes ind i bladvævet og er
således godt beskyttet. |
Guldøjer
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Guldøje - florvinge (Chrysopidae)
Der
er her tale om rigtig smukke og graciøse insekter. Betragter man dem
tæt på, i øjnene og i den rigtige vinkel i forhold til lysindfaldet,
ses at de virkelig har gyldne øjne. Et andet kendetegn er deres vinger
og ikke underligt hører de til en insektgruppe kaldet netvinger.
Måske ser man dem i vinterperioden. Ikke udendørs, men i skure og på
lofter indendørs hvor de overvintrer. Ofte ses de flakse rundt i
vinduerne tiltrukket af lyset.
Fra maj måned ses de udendørs. Om dagen gemmer de sig under blade og i
vegetationen, men især ved tusmørkts indtræffen begynder
flyveaktiviteten.
Den voksne guldøje suger nektar hos blomsterne, det er dens larve der
er nyttedyr for os plantedyrkere. Du kan se flere guldøjer på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Guldøje
Guldøjens æg lægges i nærheden af bladlusekolonier og er ikke til at
tage fejl af. Det sidder på en lang stilk, sandsynligvis for at bringe
det uden for rækkevidde for forskellige ægrøvere der måtte komme forbi.
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Guldøje
Guldøjens
larve kaldes også for bladlusløven. Med sine kraftige kindbakker holder
den lusen i et fast greb og suger den tom for væsker.
Der findes mange forskellige arter af guldøje, hvor især larverne ser
forskellige ud. Man kan købe guldøjelarver hos firmaer der sælger
nyttedyr. |
Ørentviste
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Ørentviste (Dermaptera)
Kendt dem på tangen vil nogen sige! De kravler ikke ind i øret og bider
trommehinden i stykker. Irriterende kan de være, når de trænger ind i
vore huse og gemmer sig i krogene, men de gør ikke noget. Under visse
omstændigheder kan de dog betragtes som skadedyr. Udsprungne blomster
og nyfremspirede planter, kan tage skade hvis de besøges af ørentviste,
men normalt betragtes de som nyttedyr. Især bladlus er på deres
menukort. I æbletræer kan de findes højt oppe i træet og hurtigt gøre
kål på store mængder af bladlus.
Ørentviste overvintrer udendørs i en lille hule i jorden, hvor ynglen
passes nøje af moderen. De er natdyr og kommer som regel kun frem om
dagen, når de bliver forstyrret. Du kan læse mere om ørentviste på
oerentviste.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Ørentviste
Når æblerne sidder tæt sammen 2 og 2 dannes en hule, perfekt til at
skjule ørentviste om dagen. Her kan de godt finde på at gnave lidt i
æblet. |
Skolopender
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Skolopendre (Chilopoda)
Vi ser dem sjældent om dagen, hvor de gemmenr sig i revner og sprækker,
under sten eller fliser eller når vi roder i kompostbunken. En gang
imellem er de indendøre, det bryder vi os ikke om.
Skolopendre er følsomme over for udtørring og bevæger sig derfor ikke
ret langt op i vegetationen. Du kan se flere skolopendre på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Skolopendre
Skolopendre er både nytte og skadedyr. De er kendt for at tage en del
små rengorme og andre mindre nyttedyr, men regnes dog i overvejende
grad for et nyttedyr p.g.a deres appetit på forskellige larver af,
biller, bladhvepse og sommerfugle.
Skolopendre er udstyret med giftkroge der anvendes til at dræbe byttet.
De er ikke giftige for mennesker. Det hævdes dog at små børn med sart
hud, kan mærke et lille prik når skolopenderen bider fra sig. En helt
anden sag er de udenlandske skolopendre som holdes som terrariedyr. Dem
skal man ikke komme for tæt på. |
Tusindben
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Tusindben (Diplopoda)
Som
skolopendre lever tusindben normalt i nærheden af jordoverfladen i
fugtige omgivelser. De har ikke tusinde ben, men dog alligevel et
anseligt antal at holde styr på.
I
modsætning til skolopendre lever de ikke af dyrisk føde, men æder
overvejende plantemateriale, blade og lignende i forbindelse med
nedbrydningen af disse. Du kan se flere tusindben på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Tusindben
Der findes ca. 40 forskellige arter i Danmark. Tusindben er meget
smukke dyr og det er en fryd at betragte deres bevægelser, når de
hutigt flytter sig rundt mellem plantematerialet. |
Rovbiller
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Rovbiller (Staphylinidae)
Rovbiller
er vigtige nyttedyr. Der findes henved 800 arter i Danmark fra få
milimeter lange og op til flere centimeter. De største af dem, f.eks
den på billedet store rovbille er over 3 cm lang. Når den bliver
forstyrret rejser den bagkroppen og ser meget truende ud.
Både
larver og voksne rovbiller er særdeles vigtige for bekæmpelsen af de
skadedyr , larver, pupper mm. som lever i nærheden af jordoverfladen.
Du kan se flere rovbiller
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Løbebiller
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Løbebiller (Carabidae)
Løbebiller kender vi når de løber i fuld fart hen over fliserne. Det
sker som regel når vi har flyttet en krukke eller en sten. De skjuler
sig om dagen, men om natten går de på rov. Som hos rovbillerne er de
vigtige nyttedyr og spiser masser af forskellige larver og mindre
insekter som bladlus mv. De større løbebiller kan sågar gå ombord i
snegle.
Du kan se flere løbebiller
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Edderkopper
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Edderkopper (Aranea)
Vi har en vis afsky for disse dyr, især når vi træffer dem indendørs.
Der findes mange forskellige arter, omkring 500 i Danmark. De betjener
sig af yderst forskellige former for jagtteknik. Nogle ved brug af et
spind som kan være udformet på forskellig vis, andre kan springe eller
løbe hurtigt og på den måde indfange byttet. Mange arter benytter gift
til at dræbe deres bytte med, men er i øvrigt ufarlige for mennesker,
når det drejer sig om de danske arter.
Her er det agurkspinderen der vogter sine æg på bagsiden af et
æbleblad.
Du kan se flere edderkopper på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Edderkopper
Hannen af agurkspinderen ser ret drabelig ud, men er et rigtig godt
nyttedyr der spiser masser af forskellige skadedyr på f.eks. vore
frugttræer. |
Skruptudser
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Skruptudsen (Bufo bufo)
Skruptudsen
er så afgjort et nyttedyr vi skal passe på. Spisesedlen er stor og
består af snegle, biller, larver, bladlus, myrer, bænkebidere,
tusindben, ja næsten alt når bare det bevæger sig og størrelsen passer.
Den spiser således en del af de smådyr vi betragter som nyttedyr, men
den gavnlige effekt ved dens fortærring af skadedyrerne, er ikke til
diskussion.
Skruptudsen har for at beskytte sig mod fjerder, giftig hud. Det klarer
mange af dem (rovfugle) ved at hakke hul og fortære indholdet.
Til sneglebekæmpelse i jordbærbeddet er skruptudsen uovertruffen.
Du kan se flere skruptudser på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Skruptudsen
Skruptudsen kan sidde helt stille og være næsten umilig at få øje på.
Denne jagtteknik er god overfor vore skadedyr. Det er vigtigt at der i
haven findes fugtige steder hvor skruptudsen kan klare sig om dagen når
solen skinner. |
Frøer
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Frøer (Ranidae)
Frøerne
æder også skadedyr. Frøerne er dog mere knyttet til fugtige steder og
derfor i mindre grad istand til at afpatruljere områderne med skadedyr
i køkkenhaven. I havedamme kan man rigtig betragte deres liv og færden.
Fodrer man dem med forskellige larver og insekter, kan de blive næsten
håndtamme.
På billedet ses den grønne frø der om foråret kan fornøje os med
koncerter.
Du kan se flere frøer på
www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
|
Foto: Magnus Gammelgaard. |
Frøer
Har man et lille bassin i haven er det en oplevelse at følge frøæggenes
udvikling (her æg fra den brune frø) til haletudser og senere til små
nuttede frøer. |
Opdateret d.
04.01.2023
|
