Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Salatskimmel (Bremia lactucae)

Bremia lactucae

De nye salatplanter er godt på vej. Her Iceberg salat af sorten 'Greate lake'
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Salat skal sås flere gange om året, så der hele tiden er noget til salatskålen. Det ved enhver, men det er dog kun de få, der får det gjort.
Er man heldig og får salaten til at spire også i sommermånederne, (salat bryder sig ikke om temperaturer over 20 gr. C i spiringsfasen) få det plantet ud så det danner hoveder, er kvalerne ikke forbi................. Særlig sidst på sæsonen er angreb af salatskimmel meget almindeligt og især i fugtigt vejr, samt i perioder med dugdannelse om natten, kan angrebet accellerere.

Bremia lactucae

Skarpt afgrænsede, gullige felter på salatbladene er typiske symptomer på angreb af salatskimmel (Bremia lactucae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Bremia lactucae

Vender man bladene og betragter bagsiden, ses ofte den hvide skimmelbelægning (Bremia lactucae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Bremia lactucae

På nærbilledet ses at symptomerne er skarpt afgrænsede af bladets nervering (Bremia lactucae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Svagt gullige til brunlige, skarpt afgrænsede pletter på bladoversiden. På undersiden ses tydeligt at pletterne er besat med en hvid skimmelbelægning. Salatskimmel er uhyre almindeligt på mange af de mest populært dyrkede sorter.
Både på friland og i væksthuse ses denne sygdom ofte og kan på kort tid, under de for sygdommen rigtige klimaforhold, udvikle sig epidemisk.
Salatskimmel kaldes ofte sammen med andre skimmeltyper, for "falsk meldug" på grund af den hvide belægning, men adskiller sig både udviklingsmæssigt og morfologisk fra denne.
Salatskimmel er ret stærk knyttet til planteslægten salat og kan således ikke smitte de øvrige grøntsager i køkkenhaven.

Der findes dog andre værter for salatskimmmel.
I litteraturen nævnes planteslægterne Centaurea (knopurt) hvor vi kender kornblomsten. Cichorium (typer af julesalat) og Cynare (Artiskok) er også blandt værterne.
Der findes tillige en del vilde modtagelige salattyper.
De mange forskellige dyrkede salattyper som idag findes på markedet er næsten alle sammen modtagelige i større eller mindre grad.
Følgende er nævnt som modtagelige: Endivia gruppen, romersk salat cossalat, bataviasalat og iceberg-salat ikke at forglemme.
Der mangler dog ofte information til hobbydyrkere vedr. de forskellige sorter.

Udviklingsforløb

De første infektioner sker ved at sporer lander på et blad og begynder at spire.
For at dette kan lade sig gøre, kræves det at bladet er dækket af en vandfilm i en vis periode.
Ved temperaturer mellem 10 og 22 gr. C, skal denne vandfilm være tilstede i mindst 3-4 timer, hvorimod der kræves 4-8 timer med vandfilm, når temperaturer ligger i intervallet 4-8 gr. C .
Er forholdene optimale (omkring 15 gr.C er temperatur optimum), kan de første symptomer ses allerede 5 dage efter at sporerne er landet.
For konnidiedannelse kræves en mørkeperiode på minimum 5 timer. Svampen udvikler sig ofte epidemisk. Sporerne (konidier)kan spredes over store afstande med vinden, men er dog følsomme over for kraftig udtørring.
En speciel slags sporer (zoosporer) kan aktivt bevæge sig (svømme), hvis der findes vand på bladene, idet de er forsynet med en lille hale. Vandstænk i forbindelse med regn kan ligeledes sprede sporerne.

Konnidier dannes i den mørke periode om natten og spredes når der bliver lidt mere tørt om dagen.

En 3. type sporer kaldet ægsporer (oosporer) er ret tykvæggede og modstandsdygtige mod klimatiske forandringer, fungerer i forbindelse med bladrester som overvintringsorgan.
Disse sporer dannes i forbindelse med den kønnede cyklus.
Se evt. 
svamperiget.htm og lokaliser hvor salatskimmel befinder sig i systemet.
Bremia hører til bladskimmelfamilien ligesom agurkskimmel.htm og løgskimmel.htm

Modforanstaltninger
Det har i mange år været kendt, at der findes forskellige smitteracer af salatskimmel. Til hver race hører populært sagt en eller flere salatsorter, der fungerer som værtplanter for lige netop den eller disse smitteracer.
Dette system bliver udnyttet i forbindelse med den erhvervsmæssige salatdyrkning. Ved hjælp af et sortiment af forskellige salatsorter, er man istand til at bestemme hvilke smitteracer der findes og dermed vælge salatsorter, der er modstandsdygtige mod disse.
Der kendes i øjeblikket 23 forskellige smitteracer i Danmark og der vil nok blive ved med at komme nye til.
Problemet med denne såkaldte racespecifikke resistens, der findes hos visse salatsorter, er at svampen ret hurtig er istand til at udvikle nye virulentyper og dermed overvinde denne bariere.

For os hobbydyrkere er denne mulighed ikke tilstede, idet udbuddet af sorter er ret begrænset.

Frank K. Hansen nævner dog i bladet haven nr. 3, 2008, følgende sorter som ikke er så slemme til at få angreb: cossalaten 'Little Gem', icebergsalaten 'Saladin'.
Vi må dog ofte vælge andre og knap så effektive veje.
  • Uplantning med stor planteafstand (nedsætter luftfugtigheden).
  • Fjern inficeret bladmateriale fra planterne.
  • Plant ikke nyt salat tæt ved inficeret salat.
  • Undgå at dyrke salat samme sted som sidste år.
  • Undgå at vande om aftenen
  • Undgå at vande tidligt om morgenen (konidier kan spire)
  • Udplant gerne salat på højbede (større tørringsmulighed for bladene).
  • Fjern større ukrudt mellem planterne (det holder på fugten).
  • Dyrk sorter der ikke er så modtagelige hvis vi kan finde sådanne.

Endelig er det jo muligt helt at lade være med at dyrke salat i sensommeren, men istedet prøve f. eks. kinakål som ikke kan angribes af salatskimmel.

Kemisk bekæmpelse
Der findes ikke effektive kemiske bekæmpelsesmidler til rådighed for privathavebruget.

I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Aliette (fosetyl Al)
  • Amistar (azoxystrobin)
  • Proplant (propamocarb)
  • Previcur Energy (530 g/l propamocarb, 310 g/l fosetyl-Al ) Væksthus

  • se evt: Middeldatabasen

Disse midler anvendes samtidig med et varslingssystem, der fortæller avlerne hvornår der skal sprøjtes.

Jeg modtager særdeles gerne gode råd og erfaringe, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Opdateret d. 17.2.2013
Til forsiden