Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Agurkskimmel (Pseudoperonospora cubensis)

(Pseudoperonospora cubensis)

I løbet af få dage kan asiernes blade blive gule og visne på grund af agurkskimmel (Pseudoperonospora cubensis)


Pseudoperonospora cubensis

Gullige felter på bladoversiden er ofte de første symptomer på angreb af agurkskimmel (Pseudoperonospora cubensis) .
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Symptomer: Asier, frilandsagurker, drueagurker m.v., samt agurker i drivhuset, er værter for denne epidemiske sygdom.
Symptomer på agurkskimmel er normalt let genkendelig. De første symptomer ses som gullige pletter på bladoversiden. Normalt er disse pletter afgrænset af bladnerverne, hvilket får bladet til at fremtræde marmoreret (som "skakbrættern").
I løbet af nogle få dage ses i de samme afgrænsede pletter på bladundersiden, tydelige brunlige felter. Ser man i mikroskop på disse brunlige felter, afsløres det at der er tale om sporer.

Peronospora, på dansk kaldet falsk meldug, er iøvrigt kendt på mange værtsplanter og har intet med meldug at gøre se: meldug.htm

 Se e.v.t hvor svampen hører til i svamperiget.htm


Pseudoperonospora cubensis   Pseudoperonospora cubensis

Bagsiden af et agurkblad (væksthusagurk)med brunlige felter.I felterne findes masser af sporer (Pseudoperonospora cubensis)
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Udvikling

Ligesom kartoffelskimmel er agurkskimmel en epidemisk svampesygdom.
For 15-20 år siden var denne svampesygdom ikke noget problem i Danmark, hvad den så sandelig er i dag.
Et flot bed med friske grønne asieblade og frugter der blot mangler et par uger i at være plukkemodne, kan i løbet af få dage fulstændig visne ned og stoppe væksten.
Sporerne kommer ligesom kartoffelskimmel flyvende gennem luften, ofte over store afstande, hvorfor det antages at smitten sagtens kan komme flyvende fra vore nabolande, dels Sverige, men også fra de østeuropæiske lande.
Det er således umuligt at undgå smitte.
Sporerne er imidlertid afhængig af en vandfilm på bladene, for at kunne spire. Det er årsagen til at agurkskimmel normalt først ses i august september måned, hvor natteduggen bliver fremherskende.

Også i drivhuset kan denne sygdom gøre sig gældende og hurtigt forandre en lovende agurkkultur til vissent løv.
Det angives at agurkskimmel overvintrer i syge planter i væksthuse.

Modforholdsregler:

Det er ikke muligt at forhindre sporerne i at lande på vore planter, heller ikke i drivhuse hvor de flyver ind ad ventilationsvinduerne.
I drivhuse er det gavligt at søge for så god udluftning som muligt, for at sænke luftfugtigheden, hvilket jo også er gavnligt for at undgå gråskimmel se:graaskimmel.htm.

Da angreb af agurkskimmel på friland kommer relativt sent på vækstsæsonen, kan det være en fordel at forsøge med så tidlig en kultur som muligt.
Agurker kræver imidlertid varm jord for at kunne trives hvorfor en tidlig såning direkte på voksestedet ofte vil give problemer. Istedet kan frøene sås enkeltvis i potter for senere udplantning på voksestedet.
Det kan ligeledes være en god ide at lægge klar plast på jorden om foråret, for at få denne opvarmet.

Agurksorter: Der er forskel på de enkelte agurksorters modtagelighed for agurkskimmel, men der findes idag ikke såkaldte resistente sorter. Sortsvalget for "hobbyavlere" er ret begrænset, hvorfor denne valgmulighed normalt ikke er tilstede.


Kemisk bekæmpelse

Der findes i øjeblikket ikke godkendte, effektive, bekæmpelsesmidler for privathavebruget. I erhvervet anvendes præventive sprøjtniger med fungiciderne Aliette og Amistar (væksthus), hvilket ofte betyder at man her kan holde løvet grønt væsentligt længere end i haverne.

Jeg modtager særdeles gerne gode råd som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

I erhvervet anvendes også

  • Aliette (Fosetyl-Al )
  • Proplant (Propamocarb )
  • Revus (Mandipropamid 250 g/l ) Væksthus

se evt: Middeldatabasen


Til forsiden Opdateret d. 27.12.2012