Hvad er det for store hvide larver ved planterødderne..?
Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha)
fouragerer her på sydbøg
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne (Almindelig oldenborre)
Gewone meikever, witte worm (Dutch)
Common European cockchafer, may bug, white grub (English)
Hanneton commun, man, turc, ver blanc (French)
Engerling, Feldmaikäfer, gemeiner Maikäfer (German)
Saksanturilas (Finnish)
Májusi cserebogár (Hungarian)
Maggiolino, melolonta, scarabeo di maggio, verme bianco, (Italian)
Paprastasis grambuolys (Lithuanian)
Abejorro común, gallina ciega, gusano blanco (Spanish)
Majbagge, vanlig ollenborre (Swedish)
Mayis bocegi (Turkish)
Oldenborrer
Oldenborren
var tidligere et frygtet skadedyr i landbrug, gartneri, frugtavl og oså
i
planteskoler, hvor de store larver tog vel for sig af diverse
planterødder. Både urteagtige og træagtig planter led stor skade. Især
i sidste halvdel af 1800 tallet var frygten stor for angreb på
afgrøderne. I de såkaldte oldenborreår forekom der masseflyvninger af
de voksne biller. I bogen "Haveplanternes skadedyr" af Bovien og
Thomsen fra 1950, beskrives en indsamling på ikke mindre end "7½
million
pund" hvilket ifølge forfatteren svarer til ca. 5 mia. individder. Det
var på dengang det værste skadedyr man kendte i Danmark.
På et tidspunkt var indsamlingen påtvunget af staten ved lov af 1887.
Senere i 1899 blev loven dog ændret så det var amtmændene, der skulle
tage skrit til at iværksætte indsamlingen som så skulle udføres af
kommunerne.
Også i perioden op til 1950 var oldenborrer et frygtet skadedyr dog med
store regionale forrskelle og problemer. Effekten af de storstilede
indsamlinger
blev stærkt diskuteret. Var det måske naturlige svingninger i
populationen der reducerede antallet af biller gennem årene.
Udover indsamlingen blev der gjort mange forsøg på at bekæmpe
oldenborreren og dens larve. På Herregårdsmuseet Gammel Estrup kan man
således betragte handredskaber med lange pigge som kunne bruges til
bekæmplese af larverne. Ellers forsøgtes med forskellige kemiske
bekæmpelsesmidler. Midlet med handelsnavnet 666 (hexaklorcyklohexan)
var udbredt anvendt, men også det mere kendte DDT blev forsøgt. Der var
tale om stoffer som ikke blev nedbrudt i jorden. 666 angives at
eksistere uforandret i jorden 1-2 år efter anvendelsen. Også naftalin
nævnes som bekæmpelsesmiddel - afskrækkelse.
I dag er oldenborrer kun et mindre problem i forbindelse med dyrkning
af planter, men man
kan heldigvis stadigvæk opleve masseflyvninger og stifte bekentskab med
de store
flotte biller og deres larver.
Udseende
Oldenborreren hører til insektgruppen kaldet torbister (Scarabaeidae),
der indeholder mange af de aller største biller vi har.
I Danmark har vi flere arter af oldenborre hvoraf de almindeligste er
Almindelig oldenborre (
Melolontha
melolontha. syn
M. vulgaris),
Sankthansoldenborre (
Amphimallon
solstitiale), Sortrandet Oldenborre (
Melolontha hippocastani) og
Natoldenborre (
Serica brunnea).
Desuden nævnes Klitoldenborre (
Anomala
dubia) Klintoldenborre (
Omaloplia
nigromarginata), og Engoldenborre (
Hoplia philanthus).
Almindelig oldenborre er 20-30 mm lang. Grundfarven er sort og
dækvingerne brune. Der findes tydelige "trekanter" på bagkropssiden,
Bagkroppen slutter i en nedadbøjet tap. Yderst på følehornene findes de
typiske vifter, der er størst hos hannen.
Almindelig olednborre kan forveksles med sortrandet oldenborre,
men denne har et sort bånd på dækvingernes yderkant.
Larverne er store, over 5 cm lange og typisk C-formede. Kindbarkerne
har en skarp skærerand. Kroppen er forsynet med spredte hår. På sidste
kropsled sidder gattet som er en tværspalte med en trekantet øvre læbe.
Sankthansoldenborre er betydelig mindre (15-18 mm lang) og med kraftig
behårede dækvinger der er lys brune. Larverne er også betydelig
mindre end hos almindelig oldenborre
Forveksling
Ofte forveksles larverne med andre medlemmer af tobisterne. Graver man
i sin kompostbunke vil man ofte finde ret store hvide larver der ligner
larver af oldenborreren, men her er der tit tale om guildbasse larver
se
kompost som er ret uskadelige og lever af nedbrudt plantemateriale.
Også gåsebillens larve kan undertiden forveksles med oldenborrelarver,
men dise er dog betydelig mindre se
gaasebiller.htm
Se også skematisk tegning af larvebagkroppe længere nede på siden.
Symptomer
De voksne oldenborrere æder løv fra forskellige løvtræer og skaden her
er ubetydeligt gnav på bladene.
Larverne derimod er virkelig glubske - især hvis der er mange af dem.
Rødder på mange forskellige køkkenhaveafgøder ødeløgges ved deres gnav,
men heller ikke træer og buske går larverne forbi. Sjælden er det dog
at større træer lider skade.
Landbrugsafgrøder som f.eks. roer og kartofler, var tidligere en yndet spise for
almindelig oldenborre
Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha). Læg mærke
til "trekanterne" på bagkroppen lige under dækvingerne
Foto: Magnus Gammelgaard.
Almindelig oldenborre
(Melolontha melolontha). Bemærk den brune "tap" i bagenden
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses de glubske larver af
almindelig oldenborre (Melolontha melolontha).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Bagenden af larven fra
almindelig oldenborre (Melolontha
melolontha).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Bagenden af forskellige torbistlarver gengivet efter Bovien og Thomsen "Haveplanternes Skadedyr" 1950.
Her ses sankthansoldenborren
som er betydelig mindre end den almindelige oldenborre (Amphimallon solstitiale).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Biologi
Den
almindelige oldenborre har 4 års udvikling fra æg til voksen. Derfor
talte man tidligere om de såkaldte oldenborre år - hvert 4. år. De
voksne biller kommer frem fra jorden i maj måned og flyver op i
løvtræer for at fouragere. Fremkomsten sker i lune aftener lidt efter
solnedgang. Man kan tydelig hører når den store bille kommer brmmende forbi. Ca.
en time efter solnedgang begynder de at sværme. Jeg oplevede selv
sværmningen på nært hold på Omø, da en voksen hun satte sig i mit hår.
Pludselig var mit hoved omgivet af flyvende hanner som var tiltrukket
af hunnens duft af feromoner.
Æglægninggen sker 10-14 dage efter fremkomsten. Hunnen graver sig 10-20
cm ned i jorden, hvor hun i en grube lægger 25 - 30
æg. Efter nogle dage kommer hun op til jordoverfladen igen, fouragerer
og hun kan endnu engang finde på at grave sig ned og lægge flere æg.
Æggene klækker efter 4-6 uger og de nyklækkede larver er ca 9 mm lange.
Det første år æder de kun halvnedbrudte plantedele og fine rødder, men
året efter tager de rigtig fat og kan nu medføre betydelig skade. Værst
er skaden dog efter 3. års larver hvor selv trærødder er på menuen.
Forpupnngen sker i en lille jordhule i begyndelsen af juni måned og de
voksne biller klækkes i jorden i løbet af august, men bliver liggende i
jordhulen til næste forår.
Modforanstaltninger
- Netdækning af afgrøder i flyveperioden kan forhindre
æglægning.
- Fuglekasser. Opsætning af stærekasser i områder hvor der
findes ynglende stærer kan måske nedbringe angrebet af oldenborrer.
Naturlig bekæmpelse
Fugle,
stære, måger råger og krager elsker larver af oldenborre, men har ofte
svært ved at få fat på larverne, da disse befinder sig ret langt nede i
jorden. Også pattedyr som ræve, grævling og mulvarp næsvnes i
litteraturen som værende istand til at fortære larver.
Boas nævner snyltefluen Dexia rustika hvis larver snylter på oldenborre
larver.
Også nyttesvampen Beauveria sp.er set inficere larver af oldenborre.
Bekæmpelse
Indsamling af larver kan finde sted ved at gennemgrave jorden
Brug
af nematoder som anvendes mod gåsebiller og øresnudebille larver kan måske
have effekt på larver af oldenborre, hvis man kan få dem langt nok ned
i jorden og holde denne fugtig i lang tid
Gåde råd til bekæmpelse oldenborre modtages gerne !
Litteratur.
Bovien og Thomsen "Haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse" 1950,
indeholder gode beskrivelser af tidligere tiders store angreb af
oldenborren.
Opdateret d. 04-01-2023