Stor stikkelsbærbladhveps (Nematus ribesii )"hvem afløver mine stikkelsbærbuske..?"Kraftige angreb af
stikkelsbærbladhvepselarver kan forårsage buske,
næsten helt uden løv (Nematus ribesii). Foto: Magnus
Gammelgaard.
Kraftige angreb af
stikkelsbærbladhvepselarver kan forårsage buske,
næsten helt uden løv (Nematus ribesii). Foto: Magnus
Gammelgaard.
Her ses den voksne stikkelsbærbladhveps (Nematus
ribesii).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Æggene lægges på bladnerverne på
bladundersiden (Nematus ribesii).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Nyklækkede larver i hver sit "vindue" (Nematus
ribesii). Foto:
Magnus Gammelgaard.
NavneGooseberry Sawfly (English)Gelbe Stachelbeerblattwespe (German) Stor stikkelsbærbladhvepsHen på sommeren hænder det at stikkelsbærbuskene pludselig optræder meget tynde, næsten uden blade, eller man pludselig opdager, det er meget lettere at se bærrene end tidligere. Kikker man nærmere efter ses at bladnerver og stilke sidder tilbage, men selve bladpladen er væk.Disse symptomer er ofte tegn på angreb af bladhvepselarver, nærmere bestemt larver af stor stikkelsbærbladhveps. Larverne gemmer sig ofte på bagsiden af bladene og angreb ses ofte først på de nederse blade inde i midten af buskene. Et svagt angreb hvor enkelte blade bliver spist betyder slet ingen ting, men er buskene helt afløvet, vil det ofte medføre at bærrene tvangsmodner og udbyttet den kommende sæson bliver væsentligt lavere. Den voksne bladhveps er 6-8 mm stor, med orange krop. Det er dog larven vi lægger mærke til. Denne er lys grøn, med sorte prikker og op til 2 cm lang. På de forreste og bageste kropsled ses en tydelig orangefarvning. Vi kender mange andre slags bladhvepselarver der gør skade på vore afgrøder , se f.eks
Disse bladhvepse larver har næsten nået fuld
størrelse og kræver store mægder af føde
(Nematus ribesii). Foto: Magnus Gammelgaard. En jordprøve blev udtaget under busken efter
et kraftigt angreb.
Herefter vasket og kokoner med bladhvepse kom til syne. (Nematus
ribesii). Foto: Magnus Gammelgaard.
Nærbilleder af kokoner som larverne har
opbygget af jord og
stenpartikler. Kokonen hvor hovedet af en bladhveps kan ses, er åbnert
med en nål. (Nematus ribesii). Foto: Magnus Gammelgaard.
SymptomerLigesom det er tilfældet hos bladhvepselarverne i solbær solbaerbladhvepse.htm ses de første symptomer som små, ofte kantede huller i bladene. Det er som oftest de nederste blade inde i midten af busken, der først ses symptomer på. Finder man disse huller vil man kunne se de små nyklækkede larver sidde her, hvor de indtager den typiske S-formede stilling, en adfærd der er typisk for mange bladhvepselarver.Der kan forekomme op til 3 generationer pr år og det er især 2. generationen, der medfører kraftige bladgnav. Skaderne er som tidligere nævnt tvagsmodning, dårlig bærkvalitet og dårlig frugtsætning i den kommende vækstsæson. LivscyklusDe voksne bladhvepse kommer frem fra jorden i slutningen af april, til begyndelsen af maj. Efter parringen lægger de æg på undersiden af stikllesbærbladene. Æggene er ca 1 mm store glasklare og oftest placeret på bladundersiden, typisk ovenpå bladnerverne, hvor de er vanskeligst at få øje på.De nyklækkede larver gennemløber 5 larvestadier før de firer sig ned til jorden, hvor forpubningen sker. Næste generations voksne fremkommer i juni/juli måned. Overvintringen sker i en kokon i jorden. Næste år til foråret sker forpubningen. Modforanstaltninger
BekæmpelseKun ved kraftige angreb er det nødvendigt at foretage sig noget. Det er dog vanskeligt i det tidlige forår, at vurdere hvordan et begyndende angreb vil udvikle sig. I erhvervet hvor man anvender maskinhøst kan der være problemer med larver i plukkekasserne.
Kemisk Bekæmpelse
*)Det gøres opmærksom på at brug af kemiske bekæmpelsesmidler kan skade de naturlige nytteorganismer i haven. Nye forsøgsresultater beskrevet i Frugt og grønt 2024: Undersøgelser foretaget på Pometet i Tåstrup viser at sprøjning/gødskning med Bittersalt (Magnesiumsulfat) har en belæmpende virkning på æg og larver af stor stikkelsbærbladhveps. I begyndelsen af maj hvor æglægning kunne konstateres startede bladgødsksningen med 7 kg bittersalt i 700 liter vand pr. ha. Behamdlingen blev gentaget hver 7-10. dag indtil larverne var færdigudviklede. Resultaterne var lovende og der forekom kun pletvise angreb set i forhold til ubehandlede buske, der havde kraftige angreb. |