Tomatmider er særdeles små.
Det kræver normalt et mikroskop for at kunne se disse små dyr.
Foto: University of Florida.
Symptomer på angreb af tomatmider.
Foto: University of Florida
I gartnertidende nr. 47/2002 beskriver Cand. Hort. Anders Madsen dette
nye skadedyr som er fundet i adskillige erhvervsgartnerier med tomater
i denne sæson i Danmark.
På engelsk benævnes miden "Tomato Russet Mite, hvilket efter A.M
henfører til de symptomer den fremkalder på planterne i form af
rødbrune til bronzefarvede stængler og blade.
Symptomer
De første symptomer ses tit som bronze eller sølvfarvede områder på de
nederste blade (undersider) eller stængler. Den nederste del af
stænglen mister den "behårede" overflade og bliver rustbrun. Senere
opstår der ofte revner i stænglen.
Nogle af disse symptomer kan til forveksling ligne et svampeangreb
eller angreb af trips, hvorfor det er vigtigt at kunne erkende selve
miden for at kunne stille en sikker diagnose.
Tomatblomsterne og frugterne påvirkes også og der dannes deforme og
dårligt udviklede frugter.
Fortsætter angrebet kan hele planten blive brunlig og til sidst visne.
Spredning
Det vides ikke hvordan og hvornår miden er kommet til Danmark.
Den blev registreret første gang i år 2000, men den kan antagelig have
været her tidligere.
Normalt har man tidligere henført den til sydligere himmelstrøg, men
det antages at den nok kan overvintre i Danmark. Måske ikke på friland,
men antagelig i uopvarmet drivhus.
Miden har mange værtplanter. Især inden for natskyggefamilien som
tomat, kartoffel og ukrudtsplanten sort natskygge jo hører til. I
Litteraturen nævnes tillige Petunia, Snerle, Datura, Capsicum, ja sågar
solbær.
Biologi
De voksne mider er ca. 0,15 til 0,2 mm lange og 0,05 mm brede. Altså
meget små dyr, der kun lige netop lader sig se igennem en lup, ved 10 x
forstørelse. Vil man se nymferne kræves der et mikroskop. Deres kroppe
er torpedoformede, cremede til lys gråbrun farvede.
Æggene er runde og farveløse til hvide.
Larverne og nymferne ligner de voksne en del, men er lysere og mindre
aktive.
Det anføres en generationstid på ca. en uge ved en gennemsnits
temperatur på 210 C.
Der findes en lang række forskellige arter i den danske fauna som
tilhører samme gruppe af galmider som A. lycopercici.
Modforholdregler
Det drejer sig i første omgang om at udgå at få miden bragt ind i sit
drivhus.
Der er ingel tvivl om at miden kan transporteres ind ved anskaffelse af
tomatplanter.
Lige som med spindemiden, er det derfor en god ide selv at så sine
planter. Miderne kan ikke være med frøet.
Har man fået miden ind i huset vil en grundig rengøring til efteråret
være vigtig, for at undgå at miderne kan overvintre. Denne rengøring
bør finde sted inden det bliver for koldt i huset, helst september
måned.
Det er ligeledes vigtigt at der i vinterperioden ikke findes
plantemateriale som miderne kan overvintre i.
Normalt er disse små mider følsomme overfor udtørring, hvorfor det vil
hjælpe at holde lav luftfugtighed ved at udlufte kraftigt. Imidlertid
er tomater kraftigt behårede og miderne vil sandsynligvis her være godt
beskyttet.
Bekæmpelse
Der findes ingen godkendte pesticider som er tilrådighed for
privathavebruget. Ja selv i erhvervsgartnerierne er udbuddet særdeles
sparsomt.
I erhvervet forsøges i øjeblikket med forskellige kombinationer hvor
svovl er en af ingredienserne.
Insektsæbe og parafinolie vil antagelig have en vis effekt.
Det anføres at spindemiderovmiden har en effekt også på "tomatmiden."
Til forsiden
