Æbler med kraftige angreb af æbleskurv. (Venturia inaequalis)
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Scab of apple (English)
Tavelure du pommier (French)
Schorf (Geman)
Moteado del manzano (Spanish)
Æbleskurv
De fleste der dyrker æbler har før eller siden truffet på denne meget
almindelige svampesygdom. Hos erhvervsfrugtavlen giver æbleskurv også
store problemer og er i dag den mest problematiske svampesygdom inden
æbledyrkningen. Svampen der forårsager skurvsygdommen findes overalt i
landet. Om foråret i overvintrede blade på jorden eller i angrebne
grene. Fra bladene på jorden kastes sporer op i luften og nogle af dem
lander tidligt på de første grønne knopper, hvor de spirer og sygdommen
er igang.
Resultatet hos meget modtagelige æblesorter er i bedste fald
skurvplettede æbler - i værste fald ingen æbler overhovedet.
I ældre tid foretog man i privathaver gentagne sprøjtninger med
fungicider. Denne mulighed er for længst passé og forbeholdt
erhvervsfrugtavlen. I privathaverne må vi finde andre metoder for at
undgå æbleskurv.
Overvintrede, visne blade fra sidste æblesæson, er den primære
smittekilde til angreb af skurvsvampen. (Venturia inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Symptomer
Skurvsvampen
Venturia inaequalis angriber både blade,
blomster, grene og frugter. Enkelte bladpletter kan man sagtens leve
med, men tidlige og kraftige angreb medfører ofte bladfald og tab af
frugter. De tilbageværende frugter får mørke pletter der breder sig ud
over overfladen og medfører at de deformeres. Senere når æblerne
opbevares på lager kan skurvpletterne udvikle sig til det man kalder
for lagerskurv. Vi kan leve med enkelte pletter på frugterne (man tager
ikke skade af at spise pletterne), men er det for voldsom, må de
kasseres eller anvendes til most.
De første pletter ses ofte før eller lige efter blomstringen på de
nyudviklede blade, i de såkaldte rosetskud. Små pletter i starten, men
senere får bladoverfladen et tåget olivengrønt skær og også blade på
"langskuddene/årsskudene" angribes. Bladene bliver gullige og kan falde
af. Bladfald er træets reaktion på svampeangreb, for at forhindre at
svampen trænger længere ind i selve grenen.
Det har vist sig at unge frugter er meget modtagelige, for senere i
udviklingsforløbet at blive mere modstandsdygtige. I slutningen af
frugtudviklingen bliver de igen modtagelige for skurvangreb. Sådan er
det også med bladene.
De første pletter ses ofte på de først udviklede blade på de såkaldte
rosetskud. Ofte hvor en vanddråbe har holdt bladet fugtigt i længere
tid (Venturia inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Senere får bladoverfladen et tåget olivengrønt skær og pletterne bliver
tydligere her i sorten Jonagored (Venturia inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Kraftige skurvangreb på frugternes overflade medfører at de ikke kan
vokse og udvidde sig. Reseltatet er at frugterne revner (Venturia
inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Livscyklus
I de overvintrede nedfadne blade udvikles de såkaldte asko- eller
sæksporehuse (svampens kønnede formering). Hver sporehus indeholder 8
askosporer. I forårsperioden april, maj, (juni) udslynges disse
askosporer aktivt og spredes med vinden. Lander de på et blad som
samtidig er fugtig i en periode, vil der kunne finde en spirring sted
og bladet bliver inficeret. Denne såkaldte primære smitte, er meget
vigtig for svampen og grundlaget for resten af sæsonen skurvangreb. Kan
man udgå denne er høsten reddet.
Senere når svampen er etableret på bladene udvikles de såkladte
konidiesporer (konidier) som er svampens epidemiske stadie. Her dannes
sporerne enkelt vis på stilke (konidiebærere) og spredes med vinden til
andre træer. Har man først rigtig mange angrebne blade med dette
stadie, er det næsten uoverkommeligt at gøre noget.
Bladenes fugtighed og længden af denne periode i relation til
temperaturen, er særdeles afgørende for om der sker en infektion eller
ej. Dette forhold udnyttes i forskellige varslingssystemer lokalt og
globalt, inden for erhvervsfrugtavlen for på denne måde at nedsætte
bekæmpelsen med fungicider til et absolut minimum. I denne sammmenhæng
er Mills skuvtabel (se længere nede et) vigtigt parameter.
Skematisk fremstilling af skurvsvampens livscyklus.
Used with permission from University of California Statewide IPM
Program.
UC Pest Management Guidelines.
Mills Skurvtabel
Mills skurvtabel angiver, i hvor lang tid bladene skal være våde ved en
bestemt temperatur, for at skurvinfektion kan etableres:
Temp. grader C |
0-4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12-13 |
14-15 |
16-24 |
25 |
Timer med fugtighed |
48 |
35 |
25 |
20 |
17 |
15 |
14 |
12 |
11 |
10 |
9 |
11 |
Modforanstaltninger
- Undgå primærsmitte: Kan man undgå den primære infektion i
forårsmånederne er man kommet langt i bekæmpelsen af denne sygdom.
Riv bladene sammen under træerne og læg dem i kompostbunken. Husk at
lægge andet materiale ovenpå, så sporer ikke kan spredes herfra.
Under større forhold med mange æbletræer/plantager, har man forsøgt at
udsprøjte urea (kvælstof) på bladene, hvilket hæmmer dannelsen af
askosporer og medvirker til en hurtigere nedbrydnig af de visne blade.
Vanding med 1 mm vand i tørre perioder om formiddagen, får
udslyngningen af askosporer igang, i perioder hvor de ikke kan spirer
på bladene. Herved kan man hurtigere få tømt "lageret" af askosporer om
foråret.
- Vælg modstandsdygtige æblesorter: er en af de vigtigste
forholdsregler i kampen mod æbleskurv. I de sidste mange år er der
udviklet rigtig gode æblesorter som er modstandsdygtige mod æbleskurv.
Sorterne Rubinola, Initial, Ahrista, nævnes som særdeles
modstandsdygtige, men lidt ældre sorter som Discovery, Cox's Orange,
Topaz, Rød Ingrid Marie, Aroma, Holsteiner Cox, Filippa, Guldborg anses
for ret modstandsdygtige. Der kommer hele tiden nye sorter som er
modstandsdygtige mod skurv. Det er vigtigt at denne modstandsdygtighed
er baeret på flere forhold, istedet for et enkelt resistensgén.
Tidligere erfaringer har nemlig vist at svampen er istand til hurtigt
at danne nye smitteracer, hvilket medfører at 100 % modstandsdygtige
sorter pludselig kan blive 100 % modtagelige.
Se iøvrigt pometet https://pometet.dk/nyttig-viden/sorterne/.
På samme side findes link til beskrivelser af de gamle sorrter
- Beskæring: Skurvsvampen kræver fugtige blade for at kunne
spire. Tætte trækroner indbyder derfor til skurvangreb. Beskær træerne
så der skabes lys og luft. Skurvsmitte kan overleve i grene, især hos
sorter der ikke afmodner godt. Fjern disse skud især hvis du kan se der
findes sår på grenene.
- Overdækning: Forsøg i erhvevsplantager har vist at
overdækkes træerne med et lysgennemtrængeligt halvtag
(plastikplader/folie) kan skurvangreb udgåes. Dette forhold skyldes
især at bladfugtigheden nedsættes. Overdækningen influerer også på
træernes vandforsyning og det er derfor vigtigt at kompensere ved evt.
at anvende drypvanding. Se også
https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/aebler-under-tag-er-pletfrie
- Undgå overgødskning: Kraftig gødskning med især kvælstof
skaber kraftig løvvækst og dermed større modtagelighed for angreb af
æbleskurv
Bekæmpelse
Sprøjtning med fungicider inden for privathavebruget er næppe længere
relevandt og der findes kun få godkendte midler til området. Svampefri
er et produkt der indeholder svovl og beregnet til opblading i vand.
Under fugtige perioder hvor skurvsvampen har sine fordele skal der
sprøjtes med få dages interval for at få en til tilstrækkelig effekt.
Midlet er godkent til økologisk dyrkning.
Se evt.
www.middeldatabasen.dk
Alternative produkter
Der nævnes en lang række alternative måde at bekæmpe skurv på, bla.a
natriumbicabonat (natron/bagepulver) og kaliumbicarbonat. Det sidste
anvendess i erhvervsplantager. Effekten er meget kortvarigr se:
altplantesygdomme.htm
under skurv.
Basisstoffer
Fra 2015 er det tilladt at bruge en række bsisstoffer, bl.a mod
æbleskurv
Læs om basistoffer
basisstoffer.htm
Følgende basistoffer må anvendes mod skurv:
bagepulver.htm
padderokke udtraek.htm
pileekstrakt.htm
Se også
paereskurv.htm