Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Løgskimmel (Peronospora destructor)

løgmark

Store løg med friske, grønne løgtoppe er hvad vi alle ønsker i køkkenhaven.

peronospora destructor

Brunlige, violette områder på især ældre blade, eller ved spidsen af disse, kan ofte være de første symptomer på løgskimmel
Foto: Magnus Gammelgaard

Løgdyrkning i køkkenhaven giver som oftest ikke i de store vanskeligheder. Især ikke hvis forventningerne til løgstørrelsen ikke er for store.
Imidlertid ser man ofte at løgtoppene visner ned tidligere end det var ønskeligt, med det resultat at løgene bliver for små og/eller ikke egner sig til opbevaring.
Løgskimmel kan være en af årsagerne til denne tidlige nedvisning.

Symptomer

I starten udvikles på ældre løgblade, en lys belægning som hurtig bliver smudsigviolet. Angrebet kan ses på både blade og skafter. Angrebet ses især tydeligt i fugtigt vejr, hvor de angrebne områder i starten får nogle tydelige vanddrukne områder.
Ved svage angreb troer man ofte at løgtoppene naturligt er ved at visne ned. Der udvikles som regel nye blade, men ofte angribes også disse.
Ved kraftige angreb bliver løgene små og indskrumpne.
Svampen vokser tit ned i løgene hvor den kan holde sig i live til næste sæson. På angrebne løg bliver de yderste løgskæl brune, indskrumpne og vanddrukne.

peronospora destructor

Store mængder af sporer (konidier) dannes for enden af oprette konidiebærerer. Fotograferet gennem lysmikroskop.
Foto: Magnus Gammelgaard



peronospora destructor

Konidier transporteres let med vinden til andre arealer med løg. Fotograferet gennem lysmikroskop.
Foto: Magnus Gammelgaard


Livsforløb

Løgskimmel er nok den alvorligste svampesygdom i løg, især når det drejer sig om erhvervsmæssige dyrkede arealer.
Sygdommen forløber epidemisk, men er voldsom afhængig af klimaet.
Kirsten Thinggaard anfører i Forskningsnytt Nr. 1 1999, at dannelsen af sporer sker ved en temperatur på mellem 4 og 22 gr. C med optimum ved 14 gr. C. Dannelsen af sporer sker i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6 om morgenen. Fra kl 1-6 skal fugtigheden være på >95 % RH, men det må ikke regne så bladene er våde.
Den primære smitte kan stamme fra overvintrede løg eller bladmateriale med svampemycelium i marken eller inficerede stikløg.
Fra disse vokser svampen op i bladene og danner sporer der kan spredes over større afstande.
På grund af kravene til den høje luftfugtighed er det især sidst på sommeren at de første symptomer kan iagttages. Store forskelle i dag og nattemperaturer giver dugdannelse på bladene, hvilket er viktigt for at få et epidemisk udviklingsforløb.
peronospora destructor

Nøgne konidiebærerer der har spredt sporerne har en typisk udformning hos Peronospora destructor. Fotograferet gennem lysmikroskop.
Foto: Magnus Gammelgaard


Modstandsdygtige sorter:

Der arbejdes ihærdigt med at finde modstandsdygtige sorter, men endnu er der ikke anbefalinger på sådanne til privathavebruget. Løgarten Allium roylei er resistent mod løgskimmel hvorfor der arbejdes med denne i forædlingsarbejdet.

Modforanstalninger

  • Sundt plantemateriale:

  • Det er vigtigt at stikløgene ikke er inficerede med løgskimmel, der ellers ville kunne give anledning til en tidlig infektion. Varmebehandling af løg har været kendt i mange år. 40 gr. C i et døgn, eller 50 gr. C i 5 minutter skulle effektivt kunne fjerne løgskimmel fra løg.

  • Undgå planterester:

  • Er mand i stand til at fjerne alle planterester incl. spildløg vil dette ligeledes kunne nedsætte risikoen for den primære smitte.

  • Godt sædskifte:

  • Dyrk ikke løg på samme areal som sidste eller forige år.

  • Solbeskinnet vokseplads:

  • Undgå at dyrke løg på arealer der ligger i skygge en del af dagen. Skygge hæver luftfugtigheden og dermed risikoen for at få angreb af løgskimmel.

  • Stor planteafstand:

  • Af samme grund som ovenstående er det vigtigt at have god afstand mellem planterne (rækkerne).

  • Fjern ukrudt:

  • Ligeledes på grund af fugtigheden bør der ikke findes megt ukrudt i løgbeddet. Dette forhold er lidt modstridende når man ønsker at dyrke bladingsafgrøder.


Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke effektive, kemiske bekæmpelsesmidler til rådighed for havefolket.

I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Amistar Mirador (azoxystrobin)
  • Acrobat (dimethomorph + mancozeb)
  • Dithane (mancozeb)
  • Shirlan (Fluazinam)

  • se evt: Middeldatabasen
Jeg modtager gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!
Til forsiden
Opdateret d. 16.1.2016