Til forsiden

Skadedyr

Spindemider

siden er flyttet til:
spindemider.htm

Trips

siden er flyttet til:
trips.htm




Bladlus

siden er flyttet til:
bladlus.htm




Skjoldlus

siden er flyttet til:
skjoldlus.htm





Uldlus

siden er flyttet til:
uldlus.htm




Porremøl

siden er flyttet til:
porremoel.htm




Gåsebiller

siden er flyttet til:
gaasebiller.htm




Blommehveps

siden er flyttet til:
blommehveps.htm

Pæregalmyg (Contarinia pyrivora)






Contarinia pyrivora

Voksen pæregalmyg på kanten af en flaske. (Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard




Contarinia pyrivora

Nærbillede af pæregalmyg. Bemærk de lange ben og de ledopdelte følehorn. (Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard




Contarinia pyrivora

Sådanne fladtrygte opsvulmede frugter er tydelige symptomer på angreb af pæregalmyg.
Her det sorten Lukas det er gået ud over (Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard




Contarinia pyrivora

Her ses tydelig forskel på de angrebne frugter til højre og de sunde til venstre.
Billedet er fra sort Clara Frijs(Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard




Contarinia pyrivora

Endnu en angrebet frugt af sorten Clara Frijs(Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard




Contarinia pyrivora

Skæres frugten igennem ses tydeligt de små myggelarver.
Her i sorten Clara Frijs(Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard




Contarinia pyrivora

I erhvervsfrugtavlen bruger man fælder til at fange de voksne myg.
Herved er man istand til at faslægge det rette bekæmpelsestidspunkt. (Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard




Contarinia pyrivora

Har man indsamlet og begravet angrebne pærer sidste år kan fælden placeres over disse. (Contarinia pyrivora).
Foto: Magnus Gammelgaard


Aktiv stof Handelsnavn Mere information
cypermethrin
Maladan insektmiddel
Bayer Garden


Bemærkninger: Umiddelbart før pærene blomstrer, oftest i begyndelsen af maj, kommer pæregalmyggen frem.
De voksne myg lægger æg ved frugtknuden. Når disse æg klækkes fremkommer en lille larve der straks borer sig ind i de nyudviklede pærefrugt. Den første uge til 14 dage sees der ikke de store forskelle mellem angrebne og ikke angrebne frugter, men herefter svulmer frugten op på en karakteristisk måde: frugten får en lidt fladtrygt udseende ved blomsten.
Ved gennemskæring ses en eller flere små myggelarver.
Angrebet resulterer i at pæren falder til jorden, larven forpupper sig her og pubben klækker ved næste års blomstring.
Det hævdes at denne klækning kan forskydes over flere år.

Hvis man vælger en kemisk bekæmpelse, skal denne af hensyn til bier udføres umiddelbart før blomsterne springer ud eller/og ved afblomstring
Hos pæretræer med kraftig bæring kan blommehvepsen opfattes som et nyttedyr der klarer en naturlig udtynding af frugterne og derved er medvirkende til at de resterende frugter bliver større.

Modforholdsregler: Hvis man kun har et lille træ vil det være muligt at fjerne eller opsamle de angrebne frugter og således begrænse næste års angreb. Opsætning af mejsekasser samt fritgående høns under træerne angives også at have gavnlig effekt på reguleringen af pæregalmyggen.

I erhvervet anvendes
  • Mospilan (acetamiprid), der anvendes mod bladlus har sideeffekt på pæregalmyggen





Tomatmiden (Aculops lycopersici) -nyt skadedyr i Danmark ?

tomatmide
Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Rovmider
Flere
 nyttedyr.dk  Bioproduktion







Tomatmider er særdeles små.
Det kræver normalt et mikroskop for at kunne se disse små dyr.
Foto: University of Florida.






















Symptomer på angreb af tomatmider.
Foto: University of Florida










I gartnertidende nr. 47/2002 beskriver Cand. Hort. Anders Madsen dette nye skadedyr som er fundet i adskillige erhvervsgartnerier med tomater i denne sæson i Danmark.


På engelsk benævnes miden "Tomato Russet Mite, hvilket efter A.M henfører til de symptomer den fremkalder på planterne i form af rødbrune til bronzefarvede stængler og blade.

Symptomer
De første symptomer ses tit som bronze eller sølvfarvede områder på de nederste blade (undersider) eller stængler. Den nederste del af stænglen mister den "behårede" overflade og bliver rustbrun. Senere opstår der ofte revner i stænglen.
Nogle af disse symptomer kan til forveksling ligne et svampeangreb eller angreb af trips, hvorfor det er vigtigt at kunne erkende selve miden for at kunne stille en sikker diagnose.
Tomatblomsterne og frugterne påvirkes også og der dannes deforme og dårligt udviklede frugter.
Fortsætter angrebet kan hele planten blive brunlig og til sidst visne.

Spredning

Det vides ikke hvordan og hvornår miden er kommet til Danmark.
Den blev registreret første gang i år 2000, men den kan antagelig have været her tidligere.
Normalt har man tidligere henført den til sydligere himmelstrøg, men det antages at den nok kan overvintre i Danmark. Måske ikke på friland, men antagelig i uopvarmet drivhus.
Miden har mange værtplanter. Især inden for natskyggefamilien som tomat, kartoffel og ukrudtsplanten sort natskygge jo hører til. I Litteraturen nævnes tillige Petunia, Snerle, Datura, Capsicum, ja sågar solbær. tomat

Biologi

De voksne mider er ca. 0,15 til 0,2 mm lange og 0,05 mm brede. Altså meget små dyr, der kun lige netop lader sig se igennem en lup, ved 10 x forstørelse. Vil man se nymferne kræves der et mikroskop. Deres kroppe er torpedoformede, cremede til lys gråbrun farvede.
Æggene er runde og farveløse til hvide.
Larverne og nymferne ligner de voksne en del, men er lysere og mindre aktive.
Det anføres en generationstid på ca. en uge ved en gennemsnits temperatur på 210 C. Der findes en lang række forskellige arter i den danske fauna som tilhører samme gruppe af galmider som A. lycopercici.

Modforholdregler

Det drejer sig i første omgang om at udgå at få miden bragt ind i sit drivhus.
Der er ingel tvivl om at miden kan transporteres ind ved anskaffelse af tomatplanter.
Lige som med spindemiden, er det derfor en god ide selv at så sine planter. Miderne kan ikke være med frøet.
Har man fået miden ind i huset vil en grundig rengøring til efteråret være vigtig, for at undgå at miderne kan overvintre. Denne rengøring bør finde sted inden det bliver for koldt i huset, helst september måned.
Det er ligeledes vigtigt at der i vinterperioden ikke findes plantemateriale som miderne kan overvintre i.
Normalt er disse små mider følsomme overfor udtørring, hvorfor det vil hjælpe at holde lav luftfugtighed ved at udlufte kraftigt. Imidlertid er tomater kraftigt behårede og miderne vil sandsynligvis her være godt beskyttet.

Bekæmpelse

Der findes ingen godkendte pesticider som er tilrådighed for privathavebruget. Ja selv i erhvervsgartnerierne er udbuddet særdeles sparsomt.
I erhvervet forsøges i øjeblikket med forskellige kombinationer hvor svovl er en af ingredienserne.
Insektsæbe og parafinolie vil antagelig have en vis effekt.
Det anføres at spindemiderovmiden har en effekt også på "tomatmiden."

Til forsiden