Vinskimmel (Plasmopara viticola)

Navne

Downy mildew of grapevine (English)
Alscher Mehltau, Weinrebe, Lederbeerenkrankheit, Weinrebe,Peronospora, Weinrebe , (German)
Mildiou de la grappe, Mildiou de la vigne, Rot brun de la vigne, Rot gris de la vigne (French)
Mildiú de la vid, Mildiú velloso de la vid, (Spanish)

Vinskimmel

Vi elsker vin og vi elsker at dyrke vin. Denne plante har dog gennem historien givet mange udfordringer med hensyn til sygdomme og skadedyr. I 1878 så man i Frankrig blade med hvide, dunene felter på bagsiden og på oversiden samme sted, nogle gule pletter.
Der var tale om vinskimmel (Plasmopara viticola) på Engelsk Downy Mildew. Årsagen var sandsynligvis import af nye Amerikanske vinplanter til erstatning af døde Europæiske vinstokke som var døde efter angreb af vinrodlus. Disse planter har haft smitten med.Vinskimlen bredte sig fra vingård til vingård og medførte en krfatig reduktion af udbyttet og slog mange små vinplanter ihjel. Mange videnskabsfolk forsøgte sig med forskellige  midler, at bekæmpe skimlen, men det var botanikeren Pierre Alexis der kom med løsningen. På en gåtur opdagede han at nogle vinrækker langs en støvet vej havde et blåligt skær og vigtigere var, at de tilsyneladende ikke var angrebet af vinskimmel. Ejeren fortalte at der var tale om blåsten (kobbersulfat) blandet med med kalkssten som var sprøjtet på bladene, for at forhindre tyveri af druerne.
I 1885 fandt Pierre den helt rigtige blandning (8 dele blåsten, 8 dele hydratkalk og 100 dele vand) og et nyt effektivt middel kaldet Bordeauxvæsken var opfundet. Det fik en enorm betydning for vindyrkning i Europa. Senere anbefalinger lå på en noget svagere koncentration på fra 1-4%
Vinskimmel i Danmark er til tider et problem især i sæsoner med mange fugtige peroder. Der findes dog efterhånden flere sorter som er modstandsdygtige mod denne sygdom.

Symptomer

De første symptomer på angreb af vinskimmel ses som uregelmæssige gule pletter på bladenes overside, ofte først på de nederste blade. Senere udvikles den fløjsagtige, hvide belægning på bladene bagside. Det er typisk at disse hvide felter følger bladenes nervation og ses derfor som kantede. Senere bliver pletterne grålige til brune og bladene visner. Også skudene kan angribes. De bliver brune og visner. Druerne kan angribes og dækkes af en lys sporebelægning. Der opstår brunfarvning og fortykkelse af drueoverfladen.

Forvekslingsmuligheder

Vinmeldug giver også en hvid belægning eller hvide pletter på bladene, men  ikke som hos vinskimmel, hvor pletterne er  afgrænset af bladnerverne så der opstår tydelig kantede felter

Sygdomsforløb

Plasmopara viticola der fremkalder vinskimmel, er en såkaldt ægsporesvamp. Det kalder vi den stadig, men faktisk er disse svampe nu overflyttet til sit eget rige (Stramenopila eller Chromista), der indeholder planteagtige mikroorganismer. Ægsporer overvintrer i forbindelse med visne blade eller i jorden, hvor udviklingen og modningen sker i løbet af vinteren. Om foråret spirer ægsporerne ved temperaturer over 10 grader C og i forbindelse med en fugtig periode, danner de et såkaldt sporangie, en sporebeholder. Denne sporebeholder afsnøres i regnvejr og føres ved regnplask og blæst op på bladene. Når de er landet tømmes sporebeholderen for sporer, såkaldte zoosporer med en hale, der som sædceller er istand til aktivt, at svømme rundt på det fugtige blad. Er der kontakt med bladoverfladen spirer zoosporen ind i dette gennem spalteåbningerne. Svampens mycelium inde i bladet sender sugeorganer (haistorier) ind i plantecellen og en ny infektion er en realitet.
Senere udvikles nye sporangier fra såkaldte sporangiebærere. Det er dette vi ser som den dunede belægning. Disse sporangier kan nu med vand og regsplask føres til nye blade og en epedemisk udvikling er i gang. Se også denne youtube video: Vinskimmel
Svampens udvikling er meget afhængig af fugtighed på bladene eller sagt på en anden måde, antal timer som bladet er fugtigt. Sporudviklingen foregår i mørke, hvor den optimale temperatur er omkring 19 grader C.
De Europæsiske vinstokke,Vitis vinifera er generelt mere modtagelige end andre (Amerikanske, asiatiske) arter. Derfor er der med tiden foretaget en lang række krydsninger og frembragt sorter der er mere modstandsdygtige.

Modforanstaltninger

• Fjerne nedfaldne, gamle blade inden foråret.
• Dyrk modstandsdygtige sorter.
  
• Sørg for fornuftig beskæring, så der hele tiden er lys og luft mellem planterne

Bekæmpelse

Basistoffer Padderokkeudtræk, Lecithiner, Brændenældeudtræk er en mulighed, men der er ikke forsøg der dokumenterer virkningen i Danmark

• Fjern angrebne blade: Fjern angrebne blade så snart de første gule pletter kan ses

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af vinskimmel hos private.

Kemisk Bekæmpelse i erhvervet

I Erhvervet anvendes også:
se evt: Middeldatabasen

Tilhørsforhold i svamperiget

Ægsporealger oomycota

Læs om andre bladskimmelsvampe

Falsk meldug stedmoder: falsk%20meldug%20stedmoderblomst.html
Falsk meldug flittiglise: Falsk meldug impatiens.htm
Rosenskimmel: rosenskimmel.htm
Agurkskimmel: agurkskimmel.htm
Løgskimmel: loegskimmel.htm
Kartoffelskimmel: kartoffelskimmel.htm
Salatskimmel: salatskimmel.htm

Opdateret d. 05.01.2023