Skønne stedmoderblomster og andre plantearter
i violfamilien kan angribes af svampesygdommen falsk meldug.
(Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Downy mildew of violet (English)
Falscher Mehltau: Stiefmütterchen (German)
Mildiou de la violette (French)
Mildiú de las violetas (Spanish)
Falsk meldug på stedmoderblomster
Stedmoderblomster og andre arter af viola familien er nogle af de
første planter, vi kan bruge i vores krukker om foråret. Det tåler
nemlig
det omskiftelige forårsvejr, hvor der kan forekomme nattefrost. Som
regel går det fint at dyrke disse populære planter, men under fugtige
forhold både på friland og i produktionen i væksthuse, kan det
alligevel
gå galt. Svampesygdommen kaldet falsk meldug kan medføre at bladene
visner og planten kan dø. Den Engelske betegnelse "Downy" oversat
"dunet" er en fin betegnelse på den fløjsbløde, lillagrå belægning, man
under fugtige forhold kan finde på bagsiden af bladene.
Stedmoderplanter kan også angribes af almindelig meldug, der ser helt
anderledes ud med den hvide pulveragtig belægning af bladene.
Symptomer
De første symptomer på angreb af falsk meldug
er lyse bladpletter, der oftest starter fra bladspidsen eller
bladkanten og
breder sig ind mod midten.
(Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Vender man bladene og kigger på bagsiden, kan
man under fugtige forhold se den lilla grå belægning
(Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses et blad med kraftig sporebelægning
(Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Symptomerne på angreb af falsk meldug ses på bladene som, lyse
uregelmæssige affarvninger eller pletter. Ofte starter angrebet i
kanten af
bladene. Vender man disse og betragter undersiden, vil man kunne se
den lilla grå belægning, mest under fugtige forhold. Senere vil man
opleve at bladene bliver skæve og eventuelt ruller sammen nedad. Angreb
kan resultere i at blomsterne visner og væksten kan gå helt i stå.
Blomster med angreb af falsk meldug kan senere hen angribes af
gråskimmel.
Har man mulighed for at komme i nærheden af et mikroskop er diagnosen
ikke svær at stille. De typiske grenede sporebærere med de spidse
afslutninger hvorfra sporerne afstødes, er typisk for
bladskimmelfamilien (Peronosporaceae)
Forveklingsmuligheder
En
mikroskopundersøgelse af sporebelægningen efterlader ingen tvivl.
Her ses tydeligt den grenede struktur (sporebæreren) og de mørke
ovale sporer
(Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.
"Close up" på sporer og den grenede
sporebærer (conidiefor) med de spidse afslutninger der er typisk for
bladskimmelsvampene
(Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.
En anden svampesygdom hos viola slægten er meldug. Denne sygdom
udvikles især under varme og tørre forhold.og giver en kridhvid melet
belægning, hovedsagelig på bladenes overside se:
http://www.plantesygdomme.dk/Meldug%20stedmoder/index.html
Sygdomsforløb
Peronospora
violae hører til de såkaldte ægsporesvampe. Det kalder vi dem stadig,
men faktisk er de nu overflyttet til sit eget rige (Stramenopila eller
Chromista) der indeholder planteagtige mikroorganismer. Falsk meldug er
en såkaldt oblogat parasit, en organisme der kun kan eksistere og vokse
i forbindelse med værtplanten. Under fugtige forhold kan sporerne spire
på bladoverfladen og sende hyfer ind i bladvævet imellem plantecellerne
(intercellulært). Herefter udvikles såkaldet haustorier (sugeorganer)
der som små
bobler kan trænge ind gennem cellevægge og udvidder sig, hvorefter de
optager næringsstoffer
til den fortsatte svampevækst. Som hos almindelig meldug kan planten
leve
i lang tid, da det jo ikke er en fordel for organismen at dræbe sin
vært.
Infektionen sker under fugtige forhold. Kort tid efter infektionen, 5
-7
dage, udvikles vegetative sporer (konidier) der kan spredes med vinden
til nye blade og planter. Når forholdene er ugunstige for "svampen",
f.eks. når
bladene visner, udvikles de såkaldte ægsporer, der kan overleve i
jorden i flere år og dermed give anledning til nye infektioner, hvis
man planter viola samme sted som tidligere.
Peronospora organismen udvikler ikke såkaldte sværmesporer (zoosporer)
som tilfældet er hos andre ægsporesvampe.
Peronospora violae angriber en række forskellige arter inden for
violslægten: Viola arvensis (agerstedmoder), V.biflora (fjeldviol), ,
V.cornuta (hornviol), V.riviniana (kratviol), V. tricolor (alm.
stedmoderblomst) og krydsningerne V. x wittrockiana.
Modforanstaltninger
- Undgå dyrkning i inficeret jord: Dyrk ikke planter fra
violslægten i jord hvor der tidligere har vokset inficerede planter.
- Undgå fugtige blade: Undgå at vande om aftenen så bladene
er fugtige i en lang periode. Vand eventuelt kun på jorden.
- Rengøring:
Angrebne planter i væksthus fjernes. Borde og dyrkningsremedier (potter
mm.) desinficeres med et kendt desinfektionsmidddel, f.eks Rodalon.
1:10 Denne svamp angriber kun viol slægten, så man kan sagtens dyrke
andre plantearter plantefamilier.
- Hold tørt ved dyrkning i drivhus: Sørg for god ventilation
i drivhuset. Sæt planter på større afstand for at få bedre ventilering
mellem planterne.
Bekæmpelse
- Fjern angrebne blade: Fjern angrebne blade så snart de
bliver lyse for at stoppe smittespredningen
Kemisk Bekæmpelse
Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af falsk meldug i
private haver.
Kemisk Bekæmpelse i erhvervet
Se
middeldatabasen
-
Tilhørsforhold i svamperiget
Læs om andre bladskimmelsvampe
Falsk meldug flittiglise:
Falsk meldug impatiens.htm
Rosenskimmel:
rosenskimmel.htm
Agurkskimmel:
agurkskimmel.htm
Løgskimmel:
loegskimmel.htm
Kartoffelskimmel:
kartoffelskimmel.htm
Salatskimmel:
salatskimmel.htm
Vinskimmel
Vinskimmel.html