Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)



Phytophtora infestans

Små brune bladpletter, er de første symptomer på kartoffelskimmel (Phytophthora infestans).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Kartoffelskimmel

Kartoffelskimmel er nok en af de plantesygdomme der har kostet flest menneskeliv i form af sult og død. Således sultede og døde 1 million Iere i 1845 og årerne fremefter, på grund af angreb af denne epidemiske sygdom. Atter en million udvandrede til Amerika.
Kartoflen var på dette tidspunkt blevet den vigtigste afgrøde for den irske landbefolkning som oplevede hvordan kartoffeltoppene visnede ned, men ikke nok med det; Knoldene rådnede også.....

Så slemt står det dog ikke til i dag hvor årsagerne til sygdommen er godt undersøgte, men stadig er der store problemer med sygdommen i de fattigste egne på jorden.
Som haveejer og køkkenhavedyrker er dyrkning af kartofler altid en årlig tilbagevendende forteelse.
Tidlige nyopgravede kartofler er noget af det mest delikate man kan tænke sig og så gør det jo heller ikke noget, at man kan prale lidt over for naboen.

Phytophtora infestans

Her lidt tættere på.. (Phytophthora infestans).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Phytophtora infestans

Efter nogle dage med fugtigt vejr er det tydeligt at noget er galt. (Phytophthora infestans).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Sygdommen

Angreb af kartoffelskimmel forårsages af en svamp (Phytophthora infestans). Imidlertid har visse træk i svampens udvikling (svømmende zoosporer) vist at den i virkeligheden måske ikke høre til svamperiget. I nyere katagoriseringer henføres den derfor til en gruppe (Chromistra) i undergruppen (Pseudofungi).

Kartoffelskimmel kan angribe planterne fra flere fronter. Luftbårne sporer der spredes over store afstande og lander på bladene ("topsmitte"). Smitte fra jorden fra såkaldte ægsporer (overvintrer i jorden) kaldet ("jordsmitte") eller fra inficerede knolde ("knoldsmitte") fra sidste år.
Både den kønnede (dannelse af oosporer) og den vegetative findes i Danmark. Det har ført til at der hele tiden opstår nye smitteracer af svampen.
Svampens epidemiske udvikling skyldes at konidier (sporer) kan spire direkte ind i plantevævet, men samtidig kan andre sporer udvikle såkaldte zoosporer. Disse zoosporer har små tråde som de kan bruge til at smømme med. Disse sporer er altså selvbevægelige og kan i en vandfilm flytte sig ved egen kraft (dyreriget/svamperiget ?).

Phytophtora infestans

Nærbillede af et bladangreb (Phytophthora infestans).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Phytophtora infestans

Nærbillede af et bladangreb under fugtige forhold (Phytophthora infestans).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Phytophtora infestans

Nærbillede af et stængelangreb. (Phytophthora infestans).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Sygdomsudvikling

Tidligere koncentrerede man sig især om at varsle for de første angreb af kartoffelskimmel i Danmark. Det er stadig vigtigt, men en række forhold har gjort at andre metoder er taget i anvendelse.

Fundet af de kønnede stadier og forskellige smitteracer i markerne, har medført at andre ting såsom sædskifet har stor betydning. Dyrkning af kartofler under plastik og forskellige former for dækningsmaterialer for at kunne dyrke rigtig tidlige kartofler, har også med ført at luftsmitten er tilstede tidligere end før i tiden.

Fugtigheden spiller en stor rolle. I praksis vurderer man at mere end 10 timers luftfugtighed > 95 % RH, i forbindelse med en temperatur der er højere end 10 gr. C, giver høj risiko for angreb af kartoffelskimmel.

På siden  
http://www.planteinfo.dk  under afgrøder/kartofler/, kan man læse en masse om kartoffelskimmel og hvordan man håndterer sygdommen hos profesionelle avlere. Se undermenyen Skimmelstyring

Phytophtora infestans

Kraftige angreb i en kartoffelmark. Sorten har stor betydning for sygdomsudviklingen (Phytophthora infestans)
Foto: Magnus Gammelgaard.

Phytophtora infestans

Angreb på knolde. Denne kartoffel har ligget i sækken et par måneder efter optagningen(Phytophthora infestans)
Foto: Magnus Gammelgaard.

Phytophtora infestans

Ved gennemskæring kan både synet og lugten opleves(Phytophthora infestans)
Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomer

På bladene ses gråbrune, ofte vanddrukne pletter. På undersiden kan der i visse tilfælde konstateres en lys skimmelagtig belægning. Er fugtigheden og tempeaturen optimal, vil sådanne pletter hurtigt udvikle sig epidemisk til resten af planten og senere være istand til at smitte knoldene.
Knoldene bliver brunlige/blygrå (det brunlige ses ved gennemskæring) og efterhånden bløde og ildelugtende.
Enkelte knolde med angreb kan på lager smitte og ødelægge resten af kartoflerne, så de bliver uspiselige.

Mange tager fejl af de første angreb. Brune pletter på bladene kan skyldes en lang række andre forhold og giver især i forbindelse med dyrkning af tidlige kartofler lejlighed til forveksling. Her komer der relativt tidligt brune pletter og gullige blade, hvilket ofte er et tegn på at knoldene er færdigudviklede og altså ikke er angrebet af kartoffelskimel.

En metode til lettere diagnose består i følgende: man tager de blade med pletter man er i tvivl om, lægger den i en plaspose hvor der er en klump fugtigt/vådt vat. Lad posen ligge til næste dag. Ved hjælp af en lup kontrolleres på bladenes underside om der er fremkommet skimmel i kanten af pletten. En ny sort af blommetomat Lycopersicon esculentum 'Romello'der egner sig til friland hævdes at være resitent overfor kartoffelskimmel. Platen bliver kun 30 cm høj, men sætterlange klaser med søde blommetomater. Den vil jeg prøve i år. Værtsplanter

Kartoffelskimmel angriber planter der tilhører natskyggefamilien. Oftest tænker vi kun på kartoflen, men frilandstomater kan nogle år blive fuldstændig ødelagte af kartoffelskimmel. Se følgende fotos:
Kun sjældent ses angreb i drivhuset

Kartoffelskimmel på tomater Kartoffelskimmel på tomater Kartoffelskimmel på tomater
Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) på tomater.
Foto Magnus Gammelgaard.
Modforanstaltninger

  • Sorter: Der er meget stor forskel på sorternes modtagelighed over for kartoffelskimmel. Vælg derfor de mest modstandsdygtige sorter. Ofte er det ikke muligt umiddelbart at få disse oplysninger ved købet. Der kommer hele tiden nye sorter. På  http://www.landbrugsinfo.dk under afgrøder/kartofler/sorter findes en rigtig god liste 
  • Tidlighed. Det er en god ide at dyrke tidlige kartofler. Sæt kartoflerne til forspiring, evt i potter med sphagnum så der også fås rodudvikling. Varm jorden op ved at dække med klar plastik både før og efter lægning. Normalt vil man sagtens nå at kunne høste disse kartofler før skimlen kommer.
  • Hypning. Hypning af kartofler så knoldene bedre kan udvikle sig i kammene, har mange kulturmæssige fordele (Jordtemperatur, knoldudvikling, undgå grøne kartofler, mm.) Det beskytter også knoldene da sporer har vanskeligere ved at vaskes ned til knoldene.
  • Sædskifte. Dyrk ikke kartofler hvor de var sidste år. Var der angreb sidste år er der risiko for at der findes hvilesporer i jorden, som vil kunne starte et nyt angreb.
  • Fjern angrebne planter. Så snart angreb ses fjernes angrebne bladpartier, evt. hel toppen. Dette kan forhindre en yderligere smittespredning, men også undgå at sporer regner ned til knoldene.
    Kan man smide angrebne toppe i kompostbunken ?. Ja det strides man om. Hvis man sørger for samtidig at tilføre kvælstofgødning og dermed får omsat plantematerialet, er risikoen for smitte herfra dog minimal.
  • Sundt læggemateriale. Det er altid en god ide at købe sine læggekartofler. Især hvis man sidste år havde angreb af kartoffelskimmel. Alle læggekartofler der sælges er sundhedskontrollerede.
  • Planteafstand. Luft mellem planterne/rækkerne mindsker luftfugtigheden og dermed angrebet af kartoffelskimmel.
  • Undgå spildkartofler. Kartofler efterladt i jorden fra sidste år kan spirer og være smittebærer af skimlen. Lad istedet spildkartofler eller dårlige kartofler ligge oven på jorden om vinteren, så fryser de.
  • Undgå såring. Såring af baldvævet som opstor når man arbejder med afgrøden giver lettere indfaldsveje for skimlen.
  • Nænsom optagning. Når man graver kartoflerne op er det vigtigt at undgå for mange beskadigelser som kan give indfaldsveje for skimlen. Ligeledes er det en god ting at lade knoldene tørre i nogle timer inden de hældes i sækken.


Phytophtora infestans

Total nedvisning som følge af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)
Foto Magnus Gammelgaard.



Kemisk Bekæmpelse


Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Mancozeb Dithane Bayergarden.dk

Dithane DG er ikke længere til rådighed for "hobbyavlere".

I erhvervet anvendes også:
  • Acrobat (mancozeb + dimethomorph).
  • Consento (fenamidon + propamocarb).
  • Cuzate M68WG (mancozeb + cymoxanil).
  • Dithane (mancozeb )
  • Manfil 75 WG (mancozeb )
  • ND Mastana (mancozeb )
  • Proxanil (propamocarb + cymoxanil)
  • Ranman (Cyazofamid)
  • Revus (mancozeb + metalaxyl)
  • Ridomil Gold MZ Pepite (mancozeb + cymoxanil)
  • Tridex (mancozeb)
  • Shirlan (fluazinam)
  • Tyfon (fenamidon + propamocarb


Mere viden om kartoffelskimmel
Besøg siden http://www.euroblight.net

Mest for de proffesionelle, men masser af god information om skimmelresitens hos sorterne.

Opdateret d. 25.1.2015
Til forsiden