Her ses vinstokke med helt sunde blade.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Downy mildew of grapevine (English)
Alscher Mehltau, Weinrebe, Lederbeerenkrankheit, Weinrebe,Peronospora, Weinrebe , (German)
Mildiou de la grappe, Mildiou de la vigne, Rot brun de la vigne, Rot
gris de la vigne (French)
Mildiú de la vid, Mildiú velloso de la vid, (Spanish)
Vinskimmel
Vi elsker vin og vi elsker at dyrke vin. Denne plante har dog gennem
historien givet mange udfordringer med hensyn til sygdomme og skadedyr.
I 1878 så man i Frankrig blade med hvide, dunene felter på bagsiden og
på oversiden samme sted, nogle gule pletter.
Der var tale om vinskimmel
(Plasmopara
viticola) på Engelsk Downy Mildew. Årsagen var sandsynligvis
import
af nye Amerikanske vinplanter til erstatning af døde Europæiske
vinstokke som var døde efter angreb af vinrodlus. Disse planter har
haft smitten
med.Vinskimlen bredte sig fra vingård til vingård og medførte en
krfatig reduktion af udbyttet og slog mange små vinplanter ihjel. Mange
videnskabsfolk forsøgte sig med forskellige midler, at bekæmpe
skimlen, men det var botanikeren Pierre Alexis der kom med løsningen.
På en gåtur opdagede han at nogle vinrækker langs en støvet vej havde
et blåligt skær og vigtigere var, at de tilsyneladende ikke var
angrebet
af vinskimmel. Ejeren fortalte at der var tale om blåsten
(kobbersulfat) blandet med med kalkssten som var sprøjtet på bladene,
for at forhindre tyveri af druerne.
I 1885 fandt Pierre den helt rigtige blandning (8 dele blåsten, 8 dele
hydratkalk og 100 dele vand) og et nyt effektivt middel kaldet
Bordeauxvæsken var opfundet. Det fik en enorm betydning for vindyrkning
i Europa. Senere anbefalinger lå på en noget svagere koncentration på
fra 1-4%
Vinskimmel i Danmark er til tider et problem især i sæsoner med mange
fugtige peroder. Der
findes dog efterhånden flere sorter som er modstandsdygtige mod denne
sygdom.
Symptomer
Blade der begynder at visne tidligt, tyder på
anfreb
af vinskimmel.
(Plasmopara viticola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Typisk
symptom på vinskimmel. Den hvide belægning afgrænses af bladnerverne.
Dette adskiller symptomerne fra dem man ser hos meldug
(Plasmopara viticola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses et blad med kraftig sporebelægning
(Plamopara viticola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses et blad med kraftig sporebelægning
(Plamopara viticola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
De første symptomer på angreb af vinskimmel ses som uregelmæssige gule
pletter på bladenes overside, ofte først på de nederste blade. Senere
udvikles den fløjsagtige, hvide belægning på bladene bagside. Det er
typisk at disse hvide felter følger bladenes nervation og ses derfor
som
kantede. Senere bliver pletterne grålige til brune og bladene visner.
Også
skudene kan angribes. De bliver brune og visner. Druerne kan angribes
og dækkes af en lys sporebelægning. Der opstår brunfarvning og
fortykkelse af drueoverfladen.
Forvekslingsmuligheder
Vinmeldug giver også en hvid
belægning eller hvide pletter på bladene, men ikke som hos
vinskimmel, hvor pletterne er afgrænset af bladnerverne så der
opstår tydelig kantede felter
Her ses angreb af vinmeldug der kan
forveklses med vinskimmel. Vinmeldug har dog modstat vinskimmel
udflydende pletter, hvor vinskimmel har kantede pletter
(Uncinula necator).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Sygdomsforløb
Plasmopara
viticola der fremkalder vinskimmel, er en såkaldt
ægsporesvamp. Det kalder vi den stadig, men faktisk er disse svampe nu
overflyttet til sit eget rige (Stramenopila eller Chromista), der
indeholder planteagtige mikroorganismer. Ægsporer overvintrer i
forbindelse med visne blade
eller i jorden, hvor udviklingen og modningen sker i løbet af vinteren.
Om foråret spirer ægsporerne ved temperaturer over 10 grader C og i
forbindelse med en fugtig periode, danner de et såkaldt sporangie, en
sporebeholder. Denne sporebeholder afsnøres i regnvejr og føres ved
regnplask og blæst op på bladene. Når de er landet tømmes
sporebeholderen for sporer, såkaldte
zoosporer med en hale, der som sædceller er istand til aktivt, at
svømme rundt på det fugtige blad. Er der kontakt med bladoverfladen
spirer
zoosporen ind i dette gennem spalteåbningerne. Svampens mycelium inde i
bladet sender sugeorganer (haistorier) ind i plantecellen og en ny
infektion er en realitet.
Senere udvikles nye sporangier fra såkaldte sporangiebærere. Det er
dette vi ser som den dunede belægning. Disse sporangier kan nu med vand
og regsplask føres til nye blade og en epedemisk udvikling er i gang.
Se også denne youtube video:
Vinskimmel
Svampens udvikling er meget afhængig af fugtighed på bladene eller sagt
på en anden måde, antal timer som bladet er fugtigt. Sporudviklingen
foregår i mørke, hvor den optimale temperatur er omkring 19 grader C.
De Europæsiske vinstokke,Vitis vinifera er generelt mere modtagelige
end
andre (Amerikanske, asiatiske) arter. Derfor er der med tiden foretaget
en lang række krydsninger og frembragt sorter der er mere
modstandsdygtige.
Modforanstaltninger
- Fjerne nedfaldne, gamle blade inden foråret.
- Dyrk modstandsdygtige sorter.
- Sørg for fornuftig beskæring, så der hele tiden er lys og
luft mellem planterne
Bekæmpelse
Basistoffer
Padderokkeudtræk,
Lecithiner,
Brændenældeudtræk
er en mulighed, men der er ikke forsøg der dokumenterer virkningen i
Danmark
- Fjern angrebne blade: Fjern angrebne blade så snart de
første gule pletter kan ses
Kemisk Bekæmpelse
Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af vinskimmel hos
private.
Kemisk Bekæmpelse i erhvervet
I Erhvervet anvendes også:
se evt:
Middeldatabasen
Tilhørsforhold i svamperiget
Ægsporealger oomycota
Læs om andre bladskimmelsvampe
Falsk meldug stedmoder:
falsk%20meldug%20stedmoderblomst.html
Falsk meldug flittiglise:
Falsk meldug impatiens.htm
Rosenskimmel:
rosenskimmel.htm
Agurkskimmel:
agurkskimmel.htm
Løgskimmel:
loegskimmel.htm
Kartoffelskimmel:
kartoffelskimmel.htm
Salatskimmel:
salatskimmel.htm