ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Svampesygdomme

Falsk meldug på stedmoderblomster (Peronospora violae)

"Hvorfor visner bladene på mine stedmoderblomster..?"

Peronospora violae
Skønne stedmoderblomster og andre plantearter i violfamilien kan angribes af svampesygdommen falsk meldug. (Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Navne

Downy mildew of violet (English)
Falscher Mehltau: Stiefmütterchen (German)
Mildiou de la violette (French)
Mildiú de las violetas (Spanish)

Falsk meldug på stedmoderblomster

Stedmoderblomster og andre arter af viola familien er nogle af de første planter, vi kan bruge i vores krukker om foråret. Det tåler nemlig det omskiftelige forårsvejr, hvor der kan forekomme nattefrost. Som regel går det fint at dyrke disse populære planter, men under fugtige forhold både på friland og i produktionen i væksthuse, kan det alligevel gå galt. Svampesygdommen kaldet falsk meldug kan medføre at bladene visner og planten kan dø. Den Engelske betegnelse "Downy" oversat "dunet" er en fin betegnelse på den fløjsbløde, lillagrå belægning, man under fugtige forhold kan finde på bagsiden af bladene. Stedmoderplanter kan også angribes af almindelig meldug, der ser helt anderledes ud med den hvide pulveragtig belægning af bladene.


Symptomer

Peronospora violae
De første symptomer på angreb af falsk meldug er lyse bladpletter, der oftest starter fra bladspidsen eller bladkanten og breder sig ind mod midten. (Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Peronospora violae
Vender man bladene og kigger på bagsiden, kan man under fugtige forhold se den lilla grå belægning (Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Peronospora violae
Her ses et blad med kraftig sporebelægning (Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomerne på angreb af falsk meldug ses på bladene som, lyse uregelmæssige affarvninger eller pletter. Ofte starter angrebet i kanten af bladene. Vender man disse og betragter undersiden, vil man kunne se den lilla grå belægning, mest under fugtige forhold. Senere vil man opleve at bladene bliver skæve og eventuelt ruller sammen nedad. Angreb kan resultere i at blomsterne visner og væksten kan gå helt i stå. Blomster med angreb af falsk meldug kan senere hen angribes af gråskimmel.
Har man mulighed for at komme i nærheden af et mikroskop er diagnosen ikke svær at stille. De typiske grenede sporebærere med de spidse afslutninger hvorfra sporerne afstødes, er typisk for bladskimmelfamilien (Peronosporaceae)

Forveklingsmuligheder

Peronospora violae
En mikroskopundersøgelse af sporebelægningen  efterlader ingen tvivl. Her ses tydeligt den grenede struktur (sporebæreren) og de mørke ovale sporer (Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Peronospora violae
"Close up" på sporer og den grenede sporebærer (conidiefor) med de spidse afslutninger der er typisk for bladskimmelsvampene (Peronospora violae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


En anden svampesygdom hos viola slægten er meldug. Denne sygdom udvikles især under varme og tørre forhold.og giver en kridhvid melet belægning, hovedsagelig på bladenes overside se:
 http://www.plantesygdomme.dk/Meldug%20stedmoder/index.html

Sygdomsforløb

Peronospora violae hører til de såkaldte ægsporesvampe. Det kalder vi dem stadig, men faktisk er de nu overflyttet til sit eget rige (Stramenopila eller Chromista) der indeholder planteagtige mikroorganismer. Falsk meldug er en såkaldt oblogat parasit, en organisme der kun kan eksistere og vokse i forbindelse med værtplanten. Under fugtige forhold kan sporerne spire på bladoverfladen og sende hyfer ind i bladvævet imellem plantecellerne (intercellulært). Herefter udvikles såkaldet haustorier (sugeorganer) der som små bobler kan trænge ind gennem cellevægge og udvidder sig, hvorefter de optager næringsstoffer til den fortsatte svampevækst. Som hos almindelig meldug kan planten leve i lang tid, da det jo ikke er en fordel for organismen at dræbe sin vært.
Infektionen sker under fugtige forhold. Kort tid efter infektionen, 5 -7 dage, udvikles vegetative sporer (konidier) der kan spredes med vinden til nye blade og planter. Når forholdene er ugunstige for "svampen", f.eks. når bladene visner, udvikles de såkaldte ægsporer, der kan overleve i jorden i flere år og dermed give anledning til nye infektioner, hvis man planter viola samme sted som tidligere.
Peronospora organismen udvikler ikke såkaldte sværmesporer (zoosporer) som tilfældet er hos andre ægsporesvampe.
Peronospora violae angriber en række forskellige arter inden for violslægten: Viola arvensis (agerstedmoder), V.biflora (fjeldviol), , V.cornuta (hornviol), V.riviniana (kratviol), V. tricolor (alm.  stedmoderblomst) og krydsningerne V. x wittrockiana.


Modforanstaltninger

  • Undgå dyrkning i inficeret jord: Dyrk ikke planter fra violslægten i jord hvor der tidligere har vokset inficerede planter.
  • Undgå fugtige blade: Undgå at vande om aftenen så bladene er fugtige i en lang periode. Vand eventuelt kun på jorden.
  • Rengøring: Angrebne planter i væksthus fjernes. Borde og dyrkningsremedier (potter mm.) desinficeres med et kendt desinfektionsmidddel, f.eks Rodalon. 1:10 Denne svamp angriber kun viol slægten, så man kan sagtens dyrke andre plantearter plantefamilier.
  • Hold tørt ved dyrkning i drivhus: Sørg for god ventilation i drivhuset. Sæt planter på større afstand for at få bedre ventilering mellem planterne.


Bekæmpelse

  • Fjern angrebne blade: Fjern angrebne blade så snart de bliver lyse for at stoppe smittespredningen

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af falsk meldug i private haver.

Kemisk Bekæmpelse i erhvervet

Se middeldatabasen




Læs om andre bladskimmelsvampe


Falsk meldug flittiglise: Falsk meldug impatiens.htm
Rosenskimmel: rosenskimmel.htm
Agurkskimmel: agurkskimmel.htm
Løgskimmel: loegskimmel.htm
Kartoffelskimmel: kartoffelskimmel.htm
Salatskimmel: salatskimmel.htm
Vinskimmel Vinskimmel.html





Opdateret d. 02.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict