Meldugsvampe (Erysiphaceae)

 
Æblemeldug
Agurkmeldug
Jordbærmeldug
Ahornmeldug
Rosenmeldug
Vinmeldug
Egemeldug
Stikkelsbærdræber
Tomatmeldug

Undersøg meldugsvampenes tilhørs forhold på :Medlugsvampe.html

Generelt om meldugsvampe

Angreb af forskellige meldugsvampe er særdeles almindeligt på vore kulturplanter både inden- og udendørs, ja for den sags skyld også på mange af de vilde planter.
De kridhvide "støvede" pletter, oftest på bladoversiden, der med tiden flyder sammmen til at dække hele bladpladen, er normalt et sikkert symptom på angreb af meldugsvampen. Meldug kan brede sig til stængler og kan i forbindelse med træer og buske også findes i overvintrenede grene eller knopper.

Nærbillede af et sporebærer (Conidiephorer) samt (konidier) fra rosenmeldug. (Sphaerotheca pannosa) .
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Meldug hører til gruppen af svampe der benævnes som værende obligate parasitter. D.v.s. at de kun kan leve og formere sig i forbindelse med en levende værtplante, modsat andre svampe som f.eks gråskimmel, der er istand til at vokse på forskellige former for dødt plantevæv og kunstigt næringssubstrat.

Meldugsvampene opdeles i en lang række forskellige grupper:
Erisyphe, Leveillula, Microsphaera, Podosphaera, Odium, og Sphaerotheca, der alle er forskellige med hensyn til udseende og levevis.
Meldugsvampene danner sidst på sommeren kønnede frugtlegemer, såkaldte kleistotecier, hvor de kan overvintre. Disse tykvæggede sporehuse indeholder sporesække (asci), med indhold af ascosporer, som frigøres kort efter værtens udspring næste forår. Den primære svampesmitte kan derfor nedbringes ved at fjerne de nedfaldne blade. Kleistotecier er desuden forsynet med specielle trådagtige vedhæng. Udformningen af disse frugtlegemer og deres trådagtige vedhæng er karakteristiske for de enkelte grupper af meldugsvampe og derfor vigtige i diagnosesammenhænge. . se f.eks agurkmeldug.htm

Typisk for meldugsvampe er også at de forskellige arter er meget værtspecifikke. Eksempelvis kan rosenmeldug ikke angribe æblemeldug og omvendt. Tit findes denne opdeling på slægtsniveau så æblemeldug på et æbletræ, kan angribe andre malusarter inden for slægten.


Varmt og tørt vejr begunstiger dannelse af sporer og sporespreddning, medens sporespiringen på nye planter begunstiges af høj luftfugtighed, dog uden frit vand på bladene.
Det har vist sig at sporer der er udviklet i tør luft er mere agressive og spirer mere aktivt end sporer udviklet under fugtige forhold. Luftfugtighed omkring de 90% er optimalt for sporespiring. Dette finder vi ofte hen på sommeren hvor der er sto forskel på dag- og nattetemperaturen
Sporerne kræver fugtighed for at kunne spire. Ved dannelsen af enzymet cutinase er de i stand til at nedbryde overhudsceller på bladene så der opstår frit vand ved hydrolyse. Dette forhold er også med til at fastholde sporerne på bladoverfladen.

Når en meldugspore spirer på bladoverfladen dannes først et vedhæftnigspunkt, hvorefter en hyfe vokser direkte ned i selve plantecellen. Herefter dannes det såkaldte haustorie der udsuger cellen for næring.
Efter en tid dannes nye nye sporer som spredes med vinden til andre planter.
Kraftige angreb af meldug er ofte ødelæggende når vi taler om spiselige afgrøder, hvorimod prydvækster sjældent går helt til grunde.

Modforholdsregler:

• Anskaf om muligt planter (sorter) der er modstandsdygtige over for meldug .
• Fjern kraftigt angrebet plantemateriale. Meldug kan kun overleve på levende plantemateriale. Dette har betydning når man f.eks rydder ud af sit drivhus om efteråret. Hvis man fjerner angrebet plantemateriale vil svampen ikke kunne overvintre. Fjernelse af angrebne blade vil ligeledes nedsætte smittetrykket
• Undlad for kraftig gødskning med kvælstof.
• Sørg for at planterne er i god kondition. Planter der af en eller anden grund er svækkede eller vokser under ikke optimale klimaforhold, er ofte mere modtagelige end planter i god kondition. Dette kan i nogle tilfælde være i modstrid til forrige punkt.

Bekæmpelse

Det kan normalt ikke anbefales at anvende kemiske svampemidler i privathaver, men følgende har en virkning mod meldug

Aktiv stof	Handelsnavn	Mere information
Svovl Natriumbicarbonat	Svampefri Natron	ECOstyle A/S bagepulver.htm

Se også listen over  Basistoffer


"Huskeråd":Sprøjtning med skummetmælk har nogen bekæmpelseseffekt på meldug.
Det kan ikke anbefales indendørs da lugten af sur mælk vil være gennemtrængende.
Atamon som normalt bruges i forbindelse med syltning og konservering af madvarer indeholder natriumbenzoat. Dette stof har virkning på meldug. Der anbefales en koncentration på 40 ml Atamon i l liter vand. Der er risiko for bladskader ved sprøjtning i solskin eller på følsomme planter. Der gøres opmærksom på at det ikke er lovligt at anvende Atamon til bekæmpelse af meldug. Stoffet er ikke godkendt som et plantebeskyttelsesmiddel.

Silicium:  Dokumenterede undersøgelser viser at plantens indhold af grundstoffet silicium har betydning for angrebsgraden af meldug. Se :silicium.htm. Populært sagt det styrker plantens "immunforsvar". Der udføres i øjeblikket erhvevsmæssige forsøg i med tilsætning af silicium til gødningsvand af bl.a agurker.
Padderokkeudtræk er rigt på silicium og det er sandsynligvis derfor at dette gamle huskeråd stadig er brugbart. Se: altrecept1.htm og altplantesygdomme.htm.

Plantebeskyttelsesmidler med indhold af propiconazol anvendes i landbruget til meldugbekæmpelse og er særdeles effektive. Disse midler er dog ikke til rådighed for havebruget.

Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider

Alternative produkter:
SB Plantinvigorator:
er ikke godkendt som bekæmpelsesmiddel, men styrker efter producentes udsagn planterne modstandsdygtighed mod angreb af skadedyr. Midlet inderholder udover en masse forskellige biologiske stoffer også vegetabilsk olie og sæbe der er kendt for at kunne bekæmpe insekter og svampe på bladoverfladen.
Læs etiket: SBplantinvigorator-label-Dk1.pdf
Produktet kan købes på adressen
https://bioproduction.dk/

Tilhørsforhold i svamperiget

Meldugsvampene