Viklere (Tortricidae)

link til Blommevikleren
link til Frugtskrælvikleren
link til Jordbærvikleren
link til Knopvikleren
link til Rosenvikleren
link til Æblevikleren
link til Ærtevikleren

Generelt om viklerlarver

Sommerfugle der lystigt flagrer rundt i haven kan vi ikke få nok af. Imidlertid findes der en særlig gruppe der hører til "småsommerfuglene", en gruppe på over 300 forskellige i Danmark, som vi er knap så glade for. Det er larverne fra denne gruppe, der ofte kan genere i forbindelse med plantedyrkning.

Vi kalder dem viklere fordi de spinder bladene sammen. De kan let adskilles fra en anden gruppe sommerfuglelarver kaldet målere, idet målerne kun har 2 par gangvorter, hvilket giver dem den karakteristiske gang ("målende").
En mørk såkaldt hovedkapsel, er ligeledes et kendetegn for viklere.
Forstyrrer man en viklerlarver vil den flygte baglæns med hurtige, spjættende bevægelser. Evt. firer den sig ned, ved hjælp af en tynd tråd som set på det øverste billede fra solbær.

Mange af småsommerfuglene ser vi ikke idet de ikke er særligt store samt at mange kun flyver om natten.
For at han og hun i naturen kan finde hinanden, udsender hunnen nogle duftstoffer (kønsferomoner). Disse kan i selv meget små koncentrationer (få molekyler) opfanges af hannerne, så disse ledes på rette vej.
Dette system udnyttes i fælder:. Et stykke karton foldet så det danner et hus med tag og åbne gavle. På "gulvet" er anbragt en limplade og en lille kapsen med syntetisk feromon. Hannerne tiltrækkes og lander på limpladen hvor de fanges.
Ved daglige/ugentlige optællinger er det muligt, dels at se angrebsniveauet, men også at fastslå hvornår flyvningen og dermed æglægningen er på sit højeste.

Disse oplysninger anvendes i erhvervet til at fastlægge det rigtige bekæmpelsestidspunkt. Som direkte bekæmpende foranstaltning virker fælderne dog ikke.

Skadebillede

Afhængig af arten kan skaderne være meget forskellige. Bladviklere gnaver i de unge knopper, blade og blomster, samt nydannede frugter. Hos en del viklere såsom æblevikleren, ærtevikleren og blommevikleren, borer larven sig ind i frugterne og forårsager stor skade.

Forskellige viklerarter, (Chokoladebrun frugtbladvikler, hækvikler, skarptandet frugtbladvikler, grå knopvikler m fl.) kan lave overfladiske skader på æblerne sent på sommeren, som herunder på sorten Jonagored

Naturlig regulering

Viklerlarverne har en del fjender og en have med mange forskellige planter og plantemiljøer vil fremme udviklingen og tilstedeværelsen af disse naturlige fjerder, især arter af snyltehvepse.

Fugle, især mejser er vigtige !. Om foråret kan man se hvordan musvitter og andre mejsefugle vimser rundt i træerne på jagt efter larver.

Bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse

Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu købes hos bl.a Nyttedyr.dk

I de senere år har der været gennemført en del forsøg med nogle små ægparasiterende snyltehvepse (Trichogramma) mod forskellige viklerarter. Der foreligger mig bekendt ikke p.t.en egentlig videnskabelig anbefaling for brugen af disse insekter.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere til dette skadedyr



Det skal understreges at brug af pesticider normalt er skadelig for den naturlige bekæmpelse da mange nyttedyr går til grunde.

Opdateret d. 05.01.2023