ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Generelt om de årevingede

Skadedyr

Blommebladhveps (Hoplocampa minuta)

Hoplocampa minuta
Den voksne blommebladhveps er lever af pollen og nektar og bestøver af blomsten.
Senere lægger den æg i blomsterbunden. (Hoplocampa minuta).
Foto: Magnus Gammelgaard


Hoplocampa minuta
Her ses angrebne frugter til venstre og sunde til højre. (Hoplocampa minuta).
Foto: Magnus Gammelgaard


Hoplocampa minuta
Huller efter blommebladhvepsens larve. (Hoplocampa minuta).
Foto: Magnus Gammelgaard


Hoplocampa minuta
Små frugter med små sorte huler, er de første tegn på angreb af blommehvepsens larve. (Hoplocampa minuta).
Foto: Magnus Gammelgaard


Hoplocampa minuta
Her ses larven med det sorte hoved. (Hoplocampa minuta).
Foto: Magnus Gammelgaard


Hoplocampa minuta
Den llyse bladhvepselarve tæt på. (Hoplocampa minuta).
Foto: Magnus Gammelgaard


Kemisk bekæmpelse:  Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler  for private til bekæmpelse af dette skadedyr.

Bemærkninger: Blommetræerne blomstrer og tilsyneladende er der afsat mange små frugter. Vi glæder os allerede til høsten og tænker på de sukkerholdige frugter.
Efter nogle dage begynder en stor del af de små frugter at blive gullige og falde af. Efter nærmere undersøgelse opdages et eller flere små huller siden af frugten.
Symptomerne skyldes angeb af blommehvepsens larve. Blommehvepsen har i forbindelse med blomstringen lagt æg ved frugtknuden.
Hvis man vælger en kemisk bekæmpelse, skal denne udføres i umiddelbart efter blomstringen.
Hos blommetræer med kraftig bæring kan blommehvepsen opfattes som et nyttedyr der klarer en naturlig udtynding af frugterne og derved er medvirkende til at de resterende frugter bliver større.

Modforholdsregler: Hvis man kun har et lille træ vil det være muligt at fjerne de angrebne frugter og således begrænse næste års angreb. Opsætning af mejsekasser samt fritgående høns under træerne angavis også at have gavnlig effekt på reguleringen af blommehvepsen.