Rosenskimmel (Peronospora sparsa)(syn. Pseudoperonospora s.)

Navne

Downy mildew of roses (English)
Falscher Mehltau an Rose (German)

Rosenskimmel- "Falsk Meldug" på roser

Dyrkning af roser er populært som aldrig før og hermed drømmen om de perfekte rosenknopper med de friske grønne blade som baggrund. Ofte sker det dog at bladene får brune pletter og falder af. Svampesygdomme rosenskimmel kan være årsagen, men ofte kan den være svær at skelne fra symptomerne på rosentråleplet der også medfører bladfald. Længere nede på siden ses et foto af rosenstråleplet så du kan sammenligne.

Rosenskimmel kaldes også for "falsk meldug" på grund af den hvide belægning der kan optræde på bladenes bagside. Denne belægning ses dog kun under forhold med meget høj luftfugtighed. Rosenskimmel (Peronospora sparsa) hører til bladskimmelordenen hvor vi blandt mange kender agurkskimmel, løgskimmel, og salatskimmel.
På engelsk kaldes disse bladskimmelsvampe for downy mildew på grund af den dunede belægning der kan optræde på bladenes bagside.

Rosenskimmel optræder især sidt på året hvor der er store svingninger i dag og nat temperaturer. Kombineret med høj luftfugtighed betyder dette at bladene er fugtige en stor del af døgnet, hvilket er vitalt for rosenskimmel.

Symptomer

Rosenskimmel forveksles ofte med svampesygdomme rosenstråleplet. De angrebne pletter hos rosenskimmel er dog ofte mere rødlige og runde hvor pletter af rosenstråleplet ofte er kantede, stjerneformede og mørkere. Den hvide belægning på bagsiden af blade med rosenskimmel er et sikkert kendetegn, men desværre ses dette kun i perioder med høj luftfugtighed. Har man en lup og betragter disse hvide belægninger vil de typiske spidse sporebærere kunne iagttages.
En anden typisk forskel mellem de 2 svampesygdomme er deres evne til at skabe bladfald. Hos rosenstråleplet sker bladfaldet oftest fra toppen (de yngste blade) og nedefter, medens rosen stråleplet oftest starter på de nederste blade der tabes først.

Livscyklus

De fleste rosenarter og sorter kan angribes af rosenskimmel, men der er meget store forskelle på modtageligheden også på sortsniveau. Foruden roser nævnes også brombær at være vært for rosenskimmel. Rosenskimmel hører som meldug til den svampegruppe vi kalder for obligate parasitter, hvilket vil sige at de "kun" kan angribe og udvikle sig i levende planter hvor den lever endoparasitisk (inden i planterne).

Sporerne (konidier) spredes med vinden og når de lander på bladene kræver de fugtighed for at spire. Minimum 4 timer med våde blade og en temperatur mellem 5 og 26 gr. C er nok til at sporerne kan spire med en hyfe der sendes ind i bladcellen. Herinde udvikler den et sugeorgan (haustorie)hvormed den optager næring fra bladet. Nu udvikles de brunlige rødlige pletter på bladene hvilket er de første symptomer på at angreb. Er der tale om en meget regnfuld og fugtig periode kan man være "heldig" også at se den dunede, hvide belægning på bladenes underside. Denne belægning er de såkaldte sporebærere (conidiophores) der som små træer vokser ud af plantens spalteåbninger. Sporebærene ender i typiske "grenspidser" hvorpå sporerne dannes. Netop disse spidse sporebærere er typisk for svampe der tilhører bladskimmelordenen.
Ofte sker der imidlertid det at rosen planten danner løsningsvæv og kaster bladene for at undgå at infektionen trænger dybere ind i planten.
I visse tilfælde kan inficerede planterne være næsten symptomløse i en længere periode, ofte hvis klimaet er tørt og sygdommen slår først til når forholdene for sporespiring er optimale.

Rosenskimmel kan også angribe stænglerne.
I slutningen af sæsonen dannes såkaldte ægsporer (oosporer) i blade og stængler. Disse sporer er tykvæggede og er svampens kønnede del der også tjenerr som overvintringsorgan så svampen kan fortsætte til næste sæson.

Modforanstaltninger

• Hurtig udtørring: plant roser på et sted med fuld sol så bladenes overflade hurtigt tørrer. Af samme grund bør man undlade at vande om eftermiddagen eller aftenen så løvet ikke er fugtigt gennem natten.
• Fjern svampen: blade der er afstødt samles sammen og komposteres eller fjernes med "grønt affald". Beskæring så angrebne grene fjernes kan også nedsætte smittetrykket den kommende sæson
• Gødskning: roser skal have gødning for at trives. I litteraturen nævnes at gødninger med højt fosforindhold virker hæmmen de på udvikling af rosenskimmel

Bekæmpelse

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere mtil denne sygdom

I erhvervet anvendes også

•  se evt: Middeldatabasen

Læs om andre bladskimmelsvampe

Falsk meldug stedmoderblomster: falsk meldug stedmoderbomst.html
Falsk meldug flittiglise: falsk meldug impatiens.htm
Agurkskimmel: agurkskimmel.htm
Løgskimmel: loegskimmel.htm
Kartoffelskimmel: kartoffelskimmel.htm
Salatskimmel: salatskimmel.htm

se evt: Middeldatabasen


Der findes ikke godkendte midler for private (hobby)i Danmark. I Tyskland anvendes erhvevsmæssigt midlerne Acrobat (indeholder dimethomorph og mancozeb), Dithane (mancozeb), Polyram WG (Metiram), Amistar (azoxystrobin), Previcur N (propamocarb) og Ridomil Gold Combi(Folpet, Metalaxyl-M).
Produkter med indhold af kobber og svovl nævnes også som mulige bekæmpelsesmidler.
I USA markedsføres det biologiske middel Seranade (Bacillus subtilis) til bekæmpelse af rosensimmel i private haver

Opdateret d. 05.01.2023