Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Generelt om de årevingede

Skadedyr

Rosengalhvepsen (Diplolepis rosae) (syn. Rhodites rosae)

"hvem laver frynsede kugler på mine roser..?"

Diplolepis rosae
Sådanne fligede "moskugler" er hjemmet for larver af rosengalhvepsen (Diplolepis rosae). Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Rose bedeguar gall, Robin's pincushion gall, Moss gall (English)
Rosengallwespe (German)
Rosegallveps (Norwegen) Rosengallsteklar (Sweden)

Rosengalhvepse, bedeguar

På forskellige arter af vildroser kan man undertiden se dette besynderlige fænomen. Store mosagtige kugler på rosengrenene, der når man ser nærmere på dem, består af små fligede blade.

Da det er plantecellerne, der har delt sig abnormt til en sådan dannelse, kalder man fænomenet for en galle, og her specifikt, en beduar galle.

Der er rosenbladhvepsen der her har være på færde. Den har lagt æg i bladknopperne som herefter har udviklet sig som på billedet.

Fænomenet ses kun på vildroser og må opfattes som en kuriositet. Derfor anses det heller ikke som et væsentligt skadedyr i havebruget.

Tager man sin kniv frem og gennemskærer disse "mostotter", kan man være heldig at finde æg og larver af denne bladhveps.

Rosenbladhvepsen  (Diplolepis rosae) hører til gruppen af egentlige bladhvepse (Tenthredinidae). Herfra kender vi som skadegørerer på planter:


men denne adskiller sig fra mange af de øvrige, idet udviklingen af insektet, sker inde i en galle som er dannet af bladvævet. Galledannelser på planter er i øvrigt i sig selv et spændende studie. De kan forårsages af både svampe og insekter.

Diplolepis rosae Diplolepis rosae
De fligede galler kan blive helt op til 15 cm i diameter
(Diplolepis rosae). Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Især i enderne af rosengrenene findes disse mosagtige vækster. Gallerne kan blive flere centimeter store, ja helt op til 15 cm i diameter er observeret. Først er de lysegrønne, senere rødlige og indeholder flere kamre, med indhold af larver. På grenene kan der findes tomme galler fra sidste år sor er mere brune og visne.

De voksne galhvepse er ca. 4 mm store, generelt ret mørke, men en gulligrøde aftegninger på benene. Bagkroppen er lysebrun.

Livscyklus

De voksne galhvepse, overvejende hunner, kommer frem fra sidste års galler, i maj måned. De lægger ca 30. æg i ikke udsprungne bladknopper. Bladhvepsen lægger kun ét æg i hver overhudscelle, og indsprøjter samtidig et stof der får plantecellerne til at dele sig abnormt. Efter 3-4 uger klækker ægggene og de små larver begynder at gnave af plantevævet. Larverne gennemgår ialt 5 larvestadier.
Overvintringen forgår som larve inde i gallen og forpupningen sker i februar/marts måned, det følgende år.
Det er især forskellige arter af vildroser der angribes. Rosa canina og krydsninger med denne nævnes hyppigt som værtplante. Det ser ud til at roser der dyrkes under ugunstige forhold bliver kraftigere angrebet end planter med optimale dyrkningsbetingelser.

Disse underlige strukturer har været genstand for mange forskeligge undersøgelser. Det viser sig at forskellige arter af galhvepse kan overtage eller leve sammen med den oprindelige galleformende art. Ligeledes findes en lang række forskellige snyltehvepse der lægger i i galhvepselarverne så disse efterhånden dør ud, men der findes også arter der lever sammen i fredelig sameksistens.
På adressen
http://hedgerowmobile.com/Diplolepisrosa.html
findes meget smukke billeder af voksne og larver samt forskellige snyltehvepse og en god og mere dybdegående beskrivelse af biologi og levevis.

Modforanstaltninger

  • Biodiversitet: dyrkning af mange forskelligartede planter i haven, giver muligheder for levesteder for forskellige insekter, herunder også forskellige snyltehvepse, der kan angribe larverne.


Bekæmpelse

Det er normalt helt unødvendigt at foretage nogen form for bekæmpelse af dette skadedyr.
  • Indsamling: Afplukning og destruktion af galler, vil kunne nedsætte angrebsgraden det følgende år.




Opdateret d. 21.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict