Hvad er det for små snudebiller der angriber mine kål..?
Sådan ser den ud den lille
snudebille med rapsblomsterne som baggrund (Ceutorhynchus obstrictus)
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne (Blygrå rapssnudebille) efter Eppo
Koolsnuitkevertje (Dutch)
Koolzaadsnuitkever (Dutch)
Cabbage seed weevil (English)
Cabbage shoot weevil (English)
Turnip seed weevil (English)
Rapsikärsäkäs (Finnish)
Ceutorrhynque des siliques (French)
Charançon de la graine du chou (French)
Charançon des siliques (French)
Charançon des siliques du colza ( French)
Kohlschotenrüssler (German)
Rapsrüssler (German)
Ceutorrinco delle rape (Italian)
Punteruolo del ravizzone (Italian)
Punteruolo della colza (Italian)
Punteruolo delle silique delle crucifere (Italian)
Ankštinis paslėptastraublis (Lithuanian)
Skulpesnutebille (Norwegian)
Chowacz podobnik (Polish)
Ceutorrinco de la colza (Spanish)
Ceutorrinco de los nabos (Spanish)
Gorgojo de las selicuas de la colza (Spanish)
Blygrå rapsvivel (Swedish)
Blygrå rapssnudebille på Kål
Blygrå
rapssnudebille eller som den tidligere blev kaldt skulpesnudebillen, er
en almindelig skadegører i raps. Her lægger den æg i de nydannede
skulper. Når æggene klækker kaster de små larver sig over frøene i
skulpen, hvor hver larve kan konsumere 3-4 frø. Æglægningshullet i
skulpen samt udgangshullet for larven, giver yderligere adgang for
skulpegalmyggen der også er et almindeligt skadedyr i raps.
Larverne forpupper sig i jorden og efter ca 3 uger kommer de voksne
snudebiller frem. Når rapsen nærmer sig modning er der ikke mere føde
at hente her for de voksne biller. De drager afsted for at finde andre
planter af kålfamilien og så har vi balladen i køkkenhaverne.
Hvidkål og andre kraftige kåltyper kan sagtens klare et angreb, men i
de år hvor der er masseforekomster, kan f.eks rucula totalt ædelæges
over natten.
Visse år f.eks. i 2014-2015 og 2023 var der tale om masseforekomster
der
udøvede betydelige skader hos kålafgrøder i private haver.
Udseende
De voksne snudebiller er mat grå (Blygrå) og 2-3,5 mm lange med en lang
nedbøjet snude. Ser man nærmere på disse i en lup, vil man kunne
opdage en svag lys behåring.
Larverne der lever inde i rapsskulperne er cremhvide med en orange til
brun hovedkapsel. De vokser til en længde af 3,5 mm og en tykkelse på
1-2 mm.
Selvom snudebillerne angriber
hvidkål er skaden dog oftest begrænset (Ceutorhynchus obstrictus).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Rører man ved bladene falder
billerne ned og ligger på ryggen og spiller døde (Ceutorhynchus obstrictus).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Biologi
Snudebillerne
overvintrer som voksne i levende hegn der omkranser markerne. Tæt på
start af blomstringen flyver de ind i marken for at foragere og senere
lægge de æg i skulperne. Ofte lægges kun 1 æg pr skulpe. Æggene
klækkes efter 8-9 dage og larverne begynder at konsumere de nydannede
frø. Efter ca 4 uger forlader larverne skulperne for at forpuppe sig i
jorden.
Puppestadiet
varer ca 3 uger hvorefter de voksne snudebiller kommer
frem. Herefter fouragerer de på rapsplanten indtil modningen nærmer
sig, hvorefter de forlader denne og søger mod planter fra kålfamilien.
Sidst på sommeren i august måned flyver de til deres vinterkvarter
Til venstre ses Rucula der
efter blot et døgn er fuldkommen ødelagte af snudebillegnav (Ceutorhynchus obstrictus).
Foto: Susanne Harding.
Her ses de typiske
"vinduesgnav" på Rucula (Ceutorhynchus obstrictus).
Foto: Susanne Harding.
Modforanstaltninger
- Biodiversitet.
En have med varieret beplantning og mange skjulesteder for insekter og
mider, giver gode muligheder også for nyttedyr, der kan bekæmpe
skadedyrerne.
- Insektnet som også beskytter mod alle de andre kålskadedyr, virker også fint mod blygrå rapssnudebille
Naturlig bekæmpelse
Bekæmpelse
Kemisk Bekæmpelse
Aktiv stof |
Handelsnavn |
Mere information |
pyrethrin I og II + rapsolie
|
Insektfri Spruzit n klar til brug
|
ECOstyle
A/S
|
Andre snudebiller:
Opdateret d. 29-07-2023