Falsk meldug på Impatiens ("Flittiglise") (Plasmopara obducens Syn. Peronospora obducens)"Hvorfor visner mine Impatiens..?"Impatiens, flittiglise, her Impatiens
Walleriana, er populære udplantnings planter til altankasser og
krukker.
Foto: Magnus Gammelgaard. Dårlig vækst, bladfald samt svagt olivengønne
blade, kan være de første tegn på angreb af "Falsk meldug".
(Plasmopara obducens). Foto: Magnus Gammelgaard. NavneDowny mildew of Impatiens (English)Falsk Meldug på ImpatiensFalsk meldug ligner som navnet antyder almindelig meldug. Umiddelbart er det svært at se forskelle uden brug af mokropskop, men denne svamp hører til en helt anden svampegruppe end alm meldug, nemlig bladskimmelordenen (Peronosporales.) I plantepatologisk og systematisk sammenhæng betragtes bladskimmelvampene som end mere primitiv svampegruppe end almindelig meldug. Fra samme gruppe kender vi salatskimmel, kålskimmel, vinskimmel og mange andre skimmelarter, der er kendetegnet ved den epidemiske udvikling, når de rigtige forhold er til stede. Her er det især bladfugtigheden som en betydningsfuld. Høj luftfugtighed med frit vand på bladene er optimal for falsk meldug.Peronossporales ordenen hører i øvrigt til de såkaldte ægsporesvampe (Oomycetes). På engelsk betegnes falsk meldug som Downy mildew. Plasmopara obducens blev registreret og beskrevet 1. gang som en sygdom i impatiens i England i 2003 og har senere bredt sig til resten af Europa. Sådanne gullige blade har på bladundersiden
et hvidt æag af sporer.
(Plasmopara obducens). Foto: Magnus Gammelgaard. Her ses de hvide sporer som let spredes til
naboplanter og spirer her hvis bladfugtighed er til stede.
(Plasmopara obducens). Foto: Magnus Gammelgaard. SymptomerDe første symptomer ses når planterne mister lidt af den friskgrønne farve og skifter til svagt grålig olivengrøn. Ret hurtigt begynder bladene at krølle sammen og der opstår bladfald. Gullige blade kan findes og er fugtigheden tilstrækkelig, ses en kraftig hvid belægning på bladenes underside. Planter stopper væksten og der udvikles kun få blomster. Ofte kan man forveksle symptomerne med gødningsmangel. Her er den hvide til grålige sporebelægning på bladundersiden, et sikkert tegn på sygdommens tilstedeværelse.Nærbillede af sporerne set gennem et
mikroskop.
(Plasmopara obducens). Foto: Magnus Gammelgaard. Mikroskopbillede af sporerbærere,
conidiophores og hvorfra de runde sporer er frigjort.
(Plasmopara obducens). Foto: Magnus Gammelgaard. SygdomsforløbI Danmark er sygdommen så vidt vides ikke konstateret på friland, men derimod i væksthus ved forårs poduktion af udplantningsplanter. Sandsynligvis indført med småplanter. I England beskrives imidlertid et forløb fra 2008 med en megt fugtig eftersommer hvor der forekom en del angreb på friland. Sygdommen spredes ved sporer (konidier) som udvikles på undersiden af bladene. Spredningen forgår typisk ved vandstænk, men sporer kan også transporteres over længere afstande med vinden. Der kræves en periode med fugtige blade for der udvikles sporer.Ligeledes kræves der en periode med fugtige, våde blade for at sporerne kan spire (6 timer). De luftbårne sporer er kun levedygtige i kort tid, men sandsynligvis produceres også hvilesporer i de angrebne planter. Disse hvilesporer vil sandsynligvis være i stand til at overleve i jorden i længere tid, antageligt i flere år. Modforanstaltninger
Kemisk bekæmpelseDer findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af falsk meldug i private haver.I erhvervet anvendes ogsåSe middeldatabasenTilhørsforhold i svamperigetalgesvampeneLæs om andre bladskimmelsvampeFalsk meldug stedmoderblomster: falsk meldug stedmoderbomst.html Rosenskimmel: rosenskimmel.htm Agurkskimmel: agurkskimmel.htm Løgskimmel: loegskimmel.htm Kartoffelskimmel: kartoffelskimmel.htm Salatskimmel: salatskimmel.htm Vinskimmel Vinskimmel.html se evt: Middeldatabasen |