Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr


Oldenborrer (Melolonthina)

Hvad er det for store hvide larver ved planterødderne..?

Melolontha melolontha
Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha)  fouragerer her på sydbøg
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne (Almindelig oldenborre)

Gewone meikever, witte worm (Dutch)
Common European cockchafer, may bug,  white grub (English)
Hanneton commun, man, turc, ver blanc (French)
Engerling, Feldmaikäfer, gemeiner Maikäfer (German)
Saksanturilas (Finnish)
Májusi cserebogár (Hungarian)
Maggiolino, melolonta, scarabeo di maggio, verme bianco,  (Italian)
Paprastasis grambuolys (Lithuanian)
Abejorro común, gallina ciega, gusano blanco (Spanish)
Majbagge, vanlig ollenborre (Swedish)
Mayis bocegi (Turkish) 

Oldenborrer

Oldenborren var tidligere et frygtet skadedyr i landbrug, gartneri, frugtavl og oså i planteskoler, hvor de store larver tog vel for sig af diverse planterødder. Både urteagtige og træagtig planter led stor skade. Især i sidste halvdel af 1800 tallet var frygten stor for angreb på afgrøderne. I de såkaldte oldenborreår forekom der masseflyvninger af de voksne biller. I bogen "Haveplanternes skadedyr" af Bovien og Thomsen fra 1950, beskrives en indsamling på ikke mindre end "7½ million pund" hvilket ifølge forfatteren svarer til ca. 5 mia. individder. Det var på dengang det værste skadedyr man kendte i Danmark.
På et tidspunkt var indsamlingen påtvunget af staten ved lov af 1887. Senere i 1899 blev loven dog ændret så det var amtmændene, der skulle tage skrit til at iværksætte indsamlingen som så skulle udføres af kommunerne.
Også i perioden op til 1950 var oldenborrer et frygtet skadedyr dog med store regionale forrskelle og problemer. Effekten af de storstilede indsamlinger blev stærkt diskuteret. Var det måske naturlige svingninger i populationen der reducerede antallet af biller gennem årene.

Udover indsamlingen blev der gjort mange forsøg på at bekæmpe oldenborreren og dens larve. På Herregårdsmuseet Gammel Estrup kan man således betragte handredskaber med lange pigge som kunne bruges til bekæmplese af larverne. Ellers forsøgtes med forskellige kemiske bekæmpelsesmidler. Midlet med handelsnavnet 666 (hexaklorcyklohexan) var udbredt anvendt, men også det mere kendte DDT blev forsøgt. Der var tale om stoffer som ikke blev nedbrudt i jorden. 666 angives at eksistere uforandret i jorden 1-2 år efter anvendelsen. Også naftalin nævnes som bekæmpelsesmiddel - afskrækkelse.

I dag er oldenborrer kun et mindre problem i forbindelse med dyrkning af planter, men man kan heldigvis stadigvæk opleve masseflyvninger og stifte bekentskab med de store flotte biller og deres larver.

Udseende

Oldenborreren hører til insektgruppen kaldet torbister (Scarabaeidae), der indeholder mange af de aller største biller vi har.
I Danmark har vi flere arter af oldenborre hvoraf de almindeligste er Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha. syn M. vulgaris),  Sankthansoldenborre (Amphimallon solstitiale), Sortrandet Oldenborre (Melolontha hippocastani) og Natoldenborre (Serica brunnea). Desuden nævnes Klitoldenborre (Anomala dubia) Klintoldenborre (Omaloplia nigromarginata), og Engoldenborre (Hoplia philanthus).

Almindelig oldenborre er 20-30 mm lang. Grundfarven er sort og dækvingerne brune. Der findes tydelige "trekanter" på bagkropssiden, Bagkroppen slutter i en nedadbøjet tap. Yderst på følehornene findes de typiske vifter, der er størst hos hannen.
Almindelig olednborre kan forveksles med  sortrandet oldenborre, men denne har et sort bånd på dækvingernes yderkant.
Larverne er store, over 5 cm lange og typisk C-formede. Kindbarkerne har en skarp skærerand. Kroppen er forsynet med spredte hår. På sidste kropsled sidder gattet som er en tværspalte med en trekantet øvre læbe.

Sankthansoldenborre er betydelig mindre (15-18 mm lang) og med kraftig behårede dækvinger der er lys brune.  Larverne er også betydelig mindre end hos  almindelig oldenborre

Forveksling

Ofte forveksles larverne med andre medlemmer af tobisterne. Graver man i sin kompostbunke vil man ofte finde ret store hvide larver der ligner larver af oldenborreren, men her er der tit tale om guildbasse larver se kompost som er ret uskadelige og lever af nedbrudt plantemateriale.
Også gåsebillens larve kan undertiden forveksles med oldenborrelarver, men dise er dog betydelig mindre se gaasebiller.htm
Se også skematisk tegning af larvebagkroppe længere nede på siden.

 

Symptomer

De voksne oldenborrere æder løv fra forskellige løvtræer og skaden her er ubetydeligt gnav på bladene.
Larverne derimod er virkelig glubske - især hvis der er mange af dem. Rødder på mange forskellige køkkenhaveafgøder ødeløgges ved deres gnav, men heller ikke træer og buske går larverne forbi. Sjælden er det dog at større træer lider skade.
Landbrugsafgrøder som f.eks. roer og kartofler, var tidligere en yndet spise for almindelig oldenborre



Melolontha melolontha

Almindelig oldenborre  (Melolontha melolontha). Læg mærke til "trekanterne" på bagkroppen lige under dækvingerne
Foto: Magnus Gammelgaard.


Melolontha melolontha

Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha). Bemærk den brune "tap" i bagenden
Foto: Magnus Gammelgaard.


Melolontha melolontha

Her ses de glubske larver af almindelig oldenborre (Melolontha melolontha).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Melolontha melolontha

Bagenden af larven fra almindelig oldenborre (Melolontha melolontha).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Melolontha melolontha

Bagenden af forskellige torbistlarver gengivet efter Bovien og Thomsen "Haveplanternes Skadedyr" 1950.


Amphimallon solstitiale

Her ses sankthansoldenborren som er betydelig mindre end den almindelige oldenborre (Amphimallon solstitiale).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Biologi

Den almindelige oldenborre har 4 års udvikling fra æg til voksen. Derfor talte man tidligere om de såkaldte oldenborre år - hvert 4. år. De voksne biller kommer frem fra jorden i maj måned og flyver op i løvtræer for at fouragere. Fremkomsten sker i lune aftener lidt efter solnedgang. Man kan tydelig hører når den store bille kommer brmmende forbi. Ca. en time efter solnedgang begynder de at sværme. Jeg oplevede selv sværmningen på nært hold på Omø, da en voksen hun satte sig i mit hår. Pludselig var mit hoved omgivet af flyvende hanner som var tiltrukket af hunnens duft af feromoner.
Æglægninggen sker 10-14 dage efter fremkomsten. Hunnen graver sig 10-20 cm ned i jorden, hvor hun i en grube lægger  25 - 30 æg. Efter nogle dage kommer hun op til jordoverfladen igen, fouragerer og hun kan endnu engang finde på at grave sig ned og lægge flere æg.
Æggene klækker efter 4-6 uger og de nyklækkede larver er ca 9 mm lange. Det første år æder de kun halvnedbrudte plantedele og fine rødder, men året efter tager de rigtig fat og kan nu medføre betydelig skade. Værst er skaden dog efter 3. års larver hvor selv trærødder er på menuen. Forpupnngen sker i en lille jordhule i begyndelsen af juni måned og de voksne biller klækkes i jorden i løbet af august, men bliver liggende i jordhulen til næste forår.



Modforanstaltninger

  • Netdækning af afgrøder i flyveperioden kan forhindre æglægning.
  • Fuglekasser. Opsætning af stærekasser i områder hvor der findes ynglende stærer kan måske nedbringe angrebet af oldenborrer.

Naturlig bekæmpelse

Fugle, stære, måger råger og krager elsker larver af oldenborre, men har ofte svært ved at få fat på larverne, da disse befinder sig ret langt nede i jorden. Også pattedyr som ræve, grævling og mulvarp næsvnes i litteraturen som værende istand til at fortære larver.
Boas nævner snyltefluen Dexia rustika hvis larver snylter på oldenborre larver.
Også nyttesvampen Beauveria sp.er set inficere larver af oldenborre.

Bekæmpelse

Indsamling af larver kan finde sted ved at gennemgrave jorden

Brug af nematoder som anvendes mod gåsebiller og øresnudebille larver kan måske have effekt på larver af oldenborre, hvis man kan få dem langt nok ned i jorden og holde denne fugtig i lang tid




Gåde råd til bekæmpelse oldenborre modtages gerne !

Litteratur. Bovien og Thomsen "Haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse" 1950, indeholder gode beskrivelser af tidligere tiders store angreb af oldenborren.


Opdateret d. 20-11-2022