Stor frostmåler i sin typiske målerbevægelse hen over et lindeblad.(Erannis
defoliaria).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Mottled Umber (English)
Großer Frostspanner (German)
Hibernie défeuillante (French)
Stor Frostmåler
Det latinske artsnavn "
defoliaria" betyder at afløve. Det er
lige hvad den gør, den store frostmåler larver. Den ses lejlighedsvis
også i frugtplantager, men her er det oftest den lille frostmåler der
er på spil. Den store frostmåler er kendt for med års mellemrum at
optræde i særdeles store antal. Det kan være skovområder hvor træer og
buske på enkelte lokaliteter kan blive helt afløvede. Larverne kan fire
sig ned fra træerne når føden slipper op hvorved også undervegetation
bliver spist. Træerne overlever, men må starte med at skyde igen hen i
juli måned.
Den store frostmåler kan også træffes i æbleblomster som den gnaver og
ødelægger.(Erannis defoliaria).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses hunnen på vej fra jorden og op i et rønnebærtræ. (Erannis
defoliaria).
Foto: Hannes Lemme, Bugwood.org
.
Symptomer
En lang række træarter får besøg af denne målerlarve. Ahorn,
amelanchier, birk, tjørn, kastanje, ,hassel ,cotoneaster, bøg,
sandtorn, lærk, gedeblad, æble, kirsebær, pære, eg, ribs, solbær
,roser, røn, lind og elm, og ædelgran er registrerede værtplanter, men
mange flere forekommer sikkert. Frostmåleren kan være tidligt tilstede
om foråret så knopperne spises før bladene folder sig ud. Også i haver
og frugtplantager ses den jævnligt. Blomster på frugttæer kan ødelægges
kraftigt.
Her ses den voksne frostmåler han. (Erannis
defoliaria).
Foto: Milan Zubrik, Forest Research Institute - Slovakia, Bugwood.org
.
Udseende og Livscyklus
Som hos den
lille frostmaaler.htm er
der stor forskel på hanner og hunner. Det er der også hos den store.
Faktisk er hunnerne helt vingeløse og må nøjes med at kravle op i
træerne.
Hannen har et vingespænd på 35-38 mm. Vingerne er lyst gullige til
rødbrune med lyse partier og små, sorte prikker. De er meget variable,
ofte med mørke tegninger. Hunnen er vingeløs 10-15 mm lang, beklædt med
sorte, gule jo nogle gange hvide skæl.
Larverne er meget varierende i farvetegninger. Oversiden er oftest
brunlig med gule eller røde nyancer, til tider brunsort. Undersiden er
ensfarvet gul. Mellem over og underside er en mørk sidelinje og lidt
under denne ses spiraklerne, der er hvide med en sort ring omkring.
Æggene er 0,5-0,9 mm lange, ovale og næsten glatte, gullige til
grålige. Puppen er 12- 15 mm lang og brunlig.
De voksne sommerfugle kommer frem fra oktober til et stykke ind i
december måned. Hunnerne bevæger sig op fra jorden og placerer sig på
stammen hvor den udsender kønsferomoner for at tiltrækker hannerne. De
300 til 400 æg lægges rundt omkring på grenene. Æggene klækkes omkring
knopbrydning i april måned og de nyklækkede larver går straks igang med
at æde de nye knopper. Larverne er fuldvoksne i løbet af juni måned. De
lader sig herefter falde til jorden for at forpuppe sig i de øverste
jordlag.
Larverne kan fire sig ned i silketråde til nye grenpartier. Er der vind
kan de tansporteres til nye træer.
Modforanstaltninger
- Fuglekasser: fugle, især mejser spiser rigtig mange larver
om foråret. Således også frostmålerlarver.
- Limbælter: Mange steder, især i udlandet, er det praksis at
sætte limbælter rundt om stammerne for at forhindre de æglæggende
hunner i at kravle op i trlæerne.
- Kultivering af jorden: Jordbearbejdning under træerne i
sensommeren vil kunne nedsætte antallet af levedygtige pupper.
- Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i
haven der giver nyttedyr mulighed for at trives.
Bekæmpelse
Biologisk bekæmpelse
Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu
købes hos bl.a
Nyttedyr.dk
Kemisk bekæmpelse
Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere til dette skadedyr
I erhvervet anvendes også
se evt:
Middeldatabasen
Andre målere